Rejser til Nordøen

New Zealands grønne nordø

Boblende undergrund, knejsende vulkaner og eksotiske strande. New Zealands Nordø byder på et væld af naturoplevelser, fx Tongariro National Park, og interessante byer som Auckland, Rotorua og hovedstaden Wellington. Nordøen er tættere befolket og mere civiliseret end Sydøen, men du kommer hurtigt ud på eventyr. Den grønne Nordø byder på mange unikke oplevelser til både vandrere, fiskere, golfspillere og dem, der gerne vil opleve den oprindelige maorikultur.

Rejseformer

Inspiration

Vis på kort

Byer og naturområder på Nordøen i New zealand

Byerne på Nordøen ligger spredt. Mod nord ligger Auckland, som fungerer som udgangspunkt eller afslutning på de fleste rejser i New Zealand. Mod syd ligger Wellington, som med færgefart forbinder Nordøen med Sydøen, og som i sig selv er et besøg værd. Mellem disse to byer ligger et væld af seværdigheder, heriblandt vulkanbyen Rotorua og den arkitektonisk interessante by Napier i Art Deco-stil.

Naturen på Nordøen er meget varieret. Midt på øen nær Rotorua findes kogende mudder, gejsere og termisk aktivitet, som både kan ses, høres og lugtes. Her ligger også New Zealands største sø, Lake Taupo, og ikke mindst Tongariro National Park, der er en naturpark delt i to områder. Den østlige del er gold og ørkenagtig, mens den vestlige del er grøn og frodig. Mod nord ligger eksotiske sandstrande, idylliske bugter og masser af småøer i det grønne ferieområde, Bay of Islands. Mod vest ligger Waitomo kalkstenshuler med selvlysende sankthansorme, som får grottens loft til at ligne en stjernefyldt nathimmel. Listen bliver ved - Nordøen er spækket med natur i særklasse.

Kontakt