Rejser til Alberta

Porten til den store natur

Når du rejser til Alberta, ser du store flokke af kødkvæg og cowboys til hest. Præriens enorme hvedebælte ender i Alberta, og provinsen har store naturoplevelser i vente til dig med med den canadiske del af Rocky Mountains. Nationalparkerne Banff og Jasper vil med store bjerge, turkise bjergsøer og vilde dyr sætte sig fast på nethinden med smukke oplevelser. Uforglemmelige naturscener får du også i områdets andre provins- og nationalparker, som er mindre kendte - og mindre turistede - men ikke mindre kønne.

Naturen er Albertas store trækplaster, men er du til storbyer, kan du også få opfyldt det behov på en rejse til Alberta. Med Calgary og Edmonton som provinsens mest kendte byer er der rig mulighed for storbyliv, kultur og shopping. Edmonton, der er Albertas hovedstad, er hjemsted for verdens største indkøbs- og forlystelsescenter under samme tag: 800 butikker, 100 spisesteder og 9 forlystelser. Og Calgary afholder verdens største rodeo, Calgary Stampede, der hver sommer sætter ekstra liv i byen. En million besøgende ser både det moderne cowboy-liv og de traditionsrige rodeokonkurrencer.

Rejseform

inspiration

Vis på kort

kontakt