Naturoplevelser i Tysklands grønne hjerte

Tyskland kort - Embrace Nature 2025 - Natur i og omkring Frankfurt, Wiesbaden og Koblenz

Floderne er vejvisere til unikke oplevelser

På en kør-selv-rejse gennem Tyskland er der nogle helt særlige områder, hvor naturen åbner sig, og hvor floderne er vejvisere til unikke oplevelser.

Der er især tale om Main, Rhinen og Mosel, der bugter sig gennem nogle af de smukkeste landskaber, landet har at byde på. Og langs bredderne venter der ikke kun grønne udsigtspunkter, men også historiske byer, frodige bakkelandskaber og unikke eventyr, du kan se og opleve.

Netop derfor er områderne omkring Frankfurt, Wiesbaden og Koblenz oplagte til en aktiv rejse med bil eller autocamper, hvor naturen har en fremtrædende rolle, men hvor by- og kulturliv stadig er inden for rækkevidde.

Logo - Tyskland blandt venner og Embrace German nature

Frankfurt am Main

- grønne oaser i skyggen af storbyens skyline

Frankfurt er en by, der overrasker. For selvom den er mest kendt for de utallige skyskrabere med glasfacader og som finanscentrum, rummer den også store, grønne arealer, fredfyldte stier og masser af urbane naturtilbud.

Du kan for eksempel snøre vandreskoene og følge det 68 kilometer lange stisystem, GrünGürtel, der er det grønne bælte, som omgiver byen. Uanset om du vandrer eller cykler, kommer du gennem skove, enge, langs floder og gennem gamle frugtplantager.

Noget af det mest unikke er dog kontrasten. Du befinder dig midt i naturen, men kan hele tiden ane Frankfurts skyline i baggrunden. Det giver en særlig følelse af at være så tæt på naturen uden at være langt væk fra det urbane.

Foto: Vandring langs Rhinen - © FDM Travel

Et oplagt stop på turen er Lohrberg, en grøn bakketop med udsigt over byen. Her er både picnicområder og oplevelsescentret MainÄppelHaus, der gør dig meget klogere på æbletræer, biodiversitet og frugtavl.

Vil du hellere tage på opdagelse på cykel, er MainRadweg en kendt rute på i alt 600 kilometer. Den følger floden og forbinder Frankfurt med Wiesbaden og går derefter videre ind i vinlandet. Terrænet er fladt og overkommeligt, og du får natur og bymiljø serveret på et sølvfad.

Efter en dag i det grønne kan du gå på opdagelse i Frankfurts bydele med hyggelige caféer, små markeder og lokale spisesteder med masser af stemning, og det hele er forbundet med en kultur, der er umiskendeligt sydtysk.

Foto: Udsigt til Frankfurt fra Lohrberg - © FDM Travel

Wiesbaden

– wellness, vandreture og natur ved Rhinen

Lidt vestpå ligger Wiesbaden, og her mærker du straks det noget langsommere tempo.

Byen er særligt kendt for sine kurbade og varme kilder, og den har i generationer tiltrukket alle, der søger ro og fordybelse. Her foregår alt bare mere stille og roligt, og naturoplevelserne er lige uden for døren.

Wiesbaden er også porten til de bølgende bakkelandskaber i området Rheingau, hvor vandrestier og små veje snor sig mellem vinmarker, skov og udsigtspunkter.

En særlig oplevelse er at følge en del af den legendariske Rheinsteig – en langdistancerute på 320 kilometer, der forbinder Wiesbaden med Bonn, højt hævet over Rhinen. Udsigten er storslået, og undervejs passerer du både skove, slotte, vingårde og åbne landskaber.

Foto: Woody T Herner - © Rheingau-Taunus Kultur und Tourismus GmbH

Hvis du foretrækker en kortere tur, kan du udforske byens udkant via vin- og naturstierne. De er mere overkommelige, men stadig fyldt med udsigt og forskelligartede oplevelser. Du kan parkere bilen og gå en times tid – eller hele dagen, hvis du er frisk. Det er netop det ideelle ved området, at du selv bestemmer, hvor langt du vil gå.

Langs Rhinen finder du også små, hyggelige vinboder, der er åbne i sommerhalvåret. Her kan du slå dig ned ved flodbredden, nyde et glas hvidvin eller en friskbrygget kop kaffe og bare lade tiden og tankerne flyde.

Foto: Wolfgang Blum - © Rheingau-Taunus Kultur und Tourismus GmbH

Koblenz

– mellem to floder og med udsigt til alt

Kører du videre nordpå, når du til Koblenz, hvor Rhinen og Mosel mødes. Byen er både nutidig og historisk, med en charmerende gammel bymidte og små gader og stræder, der er værd at udforske. Men det er det omkringliggende landskab, der for alvor vil imponere dig.

En af de bedste måder at opleve byen og dens grønne omgivelser på er på en WeinStadtWandern. Her får du udleveret et kort og en mulepose med lokale drikkevarer og forslag til ruter – og så er du klar til at drage ud på opdagelse.

Turen kan gå gennem byen, følge stierne langs floden eller tage svævebanen over Rhinen op til det imponerende Ehrenbreitstein, der er Europas næststørste fæstning. Udsigten derfra er imponerende – og endnu smukkere, når du har afsat god tid til at opleve den.

Foto: Svævebane til fæstningen Ehrenbreitstein - © FDM Travel

I 2025 markerer Rheinsteig sit 20-års jubilæum, og det fejres med særarrangementer, guidede ture, smagsoplevelser og lokal mad. Det er et perfekt tidspunkt at opleve ruten på, men som udgangspunkt er området altid en gave for dig, der elsker storslåede landskaber og et varieret terræn.

Er du på cykel, skuffer Koblenz heller ikke. Den 1.230 kilometer lange EuroVelo 15, også kendt som Rhinruten, går gennem byen. Her kan du enten cykle langs Rhinen eller Mosel, og ønsker du en mere overkommelig og fleksibel tur, kan du kombinere den med strækninger, hvor du tager toget eller din egen bil.

Har du lyst til at dykke endnu længere ned i landskabet, kan du tage på småture ud i Mittelrhein-regionen, hvor vinmarkerne ligger på bjergsiderne, og de små stemningsfyldte byer ligger som perler på en snor.

Foto: Udsigt til Koblenz  - © FDM Travel

Rejs i dit eget tempo – og få naturen med hjem

David Vasicek @WICM Neroberg CC-BY-4.0
Foto: David Vasicek @WICM Neroberg CC-BY-4.0

Det, der gør området omkring Frankfurt, Wiesbaden og Koblenz så specielt, er ikke alene den smukke natur, men også følelsen af at være fri til at opleve det hele i dit helt eget tempo. Her handler det ikke om at nå mest muligt, men om at opleve med åbne sanser. Uanset om du vil vandre, cykle, tage på picnic, udforske en vinrute eller bare nyde stilheden ved floden, så har området noget for dig.

Tyskland venter – grønt, levende og dejligt tæt på. Og vi hjælper dig gerne med at sammensætte en rejse, hvor naturen får lov at fylde. 

Vores rejsespecialister kan skræddersy din kør-selv-ferie i Tysklands grønne hjerte, hvor aktivitet og afslapning går hånd i hånd – helt i dit tempo – og hjælpe dig med at finde de små perler undervejs, som ikke står i guidebøgerne.

Kontakt os

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011