Solvang i Californien
Fra Highway 1 har du mulighed for en lille afstikker til ”Danish Capital of America”. 200 kilometer nord for Los Angeles, i den solrige Santa Ynez-da…
Fra Highway 1 har du mulighed for en lille afstikker til ”Danish Capital of America”. 200 kilometer nord for Los Angeles, i den solrige Santa Ynez-dal, finder du et stykke dansk idyl i den lille by Solvang. Vejnavnene i Solvang vidner om de danske emigranter, der i sin tid grundlage byen, fordi de ønskede et lille stykke af Danmark på den amerikanske vestkyst. Gå en tur rundt i de små gader og oplev, hvordan den danske kultur er blevet fortolket af generationerne efter de første danskere. Her møder du bl.a. en kopi af Den lille havfrue på Denmark Square, Rundetårn i en tredjedel størrelse, et H. C. Andersens museum – og en park opkaldt efter ham. I 2011 kunne Solvang fejre 100 års fødselsdag.