Highway 1 - Californien

17 dages motorcykelrejse med dansk guide på Highway 1

Highway 1 eller the Pacific Coast Highway er en af de allersmukkeste road trips i verden. Med Californiens klippelandskab på den ene side og den vilde Stillehavskyst på den anden, er ruten én af vores favoritter i USA. Og den opleves allerbedst med hænderne på et mc-styr og vind i håret.

Vi tager dig med på en oplevelsesrig 17 dages motorcykelrejse fra Las Vegas og krydser Death Valley, videre gennem nationalparkerne Sequoia og Yosemite, forbi de gigantiske Redwood-træer og hele vejen til Los Angeles. Vi har håndplukket vores favoritoplevelser som skal gøre den 3.400 kilometer lange motorcykelrejse helt unik. Fra Golden Gate Bridge og storbystemning i San Francisco til blændende naturoplevelser i nationalparkerne sammen med en flok eventyrere på motorcykler – det bliver da ikke bedre...

Fra 38.990 kr.
pr. fører i dobbeltværelse inkl. leje af motorcykel, fly, hoteller, udflugter iflg. program samt dansk guide

Få 500 kr. i rabat per bestilling, hvis du er FDM-medlem.

Rejseperiode: 
September/oktober

Varighed:
17 dage/15 nætter

Længde:
ca. 3.400 km

Klimapåvirkning:
7.162 kg CO2 samlet for 2 personer på en MC
- mere om grønnere kør-selv-ferie

Har du spørgsmål til rundrejsen, sidder vi klar til at hjælpe:

Kontakt os
 

Mød vores guider her

Se vores inspirerende MC-brochure her

Tag med på denne rejse fordi:

  • Du oplever skøre og altid pulserende Las Vegas
  • Du besøger de flotteste nationalparker med Yosemite i spidsen
  • Du kommer på flot bjergkørsel
  • Du bor på meget centralt beliggende hoteller i San Francisco og Los Angeles
  • Du får serveret de største oplevelser langs Highway 1
  • Du får naturligvis erfarne guider og en dygtig følgevognschauffør
  • Du kører naturligvis på Harley Davidson

Dagsprogram

Afrejse fra Danmark - ankomst Las Vegas (Nevada)

I dag er der afrejse fra Danmark og vi flyver mod Las Vegas ”byen der aldrig sover”. Vi lander sidst på dagen og bliver samlet kørt til vores hotel, hvor I har resten af aftenen fri til afslapning eller lære hinanden at kende over en Budweiser eller to.

Oplevelser i Las Vegas

Fra morgenstunden samles vi til et informationsmøde, hvor vi gennemgår de kommende dages program og I kan selvfølgelig stille spørgsmål, hvis der er noget I skulle være i tvivl om.

Senere på dagen tager vi til et af de enorme outletcentre i nærheden af Las Vegas, hvor shopping-genet kan få frit spil. Her er der virkelig mulighed for at shoppe mærkevarer til superpriser, og du kan tage en pause på et af de mange hyggelige spisesteder, inden kreditkortet igen skal på overarbejde.

I kan selvfølgelig også vælge at slappe af ved poolen på hotellet og nyde et par af de kulørte drinks eller tage på sightseeing i Las Vegas.

Las Vegas har gennem årene fået sig flere kælenavne som Gambling Capital of the World, Entertainment Capital of the World, Sin City, City of Lost Wages og City of Lights. Byen er da også en smeltedigel af alle former for underholdning, alverdens gastronomi, blinkende neonlys i alle regnbuens farver og ikke mindst masser af kasinoer, der kan friste over evne. Uanset hvad, så er Las Vegas en by der skal opleves.

Death Valley (Californien) (475 km)

Så er dagen endelig kommet, hvor vi skal hente vores motorcykler. Vi starter tidligt, så vi hurtigst muligt kan komme ud på vejene og begynde eventyret i Nevada og solskinsstaten Californien.

Vi springer direkte ud i oplevelserne og lægger stærkt ud med at krydse Death Valley, som er vores første stop på vejen. Death Valley er med sine 86 meter under havets overflade, det laveste punkt i USA og her er der generelt vanvittigt varmt. I sommermånederne ligger temperaturen omkring de 47 grader, så husk at drikke masser af væske og sørg for solcreme, når vi skal opleve den helt unikke natur og kører på vores motorcykler gennem nationalparken.

Lidt bonusinfo: Der gror ca. 900 forskellige arter af ørkenplanter, og 21 af dem findes kun i Death Valley.

Vi overnatter alle ved Ridgecrest.

Sequoia National Park (413 km)

Efter morgenmaden starter vi motorcyklerne og cruiser forbi den smukke sø, Lake Isabella og videre til Sequoia National Park. Her kan vi opleve de berømte sequoia træer - verdens største træer målt i massefylde. De er alle vildt imponerende, men det mest berømte af træerne i parken er kæmpen General Sherman, der har en omkreds på 31 meter, en højde på 84 meter og en vægt på ca. 1.200 tons eller omkring det samme som ca. 4.000 Harley-Davidson motorcykler. Træet er mere end 2.300 år gammelt.

Dagen fortsætter via snoede veje, hvor vi rigtig lærer vores motorcykler at kende. Vi stopper ved flotte udsigtspunkter og får lidt af drikke inden vi fortsætter gennem landskabet. Efter en oplevelsesrig dag ender vi i nærheden af Fresno, hvor vi skal overnatte.

Kings Canyon (342 km)

Vi kan glæde os til endnu en scenisk dag, hvor vi kører via de små veje til Kings Canyon National Park. Kings Canyon ligger i forlængelse af Sequoia National Park og vi bliver mødt at vilde klippesider, der rejser sig mod himlen og floden Kings River, der løber i bunden og giver et fascinerende farvespil.

Den dybe dal er et vildt imponerende syn med brusende floder, vandfald, frodige områder og barske klipper. Også her vokser de berømte sequoia træer, hvor vi skal blandt andet kommer forbi kæmpen General Grant, som er verdens største træ. General Grant Tree kaldes også "The Nation's Christmas Tree".

Efter en fantastisk tur rundt i nationalparkerne fortsætter vi ad de små veje mod endnu en af rejsens højdepunkter – verdenskendte Yosemite National Park.

Vi overnatter lige syd for nationalparken.

Yosemite National Park (360 km)

Vi kan glæde os til at besøge en af USA´s allersmukkeste nationalparker – i dag kører vi nemlig til Yosemite National Park. Det er Californiens absolut mest populære nationalpark.

Med det lysegrønne græstæppe, der folder sig ud langs Merced River og kaskader af storslåede vandfald, er Yosemite én af vestkystens frodigste nationalparker. Kontrasten mellem den grønne dalbund og de imponerende granitklipper, der omringer den, giver parken en ekstraordinær skønhed.

Vi cruiser en tur rundt og ser parken – og hvis tiden tillader det, vil vi køre hele vejen til Glacier Point, der ligger 975 meter over bunden af Yosemite Valley, i 2.200 meters højde. Det er en kæmpe oplevelse at køre turen på en motorcykel og mærke vinden i ansigtet.

Vi overnatter tæt ved Lake Tahoe i byen South Lake Tahoe.

Lake Tahoe (342 km)

Endnu en dag i naturens tegn akkompagneret af Harleyernes dybe brummen. Vi starter dagen med en flot tur langs den billedskønne Lake Tahoe. Søen ligger mellem Sireea Nevada og Carson Range bjergene i næsten 1.900 meters højde. Lake Tahoe er verdens 10. dybeste sø og med en dybde op til 500 meter fryser den aldrig til om vinteren, men bliver heller ikke særlige varm om sommeren. Den er omgivet af dramatiske bjerge, store skove, hyggelige byer og bjergluften er dejlig frisk.

Vi kører turen rundt om søen ad California Highway 89 og sidst på dagen ankommer vi til Red Bluff, hvor vi overnatter.

Redwood National Park (323 km)

Vi samles efter morgenmaden, starter motorcyklerne og kører via små, snoede veje over på Highway 101, der er forløberen for den verdenskendte Highway 1. Vi har selvfølgelig valgt at køre Highway 1 fra nord mod syd, så vi får de bedste udsigter hele vejen langs Stillehavskysten.

Endnu en spændende nationalpark venter os – Redwood National Park. Her står de gigantiske redwood-træer som levende skyskrabere og tager imod os. Nogle rager mere end 100 meter op mod skyerne, så man føler sig meget lille. Husk at holde øjnene på vejen og hold ind, hvis der er et motiv der skal foreviges. Vi kender nogle små veje i parken, der gør oplevelsen ekstra god.

Vi overnatter i den lille by Garberville.

Mod San Francisco (392 km)

Vi bruger dagen langs Highway 1, der er kendt som verdens måske flotteste motorcykeltur. Her er Harleyerne virkelig i sit rette element. Vi kører langs Stillehavets kyst og nyder turen og får tid til at stoppe ved nogle udsigtspunkter mens vi får lidt forfriskninger. Vi slutter dagen med at køre over den ikoniske Golden Gate Bridge, San Francisco's vartegn og overnatter i nærheden af San Francisco.

Oplevelser i San Francisco

Vi har en velfortjent hviledag i San Francisco, så der bliver tid til at opleve den sprudlende storby med vildt mange, spændende seværdigheder. Vi har efter aftale booket billetter, til de af jer som er interesseret i at besøge det berygtede Alcatraz fængsel, som ligger i San Francisco Bay.

Det var efter sigende umuligt at flygte fra Alcatraz, men det lykkes alligevel for 3 fager tilbage i 1962. I Alcatraz sad nogle af USA’s hårdeste og bedst bevogtede fanger fra 1934 til 1963, hvor John F. Kennedy lukkede fængslet.

Resten af dagen er sat af til at opleve byen på egen hånd. Det er oplagt at tage en lille gåtur i det altid travle område omkring Union Square, hvor butikker og restauranter ligger dør om dør. Eller tag et smut til farverige og altid travle Chinatown, der har en af de største kinesiske enklaver uden for Asien. I Chinatown kan du købe kinesiske delikatesser af alle slags. Læg også gerne turen forbi det kendte Fisherman's Wharf, hvor søløverne bader sig i turisternes blitzlys på Pier 39. Dagen er din, så måske har du helt andre ideer…

Big Sur (350 km)

Selvom man kan bruge endnu mere tid i San Francisco, så higer alle nok efter at starte motorcyklen og fortsætte motorcykelrejsen på Highway 1. I dag skal vi da også køre en af de mest maleriske strækninger på vores tur, Big Sur, som er en bjergrig del af Californiens kyst mellem Carmel og Hearst Calstle nær San Simeon. Der venter os 145 kilometer, hvor vi krydser den ikoniske Bixby Creek Bridge, passerer udsigtspunktet "Million Dollar view" ved Ragged Point og ellers bliver vidnet om hvorfor Highway 1 bliver kaldt USA´s måske smukkeste køretur.

Vi stopper selvfølgelig undervejs, så der bliver tid til at nyde nogle af de blændende flotte udsigtspunkter. Sørg nu for at kameraet eller mobilen er ladet op, så det ikke går dødt, når du er ved at tage billeder.

Dagen slutter på hotellet ved San Simeon.

Hearst Castle og Solvang (173 km)

Efter en kort køretur kommer vi forbi det overdådige Hearst Castle, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Stillehavet. Slottet er bygget af aviskongen William Hearst i 1919, der ønskede at slottet skulle lede tankerne hen på en bjerglandsby i Middelhavsområdet. William Hearst tjente sine penge på at opkøbe og udvikle aviser og hans slot var op gennem 1920’erne og 30’erne stedet, hvor eliten for amerikansk politik og kultur mødtes til fester og middagsselskaber.

Skulle du have lyst til at se og opleve Hearst Castle, bestiller vi billetterne efter aftale.

Så fortsætter turen ellers sydpå langs Stillehavskysten og videre mod vaskeægte dansk idyl i Solvang. Her er kopier af Den Lille Havfrue, Rundetårn og et H. C. Andersen museum. Vi ved godt, at byen er mere en turistattraktion end noget andet, men den er bestemt et sjovt besøg værd, og så kan vi få os et godt stykke smørrebrød og noget koldt at drikke.

Vi overnatter i nærheden af Solvang.

Pacific Coast Highway (222 km)

Efter morgenmaden sætter vi atter kursen mod Highway 1 og kompasset peger mod Los Angeles. Men inden vi når så langt, skal vi bare nyde køreturen det sidste stykke af Pacific Coast Highway – en utrolig spektakulær rute hele vejen ind til Los Angeles, hvor vi kommer forbi flere af de kendte strande på vejen.

Det er den helt perfekte måde at slutte eventyret på vores motorcykler, der har været vores tro følgesvend de sidste par uger. Når vi ankommer til L.A. afleverer vi motorcyklen og vi bytter den ud med en minibus, der kører os samlet til vores hotel.

Vi foreslår vi bestiller pizzaer til aftensmad, snupper en kold øl og får hyggelig snak om alle de mange oplevelser vi har haft og får røverhistorierne frem på bordet…

Oplevelser i Los Angeles

I dag kan I tage rundt på egen hånd i L.A. og opleve alt det I synes er interessant og i jeres eget tempo. Men vi kan ikke lade være med at komme med et par ideer. Vi anbefaler bestemt en tur i filmens verden med et besøg i Universal Studios. Her er underholdning og forlystelser nøgleordene i den mest kendte film-temapark i Los Angeles.

Er du fan af The Simpsons? Så tag på besøg i Springfield. Snup en burger hos Krusty Burger eller besøg Moe´s værtshus. Der er mere fart over feltet og drøn på, hvis I besøger Fast & Furious–Supercharged. Eller hvad med komme ind i en verden af magi i The Wizarding World of Harry Potter. På The World Famous Studio Tour får du indsigt i hvordan flere Hollywood film er lavet.

Mulighederne i L.A er mange, så vær parat en lang, men spændende dag.

Byrundtur i Los Angeles

Vi skal i dag opleve endnu mere af hvad Los Angeles har at byde på. Vi kører sammen gennem Hollywood, stjernernes hjemsted i Los Angeles. De flotte stjerner i fortovet langs Hollywood Boulevard er et must, når du er i Los Angeles. Det samme gælder Dolby Theater - det er her Oscar-statuetterne hvert år bliver uddelt. Glæd jer også til et glimt af det berømte Hollywood skilt, vi kan betragte på afstand.

Vi kommer forbi Beverly Hills, Santa Monica Pier, og slutter dagen med en gåtur langs Venice Beach, hvor der altid er liv og glade dage langs stranden. Strandboulevarden vrimler med skatere, surfere, cyklister, bikiniklæde kvinder, lokale originaler og enorme muskelmænd ved Muscle Beach - det udendørs træningscenter. Her er også mange lokale butikker, restauranter og barer, hvor I kan få handlet de sidste indkøb og slukke tørsten.

Hvad med en frokost på Bubba Gump Shrimp Co, en spændende restaurant, der ligger lige ud til Stillehavet - Restauranten har sit navn fra filmen Forrest Gump med Tom Hanks i hovedrollen.

Afrejse fra Los Angeles

Intet varer evigt, så I dag skal bagagen pakkes og vi begynder hjemrejsen mod Danmark med masser af oplevelser, gode minder og måske nye, spirende venskaber i bagagen.

Ankomst til Danmark

Efter en tur over Atlanten, lander vi på dansk jord og tager afsked med hinanden.

Kort

Vis på kort

Galleri

Se videoer fra Highway 1

Se filmen
Pause langs Californiens kyst
På MC via Highway 1 i Californien - USA
Se filmen
Vejstrækning i Californien
På MC gennem Californiens omskiftelige natur - USA
Se filmen
Redwoods i Californien
Motorcykler gennem Redwood State Park - Californien
Se filmen
Tioga Pass i Californien 1
Tioga Road - Yosemite Nationalpark
Se filmen
Tioga Pass i Californien 2
USA Californien Yosemite Nationalpark Tioga Pass
Se filmen
På vej gennem ørkenen
MC Route 66 og Arizona - Pause i Joshua National Park

Om prisen

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Las Vegas med flyskift
  • Fly Los Angeles - Danmark med flyskift
  • Danske guider
  • Al transport ifølge program
  • 15 overnatninger på gode hoteller
  • Swimmingpool på de fleste hoteller
  • Morgenmad på de fleste hoteller
  • Følge/servicevogn til bagage og kolde drikkevarer
  • Leje af motorcykel (Harley Davidson Heritage Softail)
  • Frit kilometerforbrug på motorcyklen
  • Forsikring på motorcykel
  • Lån af styrthjelm
  • Udflugt i Las Vegas
  • Udflugt i Los Angeles
  • Dansk rejsemanual
  • Skatter og afgifter
     

Prisen inkluderer ikke

  • Tillæg for enkeltværelse fra 9.800 kr.
  • Benzin og vejafgifter
  • Entréer og udflugter som ikke er nævnt under inkl. i turens pris.
  • Drikkevarer og måltider ikke nævnt i programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring - kontakt FDM travel
  • Rådgivnings- og ekspeditionsgebyr, pr. person 295 kr.
  • Øvrigt der ikke er nævnt under "Prisen inkluderer"

Om rejsen

Antal deltagere
Rejsen gennemføres ved minimum 14 motorcykler.

Om ruten
Turen er ca. 3.600 km lang, og der er en del snoede veje på denne rute, som gør den lidt mere køreteknisk udfordrende end nogle af de andre ture. Vi vælger som regel altid de små veje, hvis det er muligt. 

 

Tilkøb

Ønsker du en større MC-model kan vi anbefale:

  • Harley Davidson Street Touring class fra 1.000 kr. ekstra pr. fører
     
  • Harley Davidson - Touring Class fra 2.000 kr. ekstra pr. fører

     

Se alle MC-modeller

 

Ekstra oplevelser

Det er muligt at tilkøbe ekstra spændende oplevelser lokalt. Bl.a. billetter til Alcatraz fængslet i San Francisco og Universal Studios i Los Angeles

Datoer & reservation

Afrejsedatoer

-
Få pladser tilbage
38.990 kr.
-
OBS: 2025 rejsen er på 16 dage
38.990 kr.

2024: Pris for passager er 27.990 kr.
2025: Pris for passager er 29.990 kr.

FDM MEDLEMSRABAT:

  • FDM medlemmer får rabat på 500 kr. per bestilling på nævnte priser.
  • Er du ikke FDM medlem, kan du tegne medlemskab på fordelagtige vilkår ved bestilling af rejsen


Angivne priser er fratrukket rabat på 1,5% for betaling med dankort, gavekort eller bankoverførsel.