Greenwich i London
Mange mener, at Greenwich er noget overvurderet, men giv stedet en chance og vurder selv. Godt nok har det i mange år hovedsageligt tiltalt dem, der …
Mange mener, at Greenwich er noget overvurderet, men giv stedet en chance og vurder selv. Godt nok har det i mange år hovedsageligt tiltalt dem, der har en vis maritim interesse, men der er altså meget, meget mere at se på, end gamle skibsklokker og Greenwich Meridian - og det er da heller ikke en tilfældighed, at bydelen er optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Greenwich ligger – som en del af Docklands – på den sydlige side af Themsen overfor Isle of Dogs. Det var fra 1500-tallet hjemsted det kongelige palads Palace of Placentia, hvor mange medlemmer af Tudor-familien blev født, bl.a. Henry VIII og Elizabeth I. Men paladset blev ødelagt under den engelske borgerkrig i midten af 1600-tallet og derefter erstattet af Royal Naval Hospital for Sailors, der så endelig i 1873 blev til Royal Naval College. Start eventuelt med at besøge National Maritime Museum, der minder og hylder Englands status som søfartsnation. Udover de historiske elementer af udstillingen, kan du overalt i bygningen se fantastiske eksempler på skibsmodeller og malerier.