VM fodbold 2026 i Toronto

Fodbold, storbyliv og canadisk charme i Toronto

Toronto er en af de udvalgte værtsbyer til VM i fodbold 2026, og her venter jer en skøn blanding af international fodboldfest, pulserende storbyliv og canadisk imødekommenhed.

Glæd jer til VM i fodbold 2026 i Nordamerika, hvor Toronto er én af de to canadiske byer, der lægger stadion til verdens største fodboldturnering. Kampene spilles på BMO Field, byens fodboldstolthed, og her får I chancen for at opleve verdensklassespillere og en stemning i top – midt i en mangfoldig og levende storby.

BMO Field ligger smukt ved vandet i Torontos centrum og er hjemmebane for både Toronto FC og Canadas landshold. Stadionet har plads til ca. 45.500 tilskuere under VM og er kendt for sin tætte stemning og passionerede fans.

Når I ikke hepper på tribunerne, kan I gå på opdagelse i en af Canadas mest spændende byer. Tag op i CN Tower og nyd udsigten over by og sø, spis jer gennem Torontos multikulturelle kvarterer med alt fra italiensk og kinesisk til caribisk og indisk mad, og oplev kunst og kultur på Royal Ontario Museum eller i byens gallerier og koncertsale.

Toronto er samtidig et ideelt startpunkt for en kør-selv-ferie i det østlige Canada. Kør mod de spektakulære Niagara Falls, udforsk vinområdet omkring Niagara-on-the-Lake, fortsæt til hovedstaden Ottawa eller videre mod de franske kulturperler Montréal og Québec City.

En fodboldrejse med frihed på hjul giver jer mulighed for at opleve både det bedste af VM og de naturskønne og kulturelle sider af Canada. Vi skræddersyr jeres rejse med fly, hotel eller autocamper, og hjælper jer med at finde ruten, der passer bedst til jeres rejselyst.

VM Fodbold 2026 i Toronto – det skal I vide:

  • Kampdatoer i Toronto: 
    Indledende kampe:
    12. juni - gruppe B 
    17. juni - gruppe L
    20. juni - gruppe E
    23. juni - gruppe L
    26. juni - gruppe I 
    Mellemrunden:
    2. juli mellem K2 og L2
     
  • I bestiller selv jeres billetter til VM kampene. FDM Travel hjælper jer med at arrangere rejsen til USA.
     
  • Der spilles på BMO Field, i den sydvestlige del af Toronto. Her er plads til 45.500 tilskuere.
     
  • Kombiner VM Fodbold i Toronto med et besøg ved imponerende Niagara Falls eller kør mod øst og oplev vidunderlige byer som Montréal og Québec City, der begge ligger i den franske del af Canada. Lej en bil til turen. 
     
  • Har I billetter til kampe i flere byer, så lej en autocamper og tag på Roadtrip mellem byerne. 

     

Vi har lavet en række inspirerende kør-selv-forslag, der alle kan skræddersys til dine ønsker. 

Du vælger selv:

  • Fly med lejebil/autocamper
  • Rejserute
  • Antal dage
  • Hotelstandard
  • Oplevelser undervejs

Hvorfor vælge en pakkerejse?  
Køb altid en pakkerejse, så er du sikret, hvis det uforudsete pludseligt sker. Læs mere her

Kontakt os

Få masser af inspiration til Toronto-rejsen

Vis på kort

Kontakt - skal vi hjælpe dig med at skræddersy din rejse?

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011