De små landsbyer i Palma de Mallorca
Rigninger rasler, og master knager fra tusinde sejlskibe i marinaen, men lydene når næsten ikke op i Es Jonquet-kvarteret lige ovenfor. Kvarteret er …
Rigninger rasler, og master knager fra tusinde sejlskibe i marinaen, men lydene når næsten ikke op i Es Jonquet-kvarteret lige ovenfor. Kvarteret er en gammel fiskerby, næsten i centrum af Palma de Mallorca, men mentalt er der milevidt mellem de dyre både i havnen og de nøjsomme landsbyhuse, der kravler op ad skråningen, forbundet af trappegader og stier. Her møder du sladrende koner, der hænger vasketøj op direkte ud mod gaden, herreløse hunde, som lever af det, mennesker smider væk, børn der lever og leger i deres egne stille hjørner, og gamle mænd på vej hen til caféen.