Romsdalstrappen i Åndalsnes
Lige ved indkørslen til den lille by Åndalsnes finder I starten på Romsdalstrappen, som er en vandresti og stentrappe, som fører jer op til udsigtspu…
Lige ved indkørslen til den lille by Åndalsnes finder I starten på Romsdalstrappen, som er en vandresti og stentrappe, som fører jer op til udsigtspunktet Rampestreken 537 m.o.h. Rampestreken er en platform som strækker sig 20 meter ud fra klippekanten og giver fantastisk udsigt over de mange høje og spidse bjerge i Romsdal. Stien er godt afmærket og er moderat det første lange stykke, hvor der er flere hvile- og udsigtsmuligheder undervejs. De sidste 100 højdemeter er dog stejlere, og det er også her, I møder stentrappen som er lavet af sherpaer fra Nepal. Er I i normal, god form, kan turen sagten klares på samlet 3 timer. Man kan også komme op til toppen af Nesaksla og dermed kun en kort vandretur fra Ramprestreken via Romsdalsgondolen.