Nyd smagen af Tyskland

9 dages kør-selv-forslag med tyske øl- og vinoplevelser

Tag på en spændende otte-dages rejse i det sydtyske vinland fra Rheinland-Pfalz til Franken. Her vil storslået natur og maleriske middelalderbyer spækket med kulturelle skatte sætte en unik scene for en smagsrejse uden lige. Imødekommende vinbønder og smilende ølpiger i dirndl-kjoler på de frankiske bryggerier skaber ægte sydtysk stemning, når I by for by udforsker det tyske vin- og øllandskab.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands herlige vinregion.

Fra 5.291 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 8 nætter på gode velbeliggende 4-stjernede hoteller

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
9 dage/8 nætter

Turens længde:
1.740 km fra Flensborg
1.710 km fra Puttgarden
1.625 km fra Rostock

Klimapåvirkning:
328 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • evt. type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Velkommen

 

Området fra Rüdesheim ved Rhinen over Frankfurt til Würzburg og Bamberg byder på en uendelig række hyggelige byer, natur, fantastiske vine, dejlig øl og fremragende gastronomi. Om I vælger at køre turen i egen bil eller måske flyve til Frankfurt og leje en bil, er op til jer selv. I bestemmer også selv, hvor mange nætter I vil have i hver by.

Som beskrevet her er turen fra Rüdesheim til Bamberg kun på ca. 275 km, plus naturligvis de kilometer, I kører på udflugter i vinområderne. Alligevel har vi valgt otte nætter, så der er tid til at opleve de mange spændende ting undervejs, men I kan naturligvis selv vælge til eller fra, som I ønsker det.

God tur!

Dagsprogram

Danmark - Celle (280 km/265 km/275 km)

Afstand: 280 km fra Flensburg / 265 km fra Puttgarden / 275 km fra Rostock

Fra Danmark går turen ned mod Celle ad hurtigste rute, den tyske motorvej. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi den hyggelige havneby Lübeck, og nær Hamburg mødes vejene og et stop i byen ved Elben er en oplagt mulighed, hvad enter det er for et par timer eller en overnatning. Fra Hamburg kører I over Lüneburger Heide og nær Soltau drejer I fra og kører Celle.  

Velkommen til en af ​​de smukkeste bindingsværksbyer i Europa, Celle, der også byder på et par lokale specialiteter indenfor mad og drikke. Prøv fx snapsen Ratzeputzen og Heidschnucken, en særlig fåreart, der lever på Lüneburger Heide.

Overnatning i Celle

Oplevelser i det romantiske Rhin-område

I dag kan I aflægge visit i den lille naboby Assmannshausen, der er placeret ved floden Rhein midt i det tyske vinland og omringet af grønne bakker og frodige vinmarker. I kan sejle til Assmannshausen, og bruge lidt tid på at opleve den charmerende lille by, hvor de producerer nogle af de mest karakterfyldte tyske vine som Spätburgunder (Pinot Noir) og Riesling, kan I tage stoleliften op over vinmarkerne til toppen af bjerget. Her fra går I gennem skoven til Niederwald-monumentet, hvorfra I kan tage svævebanen ned til Rüdesheim. Undervejs vil I opleve den smukkeste udsigt over det romantiske tyske landskab af byer og vinmarker. En hyggelig tur på et par timer eller tre.  

Alternativt kan I bruge dagen på en dejlig afslappende sejltur på Rhinen, hvor I fra skibet kan nyde synet af de mange vinmarker, små byer, en lang række gamle borge samt Loreley-klippen, som I passerer undervejs. 

Tilbage i Rüdesheim kan I nyde aftenen, Inden I i morgen sætter kurs mod Franken. 

Overnatning i Rüdesheim

Rüdesheim - Würzburg (175 km)

I begiver jer afsted fra Rüdesheim og I kører langs 'Rheingau Riesling Route', der bl.a. løber fra Rüdesheim til Wiesbaden og som tager jeg forbi nogle af Tysklands fornemste vine. Her kan I også besøge Kloster Eberbach, der byder på et imponerende Vinothek med tilhørende butik.

På strækningen fra Wiesbaden mod den frankiske perle, Würzburg, kan I krydre jeres rejse med storby eller landidyl. Frankfurt am Main lokker med storbyvibes. Den kontrastfyldte og internationale metropol rummer både glasbeklædte skyskrabere, eminent shopping, ægte tysk charme i det historiske centrum og ikke mindst kultur i særklasse.

Foretrækker I landsbycharme og tysk idyl, så tag vejen langs Main floden, der godt nok er ca. 100 km længere, men så meget smukkere, for her kan I nyde udsigten til de mange vinmarker og gøre et stop i en eller flere af de mange hyggelige vinlandsbyer, I passerer undervejs.  

Når I ser tårnene på domkirken St. Kilians i horisonten, nærmer I jer Würzburg. Byen, der ligger på bredderne af Mainfloden blandt ranke vinmarker, danner rammen om en hyggelig aften.

Overnatning i Würzburg

Oplevelser i Frankens perle, Würzburg

Würzberg, en historisk og atmosfærefyldt perle fuld af store seværdigheder og smagsoplevelser, ligger for jeres fødder i dag. Det overdådige bispeslot Residenz er et UNESCO-beskyttet vidnesbyrd om byens storhedstid, og den imponerende Alte Mainbrücke, Festung Marienberg og de mange fremragende museer, vil fylde jeres dag med spændende kulturelle oplevelser.

Den berømte frankiske vin i de karakteristiske bochksbeutel-flasker, er nok byens største attraktion, som I selvfølgelig kan nyde på nogle af de mange traditionelle værtshuse eller traditionelle Weinstuben sammen med solid mad fra det franksiske køkken. Alternativt finders der også masser af gourmetrestauranter og internationale toprestauranter, hvis kvaliteten lige skal lidt i vejret, f.eks. Alte Meinmühle, lige ved Alte Mainbrücke, eller Bürgerspital Weinstuben i Theaterstrasse.

Overnatning i Würzburg

De frankiske vinbyer (50-100 km)

Her i hjertet af det frankiske vinland venter i dag en hel dag med fantastiske smagsoplevelser på jer. I Frankens mange vinbyer og på de charmerende vingårde, der ligger spredt omkring Würzburg, møder I nemlig et passioneret univers centreret omkring de dyrebare og velsmagende dråber. Vinbønderne viser gerne rundt, og mange steder kan I smage på deres egne vine.

Glæd jer især til at smage på Silvaner, Müller-Thurgau, Risling og Bacchus, imens I suger charmen og lokallivet til jer i byer som Kitzingen, Volkach og Iphofen. Besøg også byen Sommerach, hvor Winzer Sommerach Genossenschaft byder på et moderne og spændende smage- og dufterum, en dejlig butik og en fascinerende vinkælder. I kan også bytte bilen ud med den tohjulede – eller tobenede - og udforske de mange cykel- og vandreruter, der forbinder byerne. En smuk oplevelse, både sommer og efterår. Prost!

Overnatning i Würzburg

På grænsen mellem øl og vin: Würzburg – Bamberg (100 km)

Når jeres rejse i dag går mod den charmerende Bamberg, kan I benytte chancen til at opleve en smule af den populære Romantische Strasse. Dagens køretur bliver hermed ca. 100 km længere, men I kan opleve nogle af Sydtysklands idylliske middelalderbyer, hvor bindingsværkshuse og farveladeglade blomstergader sætter en smuk scene. Besøg f.eks. middelaldercentrummet i Tauberbischofsheim, slottet i Weikersheim og den aldeles eventyrlige Rothenburg ob der Tauber. I kan naturligbis også vælge at lægge turen ad de små veje langs floden Main over Schweinfurt til Bamberg.

Overnatning i Bamberg

Oplevelser i Tysklands ældste kongesæde, Bamberg

Nyd dagen i Bamberg. I befinder I jer i en af øllets hovedstæder, hvor der hverken er mangel på bryggerier, værtshuse eller specialøl. Smag på Rauchbier, den specielle røgede øl, og de mange andre spændende sager. Men Bamberg er meget mere end øl, og her i Tysklands ældste kongesæde knejser domkirken Kaiser med sine fire tårne over byens tage.

Overnatning i Bamberg

Bamberg - Danmark (705 km/690 km/595 km)

Afstand: 705 km til Flensburg / 690 km til Puttgarden / 595 km til Rostock 

Brug en dejlig morgen og formiddag på at indsnuse det sidste af Bambergs hyggelige atmosfære og stoppe bilen med vin og andre gode sager, inden I begiver jer hjemad. Fra Bamberg er den korteste tur til Danmark ruten forbi Halle og Berlin for at komme op til Rostock, hvorfra I kan sejle til Gedser. Har I lyst til en overnatning eller to i en af de nævnte byer, så arrangerer vi gerne det for jer, 

Har I lyst til flere eventyr inden I begynder hjemrejsen, kan vi anbefale et af vores andre spændende kør-selv-forslag fx Romantsiche Strasse eller Skønns Schwartzwald.
 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 5.291 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 8 nætter i dobbeltværelse på gode velbeliggende 4-stjernede hoteller
     

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

  • 1 overnatning i Celle
  • 2 overnatninger i Rüdesheim
  • 3 overnatninger i Würzburg
  • 2 overnatninger i Bamberg

Ekstra oplevelser

I kan også køre ruten fra Bamberg til Rüdesheim, forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre kør-selv-forslag, f.eks. Fra Riesling til Pinot eller Romantsiche Strasse.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011