
Douro-floden og de historiske landsbyer
10 dage Fra 9.731 kr.
Pousada Convento Beja, Beja
Pousada de Beja ligger i det gamle franciskaner kloster São Francisco midt i byens centrum og med kun 700 m til slottet i byen har I bogstavelig talt alt indenfor kort gåafstand. Vælger I at nyde tiden på Pousadaen kan I slappe af i de fantastiske haver, spille tennis eller bare svale jer i udendørs-swimmingpoolen.
Hotellet har kun 20 værelser, der er de gamle munkeceller, og fra værelserne er udsigt over haven og poolen. Alle værelser har gratis trådløs internetadgang.
Når sulten melder sig kan I nyde det bedste af gastronomi fra Alentejo køkkenet i Pousadaens restaurant. Restauranten ligger i klosterets tidligere kantine, så I her kan nyde både maden og de smukke omgivelser.
Fra 431 kr.
pr. person pr. nat i dobbeltværelse
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Pousada
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Pousada de Beja er i sandhed en smuk oase lige i hjertet af Beja og Alentejo-sletten. Her er næsten 800 års historie i bygningens vægge og pousadaen er som bygningsværk repræsentativ for Portugals religiøse og gotiske arkitektur. De første optegnelser om klosteret går helt præcist tilbage til den 10. november 1268, som er den dato, der markerer oprettelsen af São Francisco-samfundet i Beja
Det historiske luksushotel har bevaret mange af de oprindelige træk fra den gamle bygning og her finder I flere rummelige rum og gange med højt til loftet. Den gennemgående farve er hvid, men brydes smukt af gamle kunstværker og lokalt håndværk.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.