Autocamper og sydstatsrytmer

9 dages kør-selv-forslag med autocamper i sydstaterne

Oplev USA's tre mest kendte musikbyer: New Orleans, Memphis og Nashville. Det er fra netop disse byer, at lydsporet til vores liv stammer. I kører fra by til by i autocamper, og har alle faciliteterne med ombord.

I kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget i autocamper efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres helt personlige drømmerejse i Sydstaterne.

Rejseperiode:
Anbefales året rundt.

Startdag:
Mandag - lørdag

Varighed:
9 dage/8 nætter

Længde:
2.332 km

6.758 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type autocamper
  • rejserute
  • antal dage
  • campingpladser
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Montgomery - Mobile, Alabama (298 km)

I dag sætter I kursen mod New Orleans, men med et stop undervejs. Et oplagt sted at holde ind for natten er byen Mobile i Alabama, og I vil blive budt varmt velkommen på Shady Acres Campground. Byen byder bl.a på militærmuseet Battleship Memorial Park, med mulighed for at se krigsskibet USS Alabama. 

Forslag til overnatning: Shady Acres Campground
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Shady Acres Campground

Mobile - New Orleans, Louisiana (257 km)

Nu går turen til den historiske, elegante og unikke by New Orleans, jazzens fødeby. French Quarter RV Park ligger i gåafstand fra New Orleans' centrum. Campingpladsen ligner måske lidt en parkeringsplads, men der er adgang til alle nødvendige tilslutninger, og fælleshuset, der er opført i ægte New Orleans-stil, har gode faciliteter. De skønne restauranter, den verdensberømte musik og det spændende natteliv kan måske friste jer til at forlænge jeres ophold her.

Forslag til overnatning: French Quarter RV Resort
Læs mere om campingpladsen og bestil her: French Quarter RV Resort

New Orleans - Jackson, Mississippi (290 km)

Kursen sættes nu mod nord og Elvis-land. Der er lidt for langt til Elvis' hjemby til at tage turen på en dag, så der er indlagt et stop umiddelbart nord for byen Jackson, der er hovedstaden i delstaten Mississippi. Besøg Lokalhistoriske museum Old Capitol Museum, guvernørboligen Governor's Mansion og Mississippi State Capitol, hvor delstatsregeringen har sæde. I kan overnatte på Timberlake Campground.

Forslag til overnatning: Timberlake Campground
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Timberlake Campground

Jackson - Tupelo, Mississippi (257 km)

Forlad motorvejs-trafikken og tag den meget naturskønne Natchez Trace Parkway til Tupelo, hvor Elvis Presley blev født og boede, indtil han var tretten år. Besøg hans barndomshjem, som nu er indrettet som museum. Jeres overnatningssted ligger ved Barnes Crossing få minutters kørsel nord for byen. 

Forslag til overnatning: Barnes Crossing
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Barnes Crossing

Tupelo - Memphis, Tennessee (177 km)

I har blot et par timers kørsel, gennem Holly Springs National Forest, for at komme frem til Memphis. Her skal I bo i gåafstand til Elvis' hjem, Graceland. Memphis-Graceland RV Park & Campground ligger på et 77.000 m2 stort område lige ud til Elvis Presley Boulevard. Graceland og det legendariske pladestudie, Sun Studios, er absolutte must´s for musikelskere. Se også National Civil Rights Museum, som ligger i det tidligere Lorraine Motel, hvor Martin Luther King blev skudt.

Forslag til overnatning: Graceland RV Park & Campground
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Graceland RV Park & Campground

Memphis - Nashville, Tennessee (370 km)

Turen er nu kommet til countrymusikkens hjemby, som har givet os Dolly Parton og en lang række andre musikere, der i dag er verdensstjerner. Oplev Musikteateret Grand Ole Opry (tirsdag, fredag og lørdag aften), Country Music Hall of Fame and Museum og  Jack Daniel's Distillery. Lige nord for Nashville ligger byen Goodlettsville og Nashville Country RV Park.

Forslag til overnatning: Nashville North KOA
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Nashville North KOA

Nashville - Chattanooga, Tennessee (225 km)

Der er bare to timers kørsel til turens sidste stop, som ligger ved byen Chattanooga. Raccoon Mountain RV Park & Campground er den campingplads, der ligger tættest på områdets største seværdigheder: Lookout Mountain, Southern Belle Riverboat og Chattanoogas centrum. Ikke langt derfra ligger Raccoon Mountain Caverns, hvor I har mulighed for at udforske et underjordisk hulesystem med en samlet udstrækning på næsten 9 km. Besøg også den gamle slagmark fra den amerikanske borgerkrig ved Lookout Mountain via kabelbanen Incline Railway.

Forslag til overnatning: Raccoon Mountain Caverns and Campground 
Læs mere om campingpladsen og bestil her: Raccoon Mountain Caverns and Campground

Chattanooga - Atlanta (209 km)

I dag slutter turen rundt i Sydstaterne. Der er lidt over 2 timers kørsel til Cruise America-depotet i Atlanta, hvor I skal aflevere jeres autocamper. Men der er masser af muligheder for at tage videre ud på eventyr. Start fx med en nat eller to i Atlanta - eller tag ud mod kysten og besøg Savannah, der er en meget charmerende sydstatsby. 

 

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Bestil autocamper

Ruteforslaget kræver

  • Flybillet t/r Atlanta, Nashville eller New Orleans
  • 10 dages leje af autocamper inkl. forsikring
  • 9 nætter på campingplads - pladser bestilles direkte
  • 1.800 km

I kan få en ide om pris på autocamper ved at benytte søgebanneret herunder, men ellers anbefaler vi at I kontakter en af vores rejsespecialister for at få skræddersyet en autocamper-pakke tilpasset lige jeres behov og ønsker.

Om rejsen

Vær opmærksom på, at der kræves en overnatning i USA inden I kan få udleveret jeres autocamper.

Denne tur kan også laves med start/slut i New Orleans og Nashville.

Autocampere findes i mange størrelser og udgaver. Læs mere om autocampere i USA.

ekstra oplevelser

Det vil være oplagt at starte eller slutte turen med et par dages ophold i storbyen Atlanta og opleve nogle af byens mange spændende kvarterer. Eller I kan lægge et par ekstra nætter ind undervejs på turen, hvor I ønsker mere tid til oplevelser.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.
 

Find pris og bestil din autocamper

I skemaet herunder kan du finde prisen på T17 Truck Camper og de større autocampere C19, C21, C25 og C30.
Du kan først afhente din autocamper dagen efter du ankommer fra Europa til USA/Canada.
Bemærk, at priserne opdateres ugentligt og at du oftest får de bedste priser, hvis du er tidligt ude.

*Har du spørgsmål i forbindelse med bestillingen, kan du ringe til vores rejsespecialister på 70 11 60 11.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation

  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 

  • Kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011