Find din autocamper i Europa

Vælg den rigtige model til dit autocamper-eventyr i Europa

Hos os kan I leje forskellige typer af autocampere alt efter antallet af rejsende, økonomi og temperament. Fra den mindste og mest primitive campingbus til den helt store familiecamper med alle tænkelige bekvemmeligheder. Behagelig komfort for hele familien, mens I er midt i eventyret.

Vi tilbyder leje af autocamper i de fleste europæiske lande; Tyskland og Norge er de mest populære, men også Sverige, Frankrig, Portugal og Italien hitter. Énvejsleje er også en mulighed i flere lande. Der kan oftest bestilles transfer fra lufthavn til udlejningsstedet.

FDM medlemmer får 500 kr. rabat pr. booking på autocamperleje
Rabat gælder kun ved direkte booking hos en rejsespecialist i en af vores 4 butikker. Er du ikke medlem, kan du læse om fordelene og bestille FDM-medlemskab her.

En autocamper giver jer mulighed for:

  • at kombinere feriebolig og transport
  • at vælge hvor rejsen skal starte og slutte
  • at bestemme hvor I vil bo og hvor længe
  • at campere med al moderne komfort
  • at nyde den ultimative frihed

Lej en autocamper med tryghed

Vi samarbejder med Auto Europe for at sikre dig de bedste priser og den bedste service.

Vidste du det?

Bestiller du en samlet rejse med fly, autocamper, bil eller hotel hos os, er du dækket af pakkerejseloven! Kontakt os.

Kort om de enkelte autocamper kategorier

Autocamper ikon campingbus

Autocamper Campingbus: Den allermindste type som kun indeholder det mest nødvendige. "VW California" er den mest kendte model i kategorien, og fås med og uden pop-op tag. Derudover findes der et lille køkken, men intet bad og toilet. Egner sig bedst til 2 personer og som sætter kørekomfort og enkelthed over pladsforhold og liggekomfort.
 

Autocamper ikon campervan

Autocamper Campervan: Denne type autocamper er baseret på klassiske varevogne og er derfor nemme at håndtere, både i trafikken og på campingpladsen. Ofte har denne type et kompakt design og deraf bedre brændstoføkonomi. Velegnet til 2 personer, men fås også i modeller med 3-4 sengepladser.
 

Autocamper ikon delintegreret

Autocamper Delintegreret: Mellemstor autocamper uden alkove (dvs. ingen sengeplader over førerhuset). Denne type er lidt lavere og byder ofte på smarte løsninger, f.eks. hæve/sænke senge i opholdsrummet. Egner sig både til par og familier. God bagageplads i "garagen" under bagerste dobbeltseng. God til 2-5 personer.
 

Autocamper ikon alkove

Autocamper Alkove: Den klassiske autocamper med sovepladser i bagenden samt over førerhuset (alkove), så pladsen udnyttes optimalt. Den bedste type til familier med børn eller når mange skal rejse sammen. Helt op til 6-7 personer i de meget store modeller, men normalt beregnet til 4-5 personer.
 

Autocamper ikon helintegreret

Autocamper Helintegreret: Denne type minder om en delintegreret autocamper, men er bygget ud i ét, dvs. førerkabine og opholdsrum er samlet i et stort rum. Det giver mere plads, bedre kørekomfort, isoleret førerhus samt en kæmpe panorama forrude. Ofte lidt mere luksuriøs i indretningen. Føles som et lidt større køretøj, men er reelt hverken længere eller bredere. 2-5 personer

Mere om kør-selv-ferie og autocamper i Europa