Klassiske Norge - på egen mc

13-dages kør-selv-forslag gennem pragtfulde Norge

Oplev det bedste af Norge på en 13-dages kør-selv-tur, der tager jer gennem noget af verdens smukkeste og vildeste natur. Når I derudover kommer forbi en perlerække af smukke og unikke byer, er dette en kør-selv-ferie I sent vil glemme. Trollstigen - en legendarisk bjergvej på motorcykel er med på denne tur - udover alle de fantastiske køreoplevelser.

Fra 9.591 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. morgenmad

Rejseperiode: 
Vi anbefaler maj-september

Startdag:
Daglig

Varighed:
13 dage/12 nætter

Længde:
Ca. 1.850 km samt t/r Danmark-Oslo/Larvik

Klimapåvirkning:
340 kg CO2 samlet for 2 person eksklusiv færger - læs mere

Dette er blot et kør-selv-forslag , der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Kontakt os

 

Dagsprogram

Udrejse Danmark-Oslo

Idag går rejsen fra fra Danmark til Norge.

Fra Sjælland og Fyn er der en kort dags køretur på gode motorveje hele vejen til Oslo gennem Sverige. Det er 600 km og ca. 7 timer fra København, og starter I tidlig morgen, kan I også lægge et stop ind på en af de historiske fæstninger lige efter den svensk-norske grænse. Alternativ er Oslobåden direkte fra København til Oslo.

Fra Jylland er færgen fra Hirtshals til Larvik den mest optimale rute. Sejlturen tager små 4 timer, og fra Larvik er der kun 130 km god motorvej til Oslo.

Overnatning i Oslo

Røros-Trondheim (153 km)

Der er knap 2,5 times køretur til Trondheim, så der er tid til at opleve mere af Røros, hvis I ikke nåede det dagen før.

Turen til Trondheim tager jer fra fjeldområderne omkring Røros til de frodige jordbrugsområder, der kendetegner Trøndelag. Dagens korte køretur ender i Trondheim. Byen domineres af den imponerende katedral Nidarosdomen og Norges største universitet, men byder også på hyggelige og charmerende kvarterer, hver med sin egenart.

Overnatning i Trondheim.

Trondheim (0 km)

Brug dagen på at udforske hyggelige Trondheim. Både den imponerende katedral Nidarosdomen samt den gamle bydel Baklandet er værd at besøge. Regionen Trøndelag, hvor Trondheim er hovedbyen, er et af de vigtigste jordbrugsområder i Norge med stor produktion, så besøg gerne en af de lokale restauranter for at udforske de lokale råvarer.

Et must når du er i Trondheim er et besøg på ærværdige Britannia Hotel og dets fantastiske palmehave. Vi kan også hjælpe dig med at opgradere dit Trondheims-ophold ved at bo på Britannia Hotel - en garanteret mindeværdig oplevelse.

Overnatning i Trondheim.

Trondheim-Kristiansund (197 km)

Dagens køretur tager jer fra jordbrugsområderne i Trøndelag til den vildere Mørekyst med dens fiskebyer. I dag er dagen, hvor I får den første lille forsmag på, hvad Fjordnorge har at tilbyde. Det meste af vejen følger I E39, som har middel til god landevejsstandard og indeholder en kort færgeoverfart på ca. 20 min. fra Halsa til Kabestraum, I må regne med mindst 3,5 times i køretid. Kristiansund er en typisk fiskerby, der er strategisk placeret på fire øer helt ud mod Nordsøen.

Overnatning i Kristiansund.

Kristiansund-Ålesund (Atlanterhavsvejen) (184 km)

Fra Kristiansund følger I Rigsvej 64, som starter med den lange undersøiske Atlanterhavstunnel, der tager jer til øen Averøy. Herfra går den ikoniske Atlanterhavsvej tilbage til fastlandet hvor vi forslår I fortsætter mod den lille fiskeby Bud. Lige derefter er I i Molde, der udover at have et af de bedste fodboldhold i Norge også er en driftig industriby.

Fra Molde går der færge til Vestnes, hvorfra I kan kan køre hele vejen til den fantastiske by Ålesund. Ålesund er den største by mellem Trondheim og Bergen, derudover er byen en trivelig handels- og søfartsby.

Overnatning i Ålesund.

Ålesund-Geiranger via Trollstigen (195 km)

Dagen har fokus på to af de største attraktioner i denne del af Norge. Den fantastiske vejstrækning Trollstigen og Geirangerfjorden. Undervejs er der dog flere andre oplevelser.

Første del af turen følger E136 Åndalsnes og videre ad Vej 63, som Trollstigen er en del af. Samlet tager det 2 timer fra Ålesund til Trollstigen. Er i tidlig afsted kan vi også anbefale den moderne Romsdalsgondolen som fra Åndalsnes centrum tager op til toppen af bjerget Nesaksla - Åndalsnes ligger lige inden Trollstigen.

Anden del af turen er de ca. 70 km til Geiranger, som inkluderer en kort færgetur over Tafjord på 13 min. fra Linge til Eidsdal. Inden færgen kommer I dog forbi kløften Gudbrandsjuvet som er værdt et stop.

Lige inden vejen går ned mod Geiranger møder i udsigtspunktet Ørnesvingen som giver den mest fantastiske udsigt over Geirangerfjordens og dens berømte vandfald.

Overnatning i Geiranger.

Geiranger-Fjærland (182 km)

Dagen byder igen på endnu flere højdepunkter i naturens tegn. Fra Geiranger går hovedvejen østover op ad bjergsiden i en række nålesvinge som man kan følge hele vejen til toppen af bjerget Dalsnibba 1500 meter over fjorden. Herfra er der fantastisk udsigt over Geirangerfjorden og bjergtoppene omkring. Længere syd ved Olden anbefaler vi at man tager en afstikker ind Oldedalen til gletsjeren Briksdalsbræen. Dalen byder på smukke vandfald og en umådelig smuk sø farvet grøn af sedimenter fra gletsjeren.

Den direkte køretur fra Geiranger til Fjærland tager 3 timer, men sæt  2-3 timer ekstra af til de nævnte oplevelser undervejs.

Overnatning i Fjærland.

Fjærland (0 km)

Denne dag er sat af til afslapning og reflektion i smukke Fjærland. I har smuk udsigt til gletsjere og fjorden, og dagen kan bruges på at lære mere om gletsjere i Norsk Bremuseum eller tag en rolig tur gennem lille Fjærland og oplev de mange sjove bogudsalg som tilsammen udgør Bogbyen Fjærland - syntes i motorcyklen skal arbejde lidt mere - tag en svingom i området.

Overnatning i Fjærland.

Fjærland-Voss (172 km)

Fra Fjærland foreslår vi at I tager vejen via Lærdalsøyri og Flåm. Efter en kort færgetur kommer I forbi det historiske handelssted Lærdalsøyri. Herfra kan I også vælge en mindre udflugt til Borggund stavkirke fra 1100-tallet. På vejen videre kører I ind i verdens længste vejtunnel - Lærdalstunnelen der er 24,5 km lang. Lige efter tunnelen kan man tage en kort afstikker til udsigtspunktet Stegastein der byder på utrolig udsigt over Aurlandsfjorden.

Næste stop er Flåm hvor man kan tage den ikoniske Flåmsbanen der på en time tager en fra fjorden op til Myrdal station på høyfjeldet. Fra Flåm kan man også komme på Fjordcruise på Aurlandsfjorden og Nærøyfjorden. Kører man videre fra Flåm støder man også på den UNESCO beskyttede Nærøyfjorden.

Byen Voss, eller Vossevangen som den lille by officielt hedder, er et friluftsmekka af de helt store. Uanset om I er til kajak, rafting, vandreture eller mountainbike, så er Voss stedet. I kan også vælge at tage gondol-banen som på 8,5 minut tager dig op til 820 m.o.h. hvor I kan nyde et godt måltid med fantastisk udsigt.

Overnatning i Voss.

Voss-Geilo (141 km)

Der er flere hovedveje "over fjeldet" mellem Bergen og Oslo, men vi anbefaler Rigsvej 7, som via Hardangervidden og Hallingdal tager jer over det store fjeldområde, der skiller den vestlige og østlige del af Sydnorge - er det tidligt på sæsonen - check vejforhold inden I kører.

Fra Voss kører I et kort stykke sydover mod Hardangerbroen som tager jer over Hardangerfjorden. På vej op fra fjorden til højfjeldet passerer I vandfaldet Vøringsfoss,  derefter kommer I op på højfjeldsplateauet Hardangervidden, der med sine åbne vidder giver jer en fornemmelse af at være meget langt fra civilisationen.
Nedstigningen fra fjeldområdet sker via Hallingdalen, som følger floden Hallingdalselven, til dagens for danskere velkendte skidestination, Geilo, som også i sommerhalvåret er et skønt sted.

Overnatning i Geilo

Geilo - Oslo (405 km)

Turen ned fra fjeldet er  fuld af historiske gårde og jordbrugsområder. Læg gerne et stop ind ved Torpo Stavkirke. Der er kun 28 stavkirker tilbage i Norge, da de fleste blev bygget tilbage i 1100-tallet, er denne blandt de ældste eksisterende træbygninger i verden. Vel nede i dalen nærmer I jer den hyggelige norske hovedstad og sidste overnatning på kør-selv turen.

Overnatning: Oslo

Hjemrejse til Danmark

Så går rejsen retur til Danmark. 

Skal man til Sjælland eller Fyn vil det være hurtigst at køre via Sverige - alternativt kan man tage natfærgen til København (DFDS).

For jyderne vil den mest logiske vej være at køre sydvestover mod Larvik og tage færge til Danmark derfra. Man kan med fordel køre i retning Larvik dagen og overnatte i Kongsberg, Tønsberg eller Sandefjord.

I også udvide turen med flere oplevelser i området omkring Oslofjorden.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 9.591 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 12 overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad er inkluderet

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Eventuelt færge til/fra Norge
  • Lokale færger i Norge
  • Kørselsafgifter i større byer, på nyere motorveje samt ved større tunneller og broer
  • Entreer mm.
     

Færger og vejafgifter

Tunneller, broer og nyere motorveje er gratis langt de fleste steder for motorcykler. Vejledende pris for lokale færger på denne kør-selv tur er ca. 400 norske kroner.

Læs mere om færger, vejafgifter og Brobizz i Norge her.

Om priser og hotelkapacitet

Ved fjordene er hotelpriserne i højsæsonen juli og august væsentlig højere end i for- og eftersæsonen. Dette skyldes primært få, men populære hoteller.

I storbyerne er priserne til gengæld generelt lavere i weekenden end på hverdage.

Færger

Færger i Fjord-Norge sejler ofte og man kan ikke bestille plads.

Læs mere om færger, vejafgifter og Brobizz i Norge her.

    ekstra oplevelser

    I kan også køre ruten "omvendt", forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Oslo eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag.

    Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.