Middelalderbyen Erfurt
Man skal absolut ikke tage fejl af Erfurts måske lidt usexede klang. I bliver såre overraskede, på den gode måde, når I først har parkeret bilen og e…
Man skal absolut ikke tage fejl af Erfurts måske lidt usexede klang. I bliver såre overraskede, på den gode måde, når I først har parkeret bilen og er på vej ud i byen. For Erfurt med sine mange tårne, broer, middelalderlige charme og righoldige historie kan kun vække begejstring. Erfurts Altstadt er en af de største i Tyskland. Den første bykerne stammer tilbage fra år 1066 og var omgivet af en bymur og i det 15. århundrede var der allerede kommet yderligere to ringmure, grundet byens hastige vækst. Her tilbyder sig et væld af små butikker, bierstuber, restauranter og caféer, og man kan nemt føle sig hensat til svundne tider.