Royal Natal National Park
Royal Natal Nationalpark er berømt for sine spektakulære landskaber og fantastiske bjergstier, der byder på oplevelser i hjertet af Drakensberg-bjerg…
Royal Natal Nationalpark er berømt for sine spektakulære landskaber og fantastiske bjergstier, der byder på oplevelser i hjertet af Drakensberg-bjergkæden. Forbered dig på vanvittige udsigtspunkter over høje bjerge og dybe vandfald. Udforsk det til fods eller måske fortrækker du at komme frem til hest? Det kan du nemlig også sagtens. Nationalparken er fyldt med muligheder for sjove aktiviteter. Der er for eksempel utallige muligheder for vandreture. Du kan vælge mellem ruter fra cirka en time til hikes, der tager to dage at gennemføre. Eller hvad med en gang ørredfiskeri? Det er der rig mulighed for i blandt andet Mahai og Thukela-floderne. Royal Natal National Park er med andre ord et paradis for alle, der elsker udendørsaktiviteter og smuk natur - om du er på kør-selv ferie eller på rundrejse er det bestemt oplagt at pakke picnickurven til en dag i parken. Og husk badetøjet, så du kan tage en dejlig, forfriskende svømmetur i de friske bjergfloder.