Musikmuseet Bachhaus i Eisenach
Er du til klassisk musik? Så er museet Bachhaus i den idylliske by Eisenach et must på din kør-selv-ferie i Thüringen. Det er et af Tysklands største…
Er du til klassisk musik? Så er museet Bachhaus i den idylliske by Eisenach et must på din kør-selv-ferie i Thüringen. Det er et af Tysklands største musikmuseer, hvis arbejde det er at samle og beholde alt, hvad der har med Johann Sebastian Bach at gøre. Udstillingen er opdelt i to sektioner; et historisk afsnit, der illustrerer livet på Bachs tid med original stue, soveværelse og køkken, samt en moderne udvidelse med multimediekunst, lydstationer i "bubble chairs" og et "walk-in" musikstykke, en slags rum i rummet, hvor man er omgivet af Bachs musik. Entrébilletten inkluderer desuden en 20 minutters koncert på instrumenter fra Bachs tid. Der venter altså en alletiders klassisk oplevelse. God fornøjelse!