Albaniens bjerge og blå bugter
11 dage Fra 9.595 kr.
Rejs i 15 dage gennem Laplands dybe skove, Sverige og Norges højfjeld og fjorde og Lofotens kystmagi. Fra nordlys i Abisko til ørnesafari i Svolvær – en rejse med frihed og dybde.
Derfor skal du vælge denne rejse:
✔ Oplev midnatssol eller nordlys og Laplands storslåede stilhed
✔ Nyd udsigten ved Nordkap
✔ Mød rensdyr, samer og ægte arktisk kultur
✔ Kør gennem Lofotens vilde fjelde og fjorde
✔ Fast rute med masser af frihed
Rejseperiode: Hele året
Vi anbefaler efteråret eller foråret
Varighed: 15 dage/14 nætter
Længde: Ca. 2.510 km
Dette roadtrip er indbegrebet af det nordskandinaviske eventyr. Over 15 dage bevæger I jer gennem nogle af Nordens mest storslåede og varierede landskaber, fra arktisk byliv i Tromsø til Skandinaviens nordligste egne, til Nordkap gennem Laplands stille vidder og videre til Lofotens dramatiske fjelde og fjorde.
Tromsø hvor med arktisk byliv møder rå natur, og herfra går det nordpå gennem Nordnorge til Alta og videre mod Honningsvåg, porten til Nordkap. I krydser grænsen til arktisk Finland, før vejene fører jer til Samernes Sverige ved Kiruna og Abisco Nationalparken – et af Skandinaviens mest ikoniske naturområder. Tilbage i Nordnorge venter Narvik og Bodø, inden I tager færgen mod Lofoten. Med base i Leknes og Svolvær,står oplevelser med smuk natur i kø. Stejle fjelde, krystalklart hav og små fiskerlejer danner rammen om nogle af rejsens mest fotogene dage. Eventyret rundes af med køreturen via Harstad tilbage til Tromsø – en sidste, smuk strækning, der samler alle indtrykkene fra turen.
Det her er kør-selv-ferie for jer, der drømmer om frihed, store naturoplevelser og følelsen af at være på opdagelse i verdens nordlige hjørne. Et roadtrip, hvor hver dag byder på nye landskaber – og hvor selve vejen er lige så mindeværdig som destinationerne.
Velkommen nord for polarcirklen. Tromsø byder på arktisk stemning, liv ved havnen og smukke udsigter over fjorde og fjelde. en stemningsfuld start på rejsen. Tromsø er en livlig arktisk by med smuk natur og kultur. Her mødes moderne arkitektur og nordnorsk charme. Byen er kendt for Ishavskatedralen, hyggelige caféer og udsigt til fjelde og fjorde. Perfekt til en rolig start på rejsen med tid til at nyde både centrum og havnepromenaden. Brug den lange lyse aften til en guidet tur i vildmarken (inkluderet i udflugtspakken - tilkøb).
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Tromsø
I kører nu ud af Tromsø gennem klassisk nordnorsk landskab med fjorde, fjeldpas og åbne vidder. Undervejs mærker I roen og de store afstande, som kendetegner Nordnorge. Dagens mål er Alta, som ligger smukt ved fjorden og er kendt for helleristninger og nordlysobservatoriet. Byen er rolig og omgivet af fjelde, perfekt til en afslappet aften efter en lang køretur. Her mærker man naturens storhed og kulturens dybe rødder
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Alta
Vejen fører jer mod Europas nordligste egne. Landskabet bliver mere råt og åbent, og følelsen af at være tæt på verdens ende tager for alvor fat. Honningsvåg er en lille havneby tæt på Nordkap, hvor landskabet bliver barskt og dramatisk. Her mærker man virkelig naturens kræfter og stilheden i det arktiske landskab. Perfekt base for turen til Europas nordligste punkt.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Honningsvåg
Fra kyst og klipper går turen nu ind i finsk Lapland. Søer, skove og samisk kultur præger området, og tempoet skifter til ren naturro. Enari er centrum for samisk kultur og ligger ved den smukke Enarisø. Her oplever I stilhed, skov og kulturhistorie i et område, der emmer af traditioner. Perfekt til en rolig dag med natur og kultur.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Enara
En kort køredag giver tid til at opleve Laplands stille vidder, måske med små vandreture, lokale specialiteter eller bare roen omkring jer. Sirkka ligger i Levi området. Levi er Finlands største skiområde, men om sommeren byder det på grønne fjelde, cykelruter og spaoplevelser. En perfekt kombination af aktivitet og afslapning.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Sirkka
I dag krydser endnu en grænse og kører ind i Sverige gennem fjeldlandskaber mod den nordsvenske by Kiruna, et område kendt for sin tilknytning til samerne, den omkringliggende vildmark og sin særlige arktiske stemning. Kiruna er også kendt for sin flytning af hele bymidten inkl. byens kirke på hele 600 ton, flytning var nødvendig grundet områdets minedrift. I nærheden af byen ligger også ishotellet i Jukkasjärvi. Om sommeren er naturen frodig og perfekt til vandreture.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Kiruna
En dag midt i storslået natur. Kiruna og omegnen byder på mange muligheder for at komme ud i den svenske vildmark. Vi anbefaler, at I tager en tur til den storslåede Abisko Nationalpark på en guidet dagsudflugt (inkl. i udflugtspakken - tilkøb). Abisco byder på dramatiske fjelde, dybe dale og nogle af Nordskandinaviens smukkeste udsigter.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Kiruna
Idag går turen og vejen tilbage ind i Norge. Landskabet ændre karakter igen., hvor fjorde og fjelde rejser sig stejlt omkring jer, og køreturen er fyldt med udsigtspunkter. Narvik ligger dramatisk mellem netop fjelde og fjord og har en spændende krigshistorie. Byen er ideel til en rolig aften med udsigt over Ofotfjorden.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Narvik
Idag får I en klassisk nordnorsk køredag langs kysten, hvor hav, bjerge og små samfund skaber en smuk ramme om rejsen. Bodø er en livlig kystby med smuk natur og gode restauranter. Bodø er også porten til Lofoten, med færgelinjen til Moskenes.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Bodø
Nu går turen til billeskønne Lofoten. Færgeturen til øerne og Moskenes er en oplevelse i sig selv. Her venter ikoniske fjelde, turkisblåt vand og rå natur i absolut særklasse. Lofoten er kendt for sine dramatiske bjerge, hvide sandstrande og små fiskerlandsbyer. Et paradis for fotografer og naturelskere.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Leknes
Hele dagen står i oplevelsernes og naturens tegn. Dagens køretur til Svolvær er ganske kort, men er en spektakulær køretur gennem Lofotens hjerte, hvor hvert sving og bygd byder på nye motiver.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Svolvær
Dagen er afsat til opleve Svolvær og livet i Lofoten i dybden – vandreture, fiskerlejer, havet og den særlige nordnorske atmosfære. Vi anbefaler at I tager jeg tid til også at se området fra vandsiden. Der er mange muligheder for fisketure, kajak sejlads eller en tur med RIP båd ud til områdets havørne, sidstnævnte har vi inkluderet i udflugtspakken (tilvalg).
Overnatning: Svolvær
Idag forlader I Lofoten og fortsætter nordpå gennem smukke kyst- og fjordlandskaber mod Harstad. Harstad er en hyggelig by med kultur, musik og smuk beliggenhed ved fjorden. Perfekt til en afslappet aften.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Harstad
Sidste køredag samler trådene med endnu en flot rute gennem Nordnorges varierede natur. Tilbage i Tromsø kan I nyde en sidste aften med udsigt over fjorden og måske en bådtur i midnatssolen. Byen summer af liv og kultur.
Dagens højdepunkter:
Overnatning i Tromsø
Det er blevet tid til hjemrejse, og I kan køre den sidste korte tur til lufthavnen hvor bilen afleveres, og I flyver hjem fra det nordlige.
Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra.
✔️Tromsø: Vildmarksvandring i midnatssolen
✔️ Kiruna: Dagstur til Abisco Nationalparken og Björkliden, inkl. frokost
✔️ Lofoten: Ørnesafari i RIB båd
Pris fra 2.680 kr. pr. person
OBS Husk du får 10% rabat på billejen, som medlem af FDM.
Er du ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.
Vilde Veje er roadtrips for dig, der er nysgerrig på verden, men gerne vil opleve den med ro i maven.
Du længes efter frihed og nærvær – men sætter stadig pris på, at nogen har tænkt ruten igennem. Du behøver ikke være globetrotter eller eventyrer, men du skal have lyst til at opleve noget andet end storbyferie og være i stand til at klare en gåtur i kuperet terræn, bære din egen taske eller skifte et punkteret dæk på bilen.
Ruten er fastlagt hjemmefra, og vi har sørget for både overnatninger og praktiske detaljer i samarbejde med professionelle og erfarne partnere i landet. Som Danmarks største kør-selv-rejsebureau står vi bag dig hele vejen.
Vi har skabt rammerne – og du fylder selv oplevelserne ind til at gøre det til et eventyr du aldrig glemmer.
Samernes Rige er et mekka af flotte naturoplevelser. Jeg kommer her typisk i sensommeren, hvor fjeldet har sine flotteste røde og orange farver. På vandreturene står multe og tyttebær klar med sit store tag-selv-bord og der er både elge og rensdyr langs vejene – så kør forsigtigt, selvom det hele virker meget øde
Samerne er Nordens oprindelige folk og har levet i området Sápmi – der strækker sig over det nordlige Norge, Sverige, Finland og Rusland – i tusinder af år. De har en stærk kultur med egne sprog, traditionel rensdyrdrift, farverigt håndværk og musikformen joik. I dag arbejder samerne aktivt for at bevare deres rettigheder og kultur, og besøgende i Sápmi kan opleve alt fra samiske museer til autentiske møder med lokalbefolkningen og rensdyr.
Ja Lapland er ikke kun sne og nordlys. Om sommeren forvandler området sig til et grønt, legende landskab med midnatssol, bærplukning, badeture og lette vandreruter. Her kan børn møde rensdyr, lære om samisk kultur og sove i hytter midt i naturen. En tryg og anderledes ferie, hvor familien får ro, nærvær og store naturoplevelser sammen.
Vejene i Lapland er generelt i god stand og lette at køre på – også for familier på roadtrip. Om sommeren er trafikken minimal, og ruterne går gennem betagende landskaber med mange rastepladser og naturoplevelser undervejs. De større veje er asfalterede, skiltningen er tydelig, og der er god adgang til tankstationer og faciliteter – selv i de mere øde områder.
Lapland byder på ægte årstidsskifte og fire markante årstider.
Sommeren (juni–august) er mild og lys med temperaturer op til 20–25 °C og midnatssol. Efteråret (september–oktober) byder på klare dage, smukke efterårsfarver og de første nattefrost. Vinteren (november–marts) er kold og sneklædt – ofte ned til -20 °C – perfekt til vinteraktiviteter og nordlys. Foråret (april–maj) byder på længere dage, smeltende sne og stille opvågning i naturen.