Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.
Eller ring til os på 70 11 60 11
11 dages roadtrip gennem det østlige Canada
Oplev det bedste af det østlige Canada på en rejse, hvor natur, storbyliv og fransk-canadisk charme går hånd i hånd. Fra de mægtige Niagara Falls og de historiske byer Kingston og Ottawa til de hyggelige bjergomgivelser i Mont-Tremblant og de stemningsfulde gader i Québec City og Montréal venter en ferie fyldt med kontraster. Undervejs kan I opleve imponerende vandfald, naturskønne køreture, kulturarv, hyggelige caféer og en unik blanding af nordamerikansk livsstil og europæisk atmosfære, som gør det østlige Canada til noget helt særligt.
Rejsens højdepunkter
Inkluderet i din rejse
Hvorfor vælge os?
Ruter udviklet af erfarne rejsespecialister
Drop researchen - vi har gjort forarbejdet for dig
Tilpas tempo, oplevelser og komfort
Ingen skjulte tillæg – det du ser, er det du betaler
Nødtelefon 24/7 og hjælp undervejs
FDM-medlemmer får 10 % rabat på billejen
Galleri
Kort & Dagsprogram
Dagsprogram
-
Overblik: Dag for dag
-
Dag 1: Danmark til Toronto, Canada og Niagara Falls, Ontario (125 km / 1,5 time)
-
Dag 2: Oplevelser ved Niagara Falls
-
Dag 3: Niagara Falls til Kingston, Ontario (415 km / 4,5 timer)
-
Dag 4: Kingston til Ottawa, Ontario (195 km / 2,5 timer)
-
Dag 5: Oplevelser i Ottawa
-
Dag 6: Ottawa til Mount-Tremblant, Québec (155 km / 2,5 timer)
-
Dag 7: Mont-Tremblant til Québec City, Québec (370 km / 5 timer)
-
Dag 8: Oplevelser i Québec City
-
Dag 9: Québec City til Montréal (255 km / 3,5 timer)
-
Dag 10: Oplevelser i Montréal
-
Dag 11: Hjemrejse til Danmark
-
Tilvalg: Flere spændende oplevelser på turen?
Dag for dag
Danmark til Toronto, Canada og Niagara Falls, Ontario (125 km / 1,5 time)
Velkommen til Canada. Efter ankomst henter I jeres bil og kører mod syd langs kysten af Lake Ontario. Turen slutter fremme i Niagara Falls ved de brølende vandfald, hvor der venter jer 2 overnatninger. Undervejs passerer I et fremragende vinområde med flere aktive vingårde.
Vores unikke hotel ligger i den historiske og hyggelige by Niagara-on-the-Lake, blot 20 km fra Niagara Falls.
Dagens højdepunkter:
• Ankomst til Canada
• En lille aftentur til fods hen og nyde udsigten over Niagara Falls
Overnatning i Niagara-området:
Oplevelser ved Niagara Falls
I dag venter et af verdens syv vidundere, Niagara Falls. I skal helt tæt på vandmasserne, først med båd, så en tur bag vandfaldene for at slutte oppe i Skylon Tower med udsigt til det hele - alle tre dele er er inkluderet. Efter nærkontakten med Niagara Falls kan I gå en tur igennem hovedgaden og se, hvordan canadierne også kan tivolisere et område med bizarre turistattraktioner og andet gøgl.
Kør evt. en tur i lokalområdet, hvor I kan opleve duften af modning af druer til vin og smagen af saftig frisk frugt. Men glem ikke at sætte lidt tid af til at nyde den lille hyggelige by Niagara-on-the Lake.
Dagens højdepunkter:
• Det imponerende Niagara Falls og de mange oplevelser i området
• Besøg en vingård (måske I kan smage Ice-wine)
• Gå en tur i Niagara-on-the-Lake
Overnatning i Niagara-området:
Niagara Falls til Kingston, Ontario (415 km / 4,5 timer)
I kører tilbage mod Toronto og fortsætter forbi storbyen, og langs bredden af Lake Ontario næsten hele vejen til Kingston. Den hyggelige by Kingston er kendt for sin smukke kalkstensarkitektur fra det 19. århundrede. Byen har i øvrigt engang var Canadas hovedstad (1841 til 1843). Sidst på dagen kan I evt. tage på en sejltur blandt 1.000 Islands (sæson-afhængigt).
Undervejs til Kingston kan I gøre stop ved The Big Apple, der ligger lige op og ned ad Hwy 401. Her kan I strække benene og smage friskbagt æblekage.
Dagens højdepunkter:
• En sejltur omkring smukke 1000 Islands
• En tur gennem Kingston by til fods eller tag den lille trolley
Overnatning i Kingston:
Kingston til Ottawa, Ontario (195 km / 2,5 timer)
Fra Kingston fortsætter I nu langs St. Lawrence-floden og kan nyde udsigten til Thousand Islands Nationalpark. Omkring halvvejs på dags-etapen, drejer I væk fra floden og kører ind i landet mod Ottawa, den canadiske hovedstad. Byen er er noget mindre end sine storbykolleger Toronto, Montréal og Québec City. Ottawa blev først udråbt til hovedstad i 1857, og da byen nærmest er bygget som hovedstad, kan den godt føles lidt pæn og poleret. Til gengæld har byen en lang række spændende bygninger og institutioner, som det canadiske parlament, hvis tårn rager op over alle andre bygninger i Ottawa.
Dagens højdepunkter:
• Udsigten til Thousand Islands National Park
• Ankomst til Ottawa
• En aftentur til fods forbi det canadiske parlament
Overnatning i Ottawa:
Oplevelser i Ottawa
I har en hel dag til at opleve Ottawa, og mulighederne er mange. Tag til ByWard Marked på en guidet madtur, tag ud og sejle i Rideau-kanalen, besøg et af byens mange spændende museer eller udforsk byen i eget tempo – fx med en tur forbi Parlamentet, en slentretur i centrum eller afslapning på en hyggelig café. En rolig base‑dag med god balance mellem oplevelse og egen tid.
Dagens højdepunkter:
• Besøg en af byens mange spændende attraktioner
• Afslapning på en hyggelig cafe
• Besøg ByWard Marked
Overnatning i Ottawa
Ottawa til Mount-Tremblant, Québec (155 km / 2,5 timer)
I forlader nu Ontario og kører ind i Québec-provinsen mod nordøst til Laurentian Mountains. I skal op til Mont-Tremblant, et meget populært feriested i 960 meters højde, hvor der er rig mulighed for at dyrke skisport om vinteren og nyde et fascinerende dyreliv om sommeren.
Dagens højdepunkter:
• Mont-Tremblant National Park
• Den lille hyggelige bilfri by Mont-Tremblant
Overnatning i Ottawa:
Mont-Tremblant til Québec City, Québec (370 km / 5 timer)
Dagens tur bringer jer ud på en meget smuk rute med masser af scenisk valuta for pengene. I skal sigte efter Québec City og følge St. Lawrence-floden, der byder på masser af smukke udsigter. Vælg ruten langs vestsiden af St. Lawrence-floden, Highway 138, der er den smukkeste tur og vil bringe jer forbi byen Trois-Rivières, en af de første europæiske bosættelser i Canada.
I slutter dagen i Québec City, der i den grad er centrum for den fransktalende kultur i Canada.
Dagens højdepunkter:
• Frokoststop i Trois-Rivières
• Ankomst Québec City
Overnatning i Québec City
Oplevelser i Québec City
I har en hel dag til at nyde Québec City, der i den grad er centrum for den fransktalende kultur i Canada. St. Lawrence-floden passerer igennem Québec City, der nyder godt af den smukke placering ved floden. Québec City er ekstremt europæisk med gamle byhuse i mellemeuropæisk stil fra 1700- og 1800-tallet og har sågar bymur omkring den gamle bykerne. Byen vrimler med spændende museer, men der er også en ganske anselig andel af cafeer, restauranter med fransk køkken, barer, m.v. Selvom I måske ikke taler fransk, kan I godt klare jer med engelsk i Québec, da det trods alt vrimler med engelsktalende turister.
Vi har inkluderet en guidet byvandring i det gamle Québec, så I får mest muligt ud af jeres ophold. Tag evt. også en tur ud til det flotte vandfald Montmorency, der ligger lige uden for byen.
Dagens højdepunkter:
• Tur til fods i den gamle bydel i Québec City
• Montmorency Falls
Overnatning i Québec City
Québec City til Montréal (255 km / 3,5 timer)
I krydser nu St. Lawrencefloden og kører fra Québec på den sydlige bred mod Montréal. I kan vælge enten at tage motorvej nr. 20 eller alternativt tage den smukke tur direkte langs bredden af floden, Highway 132. Dagens mål er millionbyen Montréal.
Undervejs (blot en halv times kørsel fra Quebec City) kan I tage en lille afstikker og besøge Sugar Shack'en - Érablière Du Cap. En Sugar Shack er en lokal virksomhed, der fremstiller den berømte canadiske ahornsirup.
Vel ankommet i Montréal afleverer I jeres lejebil på et by-kontor. I har ikke brug for bil for at komme rundt i Montréal, hvor Metro og busser er meget velfungerende.
Dagens højdepunkter:
• Besøg på Sugar Shack - Érablière Du Cap
• Ankomst Montréal
Overnatning i Montréal
Oplevelser i Montréal
Mens Toronto er meget engelsk, Ottawa er meget pæn og Québec City repræsenterer historien og de franske forbindelser, er der fuld knald på Montréal, der tager det bedste fra alle tre byer.
Montréal er et brag af en storby, der i den grad fyrer livsglæden af i moderne omgivelser. Montréal er en moderne storby med skyskraber-skyline og et nærmest katakombelignende netværk af tunneller under byen, så man slipper for at bevæge sig op i kulden om vinteren. Montréal er en meget frisindet og liberal by, hvor indbyggerne jævnligt ligger i top, når man undersøger begrebet livskvalitet i de nordamerikanske storbyer. Og det vrimler med cafeer, barer, natklubber og gode restauranter, så der er rig mulighed for at nyde byen.
Dagens højdepunkter:
• Montréals gamle bydel
• Notre-Dame Basilika
• Mont Royal
• Montréal Tower i OL-byen
Overnatning i Montréal
Hjemrejse til Danmark
Så går rejsen retur til Danmark.
Den billigste måde at komme til lufthavnen på er, at tage bussen direkte fra centrum af Montréal.
Flere spændende oplevelser på turen?
Vi har på denne tur valgt at inkludere tre spændende ure i Niagara Falls, Kingston og Québec City. Der er dog masser af andre spændende muligheder undervejs rundt i det østlige Canada.
Pris og bestilling
Prisen inkluderer
✔ Flybillet inkl. bagage pr. person
✔ 10 overnatninger i dobbeltværelse
✔ 9 dages lejebil, inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
✔ Bådtur, besøg i Skylon og bag vandfaldene ved Niagara Falls
✔ Guider byvandring i Québec City
✔ Fuldt dagsprogram og rejsetips undervejs
✔ FDM Travels Tryghedspakke med 24/7 nødtelefon og pakkerejsedækning
Prisen inkluderer ikke
✖ Gebyr for envejsleje af bil ca. 300 CAD + skatter/afgifter
✖ Selvrisiko ved skader og tyveri på lejebil
✖ Parkering (også v. hoteller)
✖ Entré til museer og attraktioner
✖ Måltider
✖ Rejse- og afbestillingsforsikring
Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.
Eller ring til os på 70 11 60 11
Designet af
FAQ
Vores roadtrips er designet af erfarne rejsespecialister, der har kørt ruterne og samtidig har et stort lokalkendskab til stederne undervejs. Du får en gennemtænkt rute med nøje udvalgte stop og mulighed for at tilpasse tempo, komfort og oplevelser, så de passer til dine personlige ønsker.
Efter bestilling tilpasser vi rejsen efter dine valg og bekræfter den inden for tre hverdage. Herefter modtager du dine rejsedokumenter med rutebeskrivelse, overnatninger og praktisk information, så du er godt klar til afgang.
Når du bestiller rejsen online, laver du en forhåndsreservation. Herefter gennemgår og reserverer vi dine valg og bekræfter rejsen endeligt inden for tre hverdage. Enkelte overnatningssteder kan i mellemtiden være blevet udsolgt eller ikke længere være ledige af andre årsager. Hvis det er tilfældet, finder vi et tilsvarende alternativ.
Du kan få tilpasset rejsen både før og efter bestilling.
Som en del af FDM Travels Tryghedspakke tilbyder vi ændringer gebyrfrit frem til 30 dage før afrejse. Du kan justere datoer, hoteller og billeje, uden at det koster dig ekstra. Du skal kun betale prisforskellen, hvis ændringen gør rejsen dyrere. Hvis det er tilfældet, eller hvis den ikke kan ændres, gælder vores almindelige vilkår. Det kan du læse om disse i vores handelsbetingelser.
Det er muligt at tage på denne tur hele året. Men vi anbefaler xxx til yyy, hvor zzzzzz er bedst.
Ruten har går gennem meget varierende områder med både fjelde, fjorde og landeveje (alt. vinmarker, landsbyer og bjergveje) . Tempoet er roligt, og dagsetaperne er planlagt, så også kørslen er en del af oplevelsen.
De fleste dagsetaper ligger på 2–4 timer, så der er god tid til stop, oplevelser og afslapning undervejs.
Du overnatter på nøje udvalgte indkvarteringssteder og hoteller, hvor beliggenhed, komfort og stemning er tænkt ind i rejsen. Ofte bor du tæt på naturen, de lokale oplevelser eller det næste spændende stop på ruten.
Du kan vælge mellem forskellige hotelkategorier, så rejsen passer til dine ønsker til komfort og budget.
Baseret dagsetaper, tempo og aktiviteter, egner denne tur sig bedst til voksne par eller familier med større børn.