Skeleton Coast National Park
Er du klar til et af de mest rå og vilde steder i Namibia, hvor hvalskeletter ligger spredt langs tågede strande, skibsvrag ruster i sandet, og ørken…
Er du klar til et af de mest rå og vilde steder i Namibia, hvor hvalskeletter ligger spredt langs tågede strande, skibsvrag ruster i sandet, og ørkenelefanter vandrer gennem det ubarmhjertige ørkenlandskab? Velkommen til Skeleton Coast National Park – et af Afrikas mest øde og spektakulære naturområder. Parken strækker sig over 16.000 km² langs Namibias barske nordvestkyst med noget af verdens vildeste landskab. Her lever både sorte næsehorn, giraffer og løver – midt i ørkenens golde områder. Og når mørket falder på, bliver himlen forvandlet til et kæmpe stjernehav uden en eneste forstyrrende lyskilde. Det er en oplevelse, du med garanti ikke glemmer.