Elcykel gennem Torontos dynamiske kvarterer
Fra 673 kr.
Toronto er en af de udvalgte værtsbyer til VM i fodbold 2026, og her venter jer en skøn blanding af international fodboldfest, pulserende storbyliv og canadisk imødekommenhed.
Glæd jer til VM i fodbold 2026 i Nordamerika, hvor Toronto er én af de to canadiske byer, der lægger stadion til verdens største fodboldturnering. Kampene spilles på BMO Field, byens fodboldstolthed, og her får I chancen for at opleve verdensklassespillere og en stemning i top – midt i en mangfoldig og levende storby.
BMO Field ligger smukt ved vandet i Torontos centrum og er hjemmebane for både Toronto FC og Canadas landshold. Stadionet har plads til ca. 45.500 tilskuere under VM og er kendt for sin tætte stemning og passionerede fans.
Når I ikke hepper på tribunerne, kan I gå på opdagelse i en af Canadas mest spændende byer. Tag op i CN Tower og nyd udsigten over by og sø, spis jer gennem Torontos multikulturelle kvarterer med alt fra italiensk og kinesisk til caribisk og indisk mad, og oplev kunst og kultur på Royal Ontario Museum eller i byens gallerier og koncertsale.
Toronto er samtidig et ideelt startpunkt for en kør-selv-ferie i det østlige Canada. Kør mod de spektakulære Niagara Falls, udforsk vinområdet omkring Niagara-on-the-Lake, fortsæt til hovedstaden Ottawa eller videre mod de franske kulturperler Montréal og Québec City.
En fodboldrejse med frihed på hjul giver jer mulighed for at opleve både det bedste af VM og de naturskønne og kulturelle sider af Canada. Vi skræddersyr jeres rejse med fly, hotel eller autocamper, og hjælper jer med at finde ruten, der passer bedst til jeres rejselyst.
VM Fodbold 2026 i Toronto – det skal I vide:
Har I billetter til kampe i flere byer, så lej en autocamper og tag på Roadtrip mellem byerne.
Vi har lavet en række inspirerende kør-selv-forslag, der alle kan skræddersys til dine ønsker.
Du vælger selv:
Hvorfor vælge en pakkerejse?
Køb altid en pakkerejse, så er du sikret, hvis det uforudsete pludseligt sker. Læs mere her