Smagfulde Nordtyskland

Gastronomi og kultur i Bremen og Niedersachsen

Nordtyskland
7 dage
Multi-stop
1.400 km
Perfekt til par
Designet af Kenneth

Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.

Eller ring til os på 70 11 60 11

Livsnyder‑roadtrip med historiske byer, rolige køredage og 3 inkluderende middage

Dette kulinariske roadtrip gennem Nordtyskland er skabt til jer, der vil rejse i eget tempo og samtidig spise og bo godt undervejs. Ruten begynder i hansestaden Bremen og fører jer videre gennem udvalgte byer i Niedersachsen, hvor bindingsværk, lokale køkkener og historiske bykerner sætter stemningen. Turen fortsætter til charmerende Quedlinburg og afsluttes elegant i Lübeck.

Vi har sammensat rejsen med få, men velvalgte stop og to overnatninger de vigtigste steder, så I får tid til både oplevelser og afslapning. Køredagene er relativt korte og afvekslende, og undervejs er der plads til spontane pauser og små lokale oplevelser. Dag 3, 5 og 6 slutter ekstra godt med inkluderede middage, når I vælger de foreslåede unikke hoteller. De andre aftener giver frihed til selv at vælge restaurant og stemning. Ruten er gennemtænkt - men friheden er jeres.

Rejsens højdepunkter

Hansestemning i Bremen
Udvalgte byer og smage i Niedersachsen
Harzen og bindingsværksbyen Quedlinburg
Kulinariske oplevelser undervejs

Inkluderet i din rejse

6 overnatninger i dobbeltværelse
3 inkluderede middage på unikke hoteller
Morgenmad på hele rejsen
Vægtertur gennem Quedlinburg
Fuldt dagsprogram og rejsetips undervejs
FDM Travels Tryghedspakke

Hvorfor vælge os?

Designet af eksperter
Ruter udviklet af erfarne rejsespecialister
Spar tid
Drop researchen - vi har gjort forarbejdet for dig
Fleksible valg
Tilpas tempo, oplevelser og komfort
Fast pris
Ingen skjulte tillæg – det du ser, er det du betaler
Tryghedspakke inkluderet
Nødtelefon 24/7 og hjælp undervejs
FDM Fordele
FDM-medlemmer får 10 % rabat på billejen

Galleri

Kort & Dagsprogram

Vis på kort

Dagsprogram

Danmark - Bremen (300 km / 4 timer)

Jeres kulinariske roadtrip begynder i jeres egen indkørsel hvorfra i sætter kursen i retning af Bremen. Tag jer god tid undervejs og hold pauser, når det passer jer. Drop autobahn og kør ad de almindelige tyske landeveje ned gennem Slesvig-Holsten. Ved ankomst til Bremen mærker I straks byens hansestads-stemning. Brug eftermiddagen på en rolig gåtur i den historiske bykerne, langs Weser-floden eller omkring Marktplatz. Dagen er bevidst holdt let, så I kan lande i ferien uden at skulle nå for meget. Aftenen er fri til at vælge restaurant efter humør, men vi kan anbefale at gå fiskerikvarteret "Schnoor", hvor restauranter og caféer ligger som perler på en snor. Alternativt området "Das Viertel" (Ostertor og Steintor), som er lidt mere hipt.

Dagens højdepunkter:

  • Køreturen fra Danmark til Bremen
  • Møde med Bremen og den historiske bykerne
  • Blød start på ferien
     

Overnatning i Bremen:

Bremen - Hameln - Einbeck - Göttingen (260 km / 4 timer)

I forlader Bremen i roligt tempo og sætter kursen mod sydøst ad de tyske landeveje. Første stop er Hameln, hvor den historiske bykerne og de smukke bindingsværkshuse indbyder til en kort gåtur. Her er det oplagt at tage en kaffepause og måske smage en lokal kage, inden turen fortsætter. Videre mod Einbeck, kendt for sin stolte øltradition og charmerende centrum og bilmekkaet PS. Speicher, som I bær bruge et par timer på. Nyd også frokosten her sa,t et lille glas øl, der passer til byen og historien. Det er et uformelt smagsstop, ikke en tung oplevelse. Sidst på eftermiddagen ankommer I til hotellet nær Göttingen, hvor aftenen kan bruges på afslapning, en kort gåtur og et glas vin eller øl i baren, inden I går til ro. 

Dagens højdepunkter:

  • Smuk køredag med plads til spontane stop
  • Rottefængerbyen Hameln
  • Ølbyen Einbeck og bilmekkaet P.S. Speicher
     

Overnatning syd for Göttingen:

Göttingen i eget tempo eller dagstur til Duderstadt / Hann. Münden (36-115 km / 3 timer

I dag kan I vælge det tempo, der passer jer bedst. Tager I ind til Göttingen, kan dagen bruges på at opleve byens levende universitetsmiljø, små specialbutikker og hyggelige caféer. Gør frokosten til en lokal oplevelse - måske et let måltid kombineret med et glas vin eller en lokal øl, og nyd at have god tid uden så meget transport.

Har I lyst til mere variation, kan I tage på en lidt længere dagsudflugt i bil. Start fx. i Duderstadt, hvor bindingsværk og historisk stemning danner rammen om en rolig formiddagspause. I kan også overveje Hann. Münden, hvor tre floder mødes, og hvor frokosten kan nydes ved vandet. Uanset valg, rundes dagen af tilbage på hotellet syd for Göttingen med en lækker 3-retters middag af kokken Daniel Raub.

Dagens højdepunkter:

  • Valgfri dag: byliv i Göttingen eller længere dagsudflugt i bil
  • Bindingsværk i Duderstadt og flodstemning i Hann. Münden
  • Inkluderet 3-retters middag som kulinarisk afslutning på dagen
     

Overnatning syd for Göttingen:

Göttingen - Harzen - Quedlinburg (130 km / 3 timer)

I forlader nu området omkring Göttingen og kører mod Harzen ad mindre veje, hvor landskabet gradvist ændrer karakter. De åbne marker og bløde bakker afløses af tæt skov, højdedrag og snoede strækninger, som gør køreturen til en oplevelse i sig selv. I stedet for at krydse Harzen hurtigt, er dagens fokus selve ruten, dvs. korte stop ved udsigtspunkter, små landsbyer og pauser, hvor I mærker, at I er på vej ind i et nyt landskab. Nyd frokosten på en kro eller café undervejs - med noget regionalt på tallerkenen. Det er første smag af Harzen - men ikke hele fortællingen. Sidst på eftermiddagen ruller I ned mod Quedlinburg, hvor bindingsværk, brosten og historisk stemning tager over. Brug aftenen på en rolig byvandring og et glas i byen, inden I går til ro.

Dagens højdepunkter:

  • Den smukke kørerute gennem Harzen via skov og højdedrag
  • Første kulinariske møde med Harzen - enkelt og uformelt
  • Ankomst til Quedlinburg og aftenstemning med bindingsværk

 

Overnatning i Quedlinburg:

Dagstur til Wernigerode eller Goslar (100-160 km / 2,5-4 timer)

I dag er sat af til at opleve Harzen i et roligt tempo, hvor naturen og de små bymiljøer får lov at fylde. Start med den nemme køretur langs Harzens nordlige del og vælg én hoveddestination for dagen, fx Wernigerode (kortere dagstur) eller Goslar (lidt længere dagstur). Brug formiddagen på at gå en tur i byen, kigge ind i lokale specialbutikker og tage en kaffepause, når I finder det rigtige sted. Fortsæt derefter ad de mindre bjergveje gennem Harzens skove og højdedrag og læg en frokostpause, hvor det føles naturligt. Eftermiddagen kan bruges på udsigtstop eller en let gåtur, inden I kører tilbage til Quedlinburg. Aftenen afrundes med et kulinariske højdepunkt her: inkluderet 3-retters middag på hotellet.

Dagens højdepunkter:

  • Dagsudflugt til Wernigerode eller Goslar
  • Smuk kørsel på Harzens mindre veje gennem skov og højdedrag
  • Inkluderet middag som kulinarisk finale på dagen

 

Overnatning i Quedlinburg:

Quedlinburg - Lüneburger Heide - Lübeck (330 km / 5 timer)

Efter morgenmaden forlader I Quedlinburg og kører nordpå ud af Harzen. Landskabet åbner sig gradvist, og ruten byder på flere oplagte stop, som kan tilpasses jeres tempo. Første mulighed er Wolfenbüttel, kendt for sin velbevarede bykerne og hyggelige gader, et fint sted til en kort formiddagspause. Videre mod Braunschweig kan I vælge at strække benene omkring torvet og nyde byens mere urbane stemning. Midt på dagen passerer I Celle, som er et oplagt frokoststop. Her kan I finde en klassisk nordtysk ret i bindingsværksomgivelserne. Sidst på eftermiddagen fortsætter I gennem Lüneburger Heide og ankommer til Lübeck, hvor stemningen skifter til historisk hansestad. Brug tiden på en kort gåtur, inden aftenen afrundes med inkluderet middag - turens kulinariske finale i elegante rammer.

Dagens højdepunkter:

  • Fleksible stop i Wolfenbüttel og Braunschweig
  • Frokost i Celle med klassisk nordtysk køkken
  • Ankomst til Lübeck og inkluderet 3‑retters middag
     

Overnatning i Lübeck:

Lübeck - Danmark (90-175 km / 1-2 timer)

Turens sidste dag starter roligt. Lübeck egner sig godt til en afsluttende formiddagstur, måske en gåtur i den gamle bydel, et sidste kig i en specialbutik eller en kaffe, inden I sætter jer i bilen. Hjemturen mod Danmark er bevidst holdt uden program, så I kan køre i jeres eget tempo og holde pauser, når det passer jer. Overvej et sidste stop undervejs, fx. ved kysten eller i en mindre by, for at strække benene og samle tankerne. I kan også overveje at handle inden i krydser grænsen eller tager færgen.

Det er dagen, hvor indtrykkene får lov at falde på plads, og hvor turen rundes af uden hastværk.

Dagens højdepunkter:

  • Rolig morgen og formiddag i Lübeck
  • Fleksibel hjemrejse med plads til pauser og shopping
  • Afslutning på en velafbalanceret roadtrip i Tyskland

Pris og bestilling

Prisen inkluderer

✔ 6 overnatninger i dobbeltværelse
✔ Morgenmad på hele rejsen
✔ 3 kulinariske middage (ved valg af unikke hoteller)
✔ Entré til PS.SPEICHER i Einbeck
✔ Vægtertur gennem Quedlinburg
✔ Fuldt dagsprogram og rejsetips undervejs
✔ FDM Travels Tryghedspakke med 24/7 nødtelefon og pakkerejsedækning

 

Fra 10.441 kr. pr. person

 

Reservér rejse

Prisen inkluderer ikke

✖ Turistskatter på hoteller
✖ Færge, bro- og tunnelafgifter
✖ Parkering (også v. hoteller)
✖ Entré til museer og attraktioner

 

 

 

Parkering og miljømærke i Tyskland

Tyske motorveje er gratis for personbiler mens det kræver et tysk miljømærke at køre ind i mange byer. Ved besøg i byer langs ruten kræves dette miljømærkat i forruden, som er en engangsudgift. Mærkatet kan købes online hos FDM.

Designet af

Kenneth - Rejsespecialist Tyskland

Denne tur er designet til livsnydere, der vil opleve Nordtyskland uden hastværk. Det særlige er kombinationen af historiske byer, smukke køredage og 3 udvalgte hotelmiddage, hvor gastronomien får lov at være en del af helhedsoplevelsen

FAQ

Hvorfor vælge et roadtrip fra FDM Travel?

Vores roadtrips er designet af erfarne rejsespecialister, der har kørt ruterne og samtidig har et stort lokalkendskab til stederne undervejs. Du får en gennemtænkt rute med nøje udvalgte stop og mulighed for at tilpasse tempo, komfort og oplevelser, så de passer til dine personlige ønsker.

Hvad sker der, når jeg har bestilt?

Efter bestilling tilpasser vi rejsen efter dine valg og bekræfter den inden for tre hverdage. Herefter modtager du dine rejsedokumenter med rutebeskrivelse, overnatninger og praktisk information, så du er godt klar til afgang.

Er alle hoteller garanteret og sikret på forhånd?

Når du bestiller rejsen online, laver du en forhåndsreservation. Herefter gennemgår og reserverer vi dine valg og bekræfter rejsen endeligt inden for tre hverdage. Enkelte overnatningssteder kan i mellemtiden være blevet udsolgt eller ikke længere være ledige af andre årsager. Hvis det er tilfældet, finder vi et tilsvarende alternativ.

Kan jeg ændre i rejsen, hvis mine planer ændrer sig?

Du kan få tilpasset rejsen både før og efter bestilling.

Som en del af FDM Travels Tryghedspakke tilbyder vi ændringer gebyrfrit frem til 30 dage før afrejse. Du kan justere datoer, hoteller og billeje, uden at det koster dig ekstra. Du skal kun betale prisforskellen, hvis ændringen gør rejsen dyrere. Hvis det er tilfældet, eller hvis den ikke kan ændres, gælder vores almindelige vilkår. Det kan du læse om disse i vores handelsbetingelser.

 

Hvornår er det bedste tidspunkt at tage på denne tur?

Forår og sensommer er ideelle tidspunkter, hvor vejret er mildt i Tyskland, og byerne er levende uden at være overfyldte. Sommeren fungerer også fint, især med turens rolige tempo og korte køredage. Efteråret byder på smukke farver og et ekstra kulinarisk fokus i regionerne.

Hvordan er kørselsforholdene på ruten?

Kørselsforholdene er generelt gode og velegnede til almindelige bilister. Ruten består af en kombination af motorveje til Tyskland og derefter helt almindelige og meget smukke landeveje rundt i Bremen og Niedersachsen, helt uden teknisk krævende kørsel. Vejenes standard er høj, og vi har sammensat ruten, så den er overskuelig og behagelig.

Hvor lange er køredagene typisk?

De fleste dage i Tyskland ligger kørslen på ca. 2-3 timer. Kun enkelte stræk kan være lidt længere ud over ud og hjemrejsedagene, men de er bevidst placeret, så der stadig er god tid til pauser og oplevelser undervejs.

Hvad er inkluderet i de middage, der indgår på turen?

De inkluderede middage er nøje udvalgt som kulinariske højdepunkter på turen og giver jer en smagsoplevelse af de regioner I rejser igennem. Middagene serveres på hotellerne og består typisk af en fast menu eller flere retter, hvor lokale råvarer og specialiteter er i fokus.

  • Dag 3: Romantik Hotel Landhaus Biewald - "Restaurant Genießer Stube" - 6 retter
  • Dag 5: Romantik Hotel am Brühl - "Restaurant Für Liebhaber" - 3 retter
  • Dag 6: Romantik Hotel Friederikenhof - "Restaurant 1857" - 3 retter
     

Drikkevarer er som udgangspunkt ikke inkluderet, så I har mulighed for selv at vælge vin, saft eller øl der passer til menuen. De øvrige aftener er bevidst friholdt, så I kan vælge restauranter og oplevelser efter egen smag undervejs.

Bemærk: Indhold og antal retter kan ændre sig i tilfælde af fx lukkedage, sæsonvariationer eller ændringer hos restauranterne. I sådanne tilfælde tager vi kontakt for at aftale nærmere.

Hvilken type hoteller kan jeg forvente?

I bor på udvalgte unikke hoteller med fokus på beliggenhed, god stemning og ikke mindst kulinariske højdepunkter.

Er turen egnet til børn eller kun for voksne?

Turen er primært designet til voksne par. Tempoet, indholdet og køredagene egner sig bedst til jer, der ønsker ro, fordybelse og kulinariske oplevelser. Turen kan gennemføres med store børn, men er ikke målrettet børnefamilier. Tag kontakt hvis I ønsker en skræddersyet roadtrip med fokus på familiens mindste.