Hvordan skal du planlægge kør-selv-ferie i USA i 2024?

Få hjælp til en tryg ferieplanlægning

Du kan sagtens starte din forventningsfulde ferieplanlægning af din rejse til USA i god tid, så du får en tryg start og de bedste priser. I dag er der heldigvis ingen corona-rejserestriktioner, så du kan koncentrere dig om alt det du ønsker at se fra nationalparker og andre spændende seværdigheder til storbyer og småbyer. Nedenfor giver vi dig gode råd til din ferieplanlægning, så du får en tryg og sikker USA-rejse, og vi sidder naturligvis som altid klar til at hjælpe dig via telefon, mail eller i vores butikker.

10 gode råd til at planlægge din rejse til USA

1. Der er ingen COVID-19 rejserestriktioner i USA

USA åbnede for færdigvaccinerede danskere i november 2021 og i dag er der ikke længere COVID-19 rejserestriktioner, så du kan derfor sagtens starte din planlægning af din ferie til USA nu. Der er stadig rift om pladserne – specielt hvis du ønsker at leje bil, autocamper eller motorcykel i den kommende sommer, da udlejningsselskabernes flåder stadig er reduceret en del efter den lave efterspørgsel under Covid-19 og lange ventetider på fabriksnye køretøjer. Så få stadig din ferie på plads i god tid, hvis du vil have de bedste priser, samt ønskede flyafgange, køretøj og overnatninger.

OBS. Vi anbefaler derfor, at du er stadig opmærksom på lokale COVID-19 regler i USA, når du ankommer til en ny by eller stat, så du kan rejse så sikkert som muligt.

2. Fokusér på naturoplevelser

Vi husker alle rådene fra Sundhedsstyrelsen om at opholde sig i naturen under corona frem for storbyer. Vi vil stadig varmt anbefale dig at komme ud i naturen og besøge en eller flere af USA's fascinerende nationalparker. Andre rejsende har selvfølgelig fået samme idé, så overvej gerne om tiden er inde til at besøge nogle af de mindre kendte nationalparker, der kan være ligeså storslåede som Grand Canyon, Yellowstone og Yosemite.

Vær opmærksom på at nogle nationalparker kræver reservation - læs mere her

Sidst men ikke mindst, byder USA også på mange andre spændende naturoplevelser, såsom verdens største ferskvandskilder i Florida, vandring i New Englands bjerge eller bisonokser på Midtvestens prærier.

3. Rejs i autocamper

En ferie i autocamper gennem USA giver en enorm frihed og fleksibilitet på rejsen, så hvis I endnu ikke prøvet at holde ferie i en autocamper, så er tiden måske inde. I har eget køkken med ombord. Ja, faktisk har I også toilet, bad og komfortable senge. Alt under ét tag. Og hvis I allerede har prøvet det, så ved I jo allerede, hvad vi taler om.

Se nærmere på de forskellige autocamper-modeller og find frem til den rette størrelse. I kan også med fordel læse vores guide '9 gode råd til din kør-selv-ferie i autocamper i USA' eller kontakte os for gode råd.

4. Lej en bil i USA

USA er det ideelle land til at leje en bil, hvor du får friheden til at opleve landets mangfoldighed i dit tempo. Kør langs Highway 1 langs Californiens kyst med udsigt til Stillehavet. Se det vilde vestens enorme vidder, hvor du kan spotte bisonokser. Eller nyd New Englands brændte farver, der spreder sig som en steppebrand, når bladene skifter sommerfarverne ud om efteråret. Lej bilen hjemmefra i god tid, så du får de bedste priser. Vi tilbyder billeje i alle stater i USA.

5. Bestil aktiviteter i USA

Det er godt at have noget at glæde sig til – derfor er det en god ide, hvis du bestiller nogle særlige aktiviteter du ønsker at opleve/prøve i USA. Vi har udvalgt en lang række spændende aktiviteter til lands, til vands og i luften, der med fordel kan bestilles i forvejen, så de ikke bliver udsolgt. Find aktiviteter i USA her 

6. Hvad med flyrejsen?

For mange af os er lufthavnen der, hvor rejsen for alvor starter. Det er også her, at vi ofte kommer i kontakt med flest mennesker. Derfor har lufthavne og flyselskaber verden over stor fokus på at sikre, at du kan færdes trygt lige fra check-in i lufthavnen, ombord på flyet, og til du forlader lufthavnen igen. Der kan være forskellige og mere skærpede retningslinjer i lufthavne, så det er altid en god idé at tjekke hjemmesiden for gældende regler i både din afrejse- og ankomstlufthavn.

7. Køb altid en pakkerejse

En pakkerejse betyder ganske enkelt, at du har købt mere end én rejseydelse - fx fly og hotel eller fly og billeje - samlet hos os eller et andet dansk rejsebureau. Ifølge Pakkerejseloven har du ret til at ændre eller få din rejse refunderet fuldt ud, uden at betale et afbestillingsgebyr, hvis din rejse pludseligt ikke kan gennemføres, eksempelvis hvis Udenrigsministeriet fraråder rejse til området. Du kan læse mere om fordelene her.

8. Dækker din forsikring?

Det er altid vigtigt at have styr på sine rejseforsikringer, og her har corona-udbruddet understreget, hvor vigtigt det er ikke kun at forsikre rejsen (ved at købe en pakkerejse), men også selv at være ordentlig dækket ind forsikringsmæssigt.

Med en afbestillingsforsikring er du fx. dækket ind i tilfælde af akut opstået sygdom inden afrejsen. Den er god, hvis du selv bliver forhindret i at rejse som følge af corona eller anden sygdom.

Du skal også sørge for at have en god rejseforsikring, hvor du er dækket ind, hvis der opstår sygdom undervejs på ferien. Så undgår du at stå med en dyr hospitalsregning eller at skulle betale for sygetransport hjem. Ift. corona anbefaler vi, at du tager kontakt til dit forsikringsselskab for at få klarhed om, hvordan de forholder sig forsikringens ”corona-dækning”.

9. Er USA generelt et trygt rejsemål?

Covid-19 restriktionerne sluttede heldigvis i november 2021, men USA var præget af indenrigspolitiske udfordringer op til præsidentvalget i 2020, der medførte demonstrationer og optøjer mellem folkemængder og autoriteter, hvilket desværre kan gentage sig op til fremtidige præsidentvalg. Dette kan afstedkomme nervøsitet om, hvorvidt USA generelt er et trygt rejsemål. I den forbindelse følger vi selvfølgelig Udenrigsministeriets vurderinger (se https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/usa/).

USA må generelt betegnes som et trygt rejsemål for turister.

10. Er der alternativer til USA?

Drømmer du om at komme helt tæt på vild natur, opleve kraften fra kæmpe vandfald i bjergrige nationalparker eller badeture i varme kilder? Eller har du altid godt kunne tænke dig at komme på hvalsafari? Så er Canada lige noget for dig. Verdens næststørste land (målt i areal) byder på et væld af fantastiske naturoplevelser, især i det vestlige Canada.

Se mere på kør-selv-ferie i Canada, hvor du kan finde spændende kør-selv-forslag og se en kort video fra en af vores ture i autocamper.