Naturskønne Vancouver Island i autocamper

8 dages kør-selv-forslag med autocamper rundt på Vancouver Island

Vancouver Island er noget helt specielt. Det kræver en tur med færgen fra fastlandet, men til gengæld belønnes I med fantastiske naturoplevelser i topklasse. Vancouver Island er den største ø langs Nordamerikas Stillehavskyst, med store tempererede regnskove, lækre sandstrande ud til Stillehavet, betagende, høje bjerge og et dyreliv, der får selv de mest erfarne naturelskere til at knibe sig i armen.

I kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget i autocamper efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres helt personlige drømmerejse i på Vancouver Island.

Rejseperiode:
Anbefales ultimo maj - primo oktober.

Startdag:
Mandag - lørdag

Varighed:
8 dage/7 nætter

Længde:
1.062 km

5.270 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type autocamper
  • rejserute
  • antal dage
  • campingpladser
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Dag for dag

Færgeoverfarter:
Vi anbefaler altid, at I reserverer plads på færgerne på forhånd og INDEN, I tager af sted på jeres ferie. Sørg for at reservere plads til den største autocamper, C30, selvom I har reserveret en mindre autocamper. Hvis I af den ene eller anden grund ender op med at køre i den store autocamper, så ved I, at der fortsat er plads på færgen.

Denne tur på Vancouver Island kan let kombineres med 11 dages turen, Det vestlige Canadas højdepunkter.

Vancouver - Victoria West (55 km + færge)

Når I har hentet jeres autocamper, sætter i kurs mod Tsawwessen (Vancouver), over til Swartz Bay (Victoria) på Vancouver Island. Turen over Strait of Georgia tager 1½ time.  Inden afrejse bør I tjekke færgetider (www.bcferries.com) og reservere plads på den ønskede afgang.

Når I kører fra borde, er der kun godt 30 kilometer til ferieparken Salish Seaside RV Haven. Campingpladsen, der ligger lige ved Victorias havn, har en spektakulær udsigt over byen. Pladsen er åben året rundt og tilbyder komplet service og nem adgang til byens centrum.

Forslag til overnatning: Salish Seaside RV Haven
Læs mere om campingpladsen og bestil herSalish Seaside RV Haven

Victoria West - Brown's Bay Resort (286 km)

Når I forlader byområderne, fører vejen jer over det forrevne Malahat-højland, der består af vulkanske klipper, dækket af 400 år gamle Douglas-træer, der var almindelige i hele Victoria tilbage i kolonitiden. Floderne i området er hjemsted for tusindvis af laks. Fra Malahat bjergtoppen er der fantastiske udsigtspunkter til Saanich Inlet, en kystfjord, der vender ud mod gletsjerens udløb. I de lavtliggende dale er der frodige landbrugsarealer, gårde og frugtplantager, og i floderne findes Steelhead ørred på op til en meter i længden! 

I fortsætter videre mod nord og har udsigt over Georgiastrædet, og ved Rosewall Creek kan I vælge at dreje fra Highway 19 og i stedet tage 19a, der vil føre jer gennem nogle af kystområderne, indtil I når Campbell River. Fra Campbell River tager de sidste 20 km på Highway 19 videre mod nord, drejer ud mod kysten og ankommer Brown's Bay Resort. 

Forslag til overnatning: Brown's Bay Resort RV Campground
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Brown's Bay Resort RV Campground

Brown's Bay Resort - Telegraph Cove via Port Hardy (285 km)

Port Hardy ligger på Vancouver Island’s nordlige spids, der hvor “vejen slutter, og eventyret begynder.” Her kan man som oftest se spækhuggere, delfiner og marsvin boltre sig i bølgerne.

Fra Port Hardy går vejene kun tilbage i sydøstlig retning. Tag Highway 19 og kør lidt over 60 kilometer tilbage, hvorefter i kører ud mod kysten og bugterne Beaver Cove og Telegraph Cove. Jeres RV Park er åben hele året og har alle faciliteter, havudsigt og en lystbådehavn.

Forslag til overnatning: Telegraph Cove RV Park
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Telegraph Cove RV Park 

Telegraph Cove

I dag er der mulighed for at slappe af på campingpladsen og se nærmere på nogle af deres mange aktiviteter - fx at fiske eller tage en kajaktur. I området findes en del dyreliv - både til vands og til lands - fx hvaler, ørne, hjorte og bjørne. Få råd og vejledning på campingpladsen om hvor og hvordan I har størst chance for at opleve nogle af dyrene. 

Forslag til overnatning: Telegraph Cove RV Park
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Telegraph Cove RV Park 

Telegraph Cove - Qualicom Bay (298 km)

I dag kører I tilbage mod jeres udgangspunkt, så hvis I gik glip af noget på vej nordpå, har I mulighed for at gøre et stop nu. På jeres tur ned forbi Campbell River ligger der en håndfuld Provincial Parks, der bl.a. omfatter Morton Lake, Elk Falls og Miracle Beach. Det er oplagt at besøge mindst en af dem.

I fortsætter mod Qualicum Bay Resort, og forlader Highway 19 ved Fanny Bay for at køre på 19a den sidste lille del af turen. Området langs Qualicum Bay er rigt på skaldyr, og flere steder kan I købe helt friske fisk og skaldyr, der dagligt bliver fanget og bragt ind til land.

Forslag til overnatning: Qualicum Bay Resort RV.
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Qualicum Bay Resort RV.

Qualicom Bay - Nanaimo (70 km)

Det er en meget kort køretur i dag, og vi anbefaler I tager 19a, så langt det er muligt. Fremme i Nanaimo, Vancouver Island’s andenstørste by, vil I blive mødt af skøn natur i hvert sving, takket være byens beliggenhed mellem Mount Benson og Georgia Strait. Den blomstrende lokale kunst og musikscene er aktiv med arrangementer hver dag. Historieentusiaster vil nyde at gå gennem Nanaimos snoede centrum og se de flotte historiske bygninger. Mange af dem er i dag hyggelige butikker, restauranter eller museer, især i Old City Quarter. Der er også mange indkøbsmuligheder, og for de mere energiske, er der bungy jump, klatrevægge med mere.

Efter lidt underholdning, spænding og/eller shopping, kører I til campingpladsen, hvor “Det eneste I ser, er vandet!” Her er 23 hektar skøn natur ved havet, skoven og floden, og der er masser at tage sig til.

Forslag til overnatning: Living Forest Oceanside Campground & RV Park
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Living Forest Oceanside Campground & RV Park.

Nanaimo - Vancouver (68 km + færge)

Færgen, der sejler fra Departure Bay til Horseshoe Bay, ligger blot femten minutters kørsel fra campingpladsen. Det tager 1 time og 40 minutter at sejle over. Har I reserveret Early Bird Departure Special hos Cruise Canada, kan I aflevere autocamperen om eftermiddagen - ellers er det inden kl. 11.00.

Fra Horseshoe Bay kører I tilbage til Cruise Canada’s udlejningskontor i Delta, og turen har nået sin afslutning. Men der er naturligvis mulighed for at forlænge med et par dage i Vancouver, der er en af verdens flotteste og mest spændende byer at besøge.

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Bestil autocamper

Ruteforslaget kræver

  • Flybillet t/r Vancouver
  • 8 dages leje af autocamper inkl. forsikring
  • 7 nætter på campingplads - pladser bestilles direkte
  • 1.100 km

I kan få en ide om pris på autocamper ved at benytte knappen "Tjek priser og bestil autocamper" herunder, men ellers anbefaler vi at I kontakter en af vores rejsespecialister for at få skræddersyet en autocamper-pakke tilpasset lige jeres behov og ønsker.

Tjek priser og bestil autocamper

Om rejsen

Vær opmærksom på, at der kræves en overnatning i Canada inden I kan få udleveret jeres autocamper.

Autocampere findes i mange størrelser og udgaver. Læs mere om autocampere i Canada.

ekstra oplevelser

Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med et par dages ophold i Vancouver. Eller I kan lægge et par ekstra nætter ind undervejs på turen, hvor I ønsker mere tid til oplevelser.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011