Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.
Eller ring til os på 70 11 60 11
13 dages roadtrip gennem Nova Scotia, New Brunswick og Prince Edward Island
En stemningsfuld kør-selv-ferie i det østlige Canada, hvor Atlanterhavets kystlinjer, levende kultur, storslået natur og en rig historie danner rammen om rejsen. Turen begynder i Nova Scotia, hvor historiske byer, hyggelige fiskerlejer og dramatiske kystveje sætter tempoet.
I fortsætter via færge til vilde naturoplevelser i New Brunswick og videre til idylliske Prince Edward Island, hvor landets fødsel blev forhandlet. Højdepunkterne tæller ikoniske fyrtårne, verdens højeste tidevand i Bay of Fundy og den spektakulære Cabot Trail. En rejse fyldt med kontraster, historie og oplevelser i jeres eget tempo. Et ideelt roadtrip for jer, der ønsker store naturoplevelser, tryg planlægning og friheden ved at køre selv.
Rejsens højdepunkter
Inkluderet i din rejse
Hvorfor vælge os?
Ruter udviklet af erfarne rejsespecialister
Drop researchen - vi har gjort forarbejdet for dig
Tilpas tempo, oplevelser og komfort
Ingen skjulte tillæg – det du ser, er det du betaler
Nødtelefon 24/7 og hjælp undervejs
FDM-medlemmer får 10 % rabat på billejen
Galleri
Kort & Dagsprogram
Dagsprogram
-
Overblik: Dag for dag
-
Dag 1: Danmark til Nova Scotia og Halifax
-
Dag 2: Oplevelser i Halifax
-
Dag 3: Halifax - Peggy's Cove - Lunenburg, Nova Scotia (145 km/2,5 timer)
-
Dag 4: Lunenburg – Annapolis Royal, Nova Scotia (140 km/2 timer)
-
Dag 5: Annapolis Royal - Digby - Saint John, New Brunswick (35 km/1 time +færge)
-
Dag 6: Saint John - Fundy Trail Parkway - Moncton, New Brunsvick (220 km/3,5 timer)
-
Dag 7: Moncton - Charlottetown, Prince Edward Island (165 km/2 timer)
-
Dag 8: Oplevelser på Prince Edward Island (100 km/2 timer)
-
Dag 9: Charlottetown – Baddeck, Cape Breton Island (270 km/3,5 timer + færge)
-
Dag 10: Baddeck - Cabot Trail - Baddeck (300 km/5 timer)
-
Dag 11: Baddeck - Louisbourg - Baddeck (220 km/3 timer)
-
Dag 12: Baddeck - Liscomb Mills, Nova Scotia (220 km/3 timer)
-
Dag 13: Liscomb Mills - Halifax for hjemrejse (190 km/2,5 timer)
-
Tilvalg: Flere spændende oplevelser på turen?
Dag for dag
Danmark til Nova Scotia og Halifax
Efter at have sat landingshjulene på canadisk grund i Halifax henter I jeres lejebil og sætter kursen mod Halifax, hvor I har 2 nætters ophold.
Jeres hotel er ideelt placeret i centrum af dette pulserende og kosmopolitiske bycentrum ved Atlanterhavet. Halifax er kendt for sin maritime stemning, farverige havnefront og afslappede atmosfære, hvor historiske bygninger og moderne caféer ligger side om side. Byens rødder som vigtig havneby mærkes tydeligt i fortællingerne om søfart, immigration og krigshistorie samt i de hyggelige pubber og restauranter, hvor friskfanget seafood ofte står øverst på menuen.
Nova Scotias hovedstad er rig på kultur og historie og byder på alt fra museer og gallerier til grønne parker og en livlig waterfront, der er perfekt til en rolig aftentur efter rejsen.
Dagens højdepunkt:
• Aftentur rundt i Halifax
Overnatning i Halifax på Delta Hotel eller The Sutton Place Hotel Halifax
Oplevelser i Halifax
I har hele dagen til at opleve Halifax, der er hovedstad i Nova Scotia og en af Canadas ældste byer. Byen, der ligger ved verdens næststørste naturhavn, blev grundlagt af englænderne i 1749 som flådebase og rummer i dag en spændende blanding af historie og maritim stemning.
Langs havnefronten ligger velbevarede pakhuse, caféer og restauranter, hvor friskfangede fisk og skaldyr er på menuen. Få minutters gang derfra finder I farverige træhuse og hyggelige gader, der fører op til bymidten. Halifax er kendt som ”træernes by” og byder på en afslappet og charmerende atmosfære.
Dagens højdepunkt:
• En tur langs havnefronten til Pier 21
• Et besøg i citadellet
• Et besøg på søfartsmuseet
Overnatning i Halifax på Delta Hotel eller The Sutton Place Hotel Halifax
Halifax - Peggy's Cove - Lunenburg, Nova Scotia (145 km/2,5 timer)
I forlader Halifax og kører sydpå langs kysten mod Lunenburg. Undervejs venter smukke udsigter over Atlanterhavet, små bugter og charmerende fiskersamfund, som giver et godt indtryk af Nova Scotias maritime sjæl.
Tag gerne en afstikker til Peggy’s Cove sydvest for Halifax. Her ligger farverige huse spredt ud over de rå granitklipper, mens det ikoniske fyrtårn troner dramatisk ud mod havet og er et af Canadas mest fotograferede motiver.
I Lunenburg mødes I af en farverig og stemningsfuld by med smukt restaurerede victorianske huse og en hyggelig havn. Byen er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og emmer af historie, kultur og maritime traditioner. Nyd en afslappet spadseretur gennem de charmerende gader og langs havnefronten.
Dagens højdepunkter:
• Besøg i Peggy's Cove
• Lunenburgs smukke og farverige by
Overnatning i Lunenburg på Smuggler's Cove Inn
Lunenburg – Annapolis Royal, Nova Scotia (140 km/2 timer)
Fra Lunenburg forlader I kysten og kører på en smuk kontrastfyldt strækning gennem skovområder, søer og stille landskaber tværs over Nova Scotias sydlige halvø. Turen bringer jer over til den modsatte side af provinsen og ud mod Bay of Fundy, kendt for verdens højeste tidevand. På den anden side af bugten kan I ane kysten af Maine i USA.
Inden I når kysten anbefaler vi et pitstop i Kejimkujik National Park - et fredfyldt naturområde med vandrestier, stille skovsøer og mulighed for kanosejlads.
Dagens mål er Annapolis Royal - en af Canadas ældste byer. Her mødes I af historisk havnestemning, Fort Anne, velbevarede victorianske huse og en rolig atmosfære ved bredden af Bay of Fundy.
Dagens højdepunkter:
• Besøg i Kejimkujik National Park
• Tur rundt til fods i Annapolis Royal
Overnatning i Annapolis Royal på The Lark & Loon Inn
Annapolis Royal - Digby - Saint John, New Brunswick (35 km/1 time +færge)
I forlader Annapolis Royal og kører mod Digby, som er kendt for sin maritime stemning og sine berømte kammuslinger. Her kører I ombord på færgen, der fører jer tværs over Bay of Fundy. Glæd jer til en smuk og afslappende sejltur, hvor der ofte er mulighed for at se havfugle og måske endda hvaler undervejs.
På den anden side venter Saint John, som er verdenskendt for Reversing Falls Rapids. Her skaber det ekstreme tidevand fra Bay of Fundy et spektakulært naturfænomen: To gange dagligt ved højvande presses enorme vandmasser ind i Saint John-floden og får strømmen til midlertidigt at skifte retning. Det dramatiske opgør mellem hav og flod er et fascinerende syn og et af turens helt store højdepunkter.
Dagens højdepunkter:
• Sejltur tværs over Bay of Fundy
• Det ekstreme tidevand
Overnatning i Saint John på Crown Plaza Harbor View
Saint John - Fundy Trail Parkway - Moncton, New Brunsvick (220 km/3,5 timer)
Dagens køretur byder på nogle af de flotteste naturoplevelser i det sydlige New Brunswick. Turen følger den spektakulære Fundy Trail Parkway med mere end 20 udsigtspunkter, vandfald og storslåede udsigter over Fundy-bugten. Ved Big Salmon River kan I få indblik i områdets skovhuggerhistorie og krydse den 60 meter lange hængebro.
Undervejs kan I stoppe ved Walton Glen Gorge, Fuller Falls eller Long Beach. I den hyggelige fiskerby Alma er det oplagt at nyde friskfanget fisk og skaldyr, inden turen fortsætter til Hopewell Rocks. Ved lavvande kan I gå på havbunden mellem de ikoniske blomsterpotteformede klipper, mens de ved højvande omgives af havet. Dagen afsluttes i Moncton, eventuelt med et stop ved Magnetic Hill.
Dagens højdepunkter:
• Fundy Trail Parkway
• Walton Glen Gorge
• Hopewell Rocks
• Magnetic Hill i Moncton
Overnatning i Moncton på Canvas Moncton
Moncton - Charlottetown, Prince Edward Island (165 km/2 timer)
Fra Moncton går turen igen mod kysten til Shediac, som med stolthed kalder sig Verdens Hummerhovedstad. Byen har dybe rødder i fiskeriet, og langs havnen kan I fornemme den maritime stemning. Et stop ved den ikoniske skulptur af verdens største hummer er næsten obligatorisk (og et oplagt fotomotiv), ligesom der er mulighed for at smage friskfanget hummer på en af de lokale restauranter.
Herefter fortsætter køreturen mod den imponerende Confederation Bridge, Canadas længste bro. Over 12,9 kilometer fører den jer majestætisk hen over Northumberland-strædet, og undervejs er der rig mulighed for at nyde den vidtstrakte havudsigt. På den anden side venter Prince Edward Island, en idyllisk ø med bølgende landbrugsland, røde sandstrande og små, charmerende kystbyer, der indbyder til et roligt tempo og nye oplevelser.
Dagens højdepunkter:
• Hummerhovedstaden Shediac
• Confederation Bridge
Overnatning i Charlottetown på The Great George
Oplevelser på Prince Edward Island (100 km/2 timer)
I vågner op i Charlottetown, som er hovedstaden på Prince Edward Island og ofte kaldes Canadas vugge. Det var nemlig her, i Province House, at de afgørende forhandlinger om oprettelsen af Canada som selvstændig nation fandt sted, før landet officielt blev udråbt i 1867. Byen emmer stadig af historie og charme med sine victorianske bygninger, grønne parker og hyggelige gader tæt på havnen. Brug formiddagen på at slentre rundt, kigge i små butikker eller nyde stemningen på en café ved vandet.
Senere på dagen er det oplagt at tage bilen og køre mod nordkysten til Prince Edward Island National Park. Turen byder på klassiske ø-landskaber med klipper, sandstrande, bløde klitter og grønne marker så langt øjet rækker. Inden I vender tilbage til Charlottetown, kan I lægge vejen forbi Green Gables Heritage Site, der var inspirationen til Anne of Green Gables af Lucy Maud Montgomery – et stemningsfuldt og nostalgisk stop, som fuldender dagen på øen.
Dagens højdepunkter:
• Slentretur rundt i Charlottetown
• Prince Edward Island National Park
• Green Gables Heritage Site
Overnatning i Charlottetown på The Great George
Charlottetown – Baddeck, Cape Breton Island (270 km/3,5 timer + færge)
I forlader Charlottetown og følger Route 1 til Wood Islands, hvor færgen til Caribou venter. Overfarten over Northumberland-strædet er en afslappende pause med flotte udsigter og markerer overgangen fra ø-liv til fastland.
Tilbage i Nova Scotia kan I tage en afstikker til Pictou, kendt som ”New Scotlands fødested”. Her fortæller Hector Heritage Quay historien om de første skotske nybyggere, blandt andet gennem en imponerende kopi af emigrantskibet Hector.
Herefter fortsætter rejsen over Canso Causeway til Cape Breton Island. Landskabet bliver gradvist mere dramatisk og naturen mere rå. Dagens mål er den hyggelige by Baddeck ved Bras d’Or-søen, som danner den perfekte base for de kommende dages naturoplevelser på Cape Breton.
Dagens højdepunkter:
• En afstikker til Pictou
• Ankomst til Baddeck
Overnatning i Baddeck på Silver Dart Lodge eller Auberge Gisele's Inn
Baddeck - Cabot Trail - Baddeck (300 km/5 timer)
Stå tidligt op, for der venter jer en helt enestående dag på Cabot Trail, en af Canadas smukkeste kystveje. Ruten snor sig langs dramatiske klipper, åbne vidder og små fiskersamfund på Cape Breton Island og leder tankerne hen på det skotske højland – blot med et tydeligt canadisk præg. Undervejs åbner landskabet sig mod Gulf of St. Lawrence, hvor havet og himlen smelter sammen i horisonten, og der er gode chancer for at få øje på både havørne og hvaler.
Dagens absolutte højdepunkt er Cape Breton Highlands National Park. Vi anbefaler at køre ruten mod uret for at få de mest imponerende udsigter. Gør stop ved parkens Visitor Center for inspiration og information om områdets mange vandreruter. En af de mest populære er Skyline Trail, som belønner jer med spektakulære panoramaudsigter over hav og højland – et minde, der sætter sig fast længe efter, turen er slut.
Dagens højdepunkter:
• Cape Breton Highlands National Park
• En dag på Cabot Trail
Overnatning i Baddeck på Silver Dart Lodge eller Auberge Gisele's Inn
Baddeck - Louisbourg - Baddeck (220 km/3 timer)
I dag kan I køre en tur til østkysten af Cape Breton Island, hvor et af områdets mest imponerende historiske seværdigheder venter jer. Fortress of Louisbourg National Historic Site er den største historiske rekonstruktion i Nordamerika, og stedet giver et fascinerende indblik i livet i en fransk garnisonsby i 1700-tallet. Her møder I udklædte guider, som levendegør hverdagen under den franske koloniperiode, og den franske arv mærkes tydeligt – også i områdets mange stednavne, som stadig bærer franske navne.
Foretrækker I en dag i roligere tempo, kan I blive i Baddeck og besøge Alexander Graham Bell National Historic Site. Museet fortæller historien om opfinderen, der tilbragte mange somre ved Bras d’Or Lake, og giver et spændende indblik i hans liv og opfindelser.
Derudover kan dagen krydres med levende musik og kultur på Celtic Music Interpretive Centre eller et besøg på Glenora Distillery, hvor I kan smage lokal whisky i smukke omgivelser.
Dagens højdepunkter:
• Fortress of Louisbourg National Historic Site
• Alexander Graham Bell National Historic Site
• Celtic Music Interpretive Centre
• Besøg på Glenora Distillery
Overnatning i Baddeck på Silver Dart Lodge eller Auberge Gisele's Inn
Baddeck - Liscomb Mills, Nova Scotia (220 km/3 timer)
I kører nu mod syd langs bredden af Bras d’Or Lake, hvor det rolige vand og de bløde bakker danner en stemningsfuld ramme om dagens køretur. Ruten byder på smukke udsigter og små, stille lokalsamfund, inden I krydser Canso Causeway og igen når fastlandet. Her ændrer landskabet langsomt karakter, og turen fortsætter gennem skovklædte områder og åbne dale.
Undervejs er det oplagt at gøre stop ved Sherbrooke Village, et levende historisk museum, hvor I får et fascinerende indblik i hverdagslivet i det 19. århundrede. Her møder I autentiske bygninger, traditionelle håndværk og lokale fortællinger, som bringer historien til live.
Dagens etape slutter i Liscombe Mills, et fredeligt tilflugtssted ved floden. Her kan I sænke tempoet, nyde naturens ro og lade op i de smukke omgivelser – en perfekt afslutning på en oplevelsesrig ferie.
Dagens højdepunkter:
• Stop ved Sherbrooke Village
• Fred og ro i smukke omgivelser i Liscombe Mills
Overnatning i Liscomb Mills på Liscombe Lodge Resort
Liscomb Mills - Halifax for hjemrejse (190 km/2,5 timer)
Rundrejsen nærmer sig sin afslutning, men først venter en sidste smuk køretur tilbage til Halifax. Vi anbefaler den naturskønne Highway 7, som følger Atlanterhavskysten gennem små fiskersamfund og forbi flotte udsigtspunkter.
Undervejs kan I gøre stop ved Taylor Head Provincial Park, hvor vandrestier og sandstrande indbyder til en sidste naturoplevelse. I Musquodoboit Harbour er det oplagt at holde frokostpause og nyde frisk fisk og skaldyr i maritime omgivelser.
Inden turen går til Halifax Stanfield International Airport, er der måske tid til lidt shopping eller en sidste gåtur i Halifax. Herefter afleverer I lejebilen og sætter kursen hjemad med kufferten fuld af minder fra Nova Scotias smukke kyster og hyggelige kystsamfund.
Flere spændende oplevelser på turen?
Vi har på denne tur valgt at inkludere Atlantic Canada Historic Sites admission, der giver adgang til forskellige attraktioner i Nova Scotia, New Brunsvik og Prince Edward Island.
Der er dog masser af andre spændende muligheder undervejs rundt i det østlige Canada.
Pris og bestilling
Prisen inkluderer
✔ Flybillet inkl. bagage pr. person
✔ 12 overnatninger i dobbeltværelse
✔ 3 x morgenmad
✔ 12 dages lejebil, inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
✔ Færgeoverfarter:
- Digby til Saint John
- Woods Island til Caribou
✔ Historic Sites admission (adgangskort til mange attraktioner)
✔ Fuldt dagsprogram og rejsetips undervejs
✔ FDM Travels Tryghedspakke med 24/7 nødtelefon og pakkerejsedækning
Prisen inkluderer ikke
✖ Turistskatter på hoteller
✖ Bro- og tunnelafgifter
✖ Parkering (også v. hoteller)
Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.
Eller ring til os på 70 11 60 11
Designet af
Mette J - Canada specialist
Jeg har designet denne rejse til dig, som ønsker at opleve det bedste af Nova Scotia. Efter min mening er det et af Østcanadas mest charmerende rejsemål med en skøn kombination af natur, hyggelige kystbyer og spændende historie. Det er fascinerende at opleve både den anderledes og smukke natur og den spændende historie, som præger det østlige Canada.
FAQ
Vores roadtrips er designet af erfarne rejsespecialister, der har kørt ruterne og samtidig har et stort lokalkendskab til stederne undervejs. Du får en gennemtænkt rute med nøje udvalgte stop og mulighed for at tilpasse tempo, komfort og oplevelser, så de passer til dine personlige ønsker.
Efter bestilling tilpasser vi rejsen efter dine valg og bekræfter den inden for tre hverdage. Herefter modtager du dine rejsedokumenter med rutebeskrivelse, overnatninger og praktisk information, så du er godt klar til afgang.
Når du bestiller rejsen online, laver du en forhåndsreservation. Herefter gennemgår og reserverer vi dine valg og bekræfter rejsen endeligt inden for tre hverdage. Enkelte overnatningssteder kan i mellemtiden være blevet udsolgt eller ikke længere være ledige af andre årsager. Hvis det er tilfældet, finder vi et tilsvarende alternativ.
Du kan få tilpasset rejsen både før og efter bestilling.
Som en del af FDM Travels Tryghedspakke tilbyder vi ændringer gebyrfrit frem til 30 dage før afrejse. Du kan justere datoer, hoteller og billeje, uden at det koster dig ekstra. Du skal kun betale prisforskellen, hvis ændringen gør rejsen dyrere. Hvis det er tilfældet, eller hvis den ikke kan ændres, gælder vores almindelige vilkår. Det kan du læse om i vores handelsbetingelser.
Det er muligt at tage på denne tur hele året. Men vi anbefaler xxx til yyy, hvor zzzzzz er bedst.
Ruten har går gennem meget varierende områder med både fjelde, fjorde og landeveje (alt. vinmarker, landsbyer og bjergveje) . Tempoet er roligt, og dagsetaperne er planlagt, så også kørslen er en del af oplevelsen.
De fleste dagsetaper ligger på 2–4 timer, så der er god tid til stop, oplevelser og afslapning undervejs.
Du overnatter på nøje udvalgte indkvarteringssteder og hoteller, hvor beliggenhed, komfort og stemning er tænkt ind i rejsen. Ofte bor du tæt på naturen, de lokale oplevelser eller det næste spændende stop på ruten.
Du kan vælge mellem forskellige hotelkategorier, så rejsen passer til dine ønsker til komfort og budget.
Baseret dagsetaper, tempo og aktiviteter, egner denne tur sig bedst til voksne par eller familier med større børn.