Kontrasternes Norge

10-dages kør-selv-forslag gennem naturskønne Norge

Oplev imponerende fjorde, dramatiske fjelde, billedskønne kystbyer og undersøiske tunneller på denne 10-dages kør-selv-tur. Fra ukendte fæstningsbyer til højfjeldet - fra dybe fjorde til historiske kystbyer. På denne tur oplever I den store variation, som fantastiske Norge kan tilbyde.

Fra 9.026 kr.
pr. person i dobbeltværelse ved to personer inkl. morgenmad

Rejseperiode:
Vi anbefaler maj-september

Startdag:
Daglig

Varighed:
10 dage/9 nætter

Længde:
1.050 km samt t/r Danmark

Klimapåvirkning:
214 kg CO2 samlet for 2 personer eksklusiv færger - læs mere


 

Dette er blot et kør-selv-forslag , der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • egen bil eller fly+lejebil/autocamper
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Oslo-Voss (372 km)

I dag kommer I væk fra motorveje og byerne langs kysten til det "rigtige" Norge. Snoede veje tager jer gennem småbyer og frem til fjelde og fjorde.

Der er flere hovedveje "over fjeldet" mellem Bergen og Oslo, men vi anbefaler Rigsvej 7, der via Hallingdal tager dig op til Hardangervidda, som er det store fjeldområde, der skiller den vestlige og østlige del af Sydnorge.

Hallingdalen følger floden Hallingdalselven, og er fuld af historiske gårde og landbrugsområder. Læg et stop ind ved Torpo Stavkirke. Der er kun 28 stavkirker tilbage i Norge, og da de fleste blev bygget tilbage i 1100-tallet er denne blandt de ældste eksisterende træbygninger i verden.

Hardangervidda er en køreoplevelse i sig selv. På vej ned mod Hardangerfjorden kommer I forbi vandfaldet Vøringsfossen, og når I når havniveau ved Eidfjord mødes I af et fantastiske panorama over Hardangerfjorden. Derfra kan I køre over fjorden via Hardangerbroen til Voss.

Byen Voss, eller Vossevangen som den lille by officielt hedder, er et friluftsmekka af de helt store. Uanset om I er til kajak, rafting, vandreture eller mountainbike så er Voss stedet. I kan også vælge at tage gondol-banen som på 8,5 minut tager dig op til 820 m.o.h. hvor I kan nyde en god frokost akkompagneret af en eminent udsigt.

Når I planlægger turen bør I overveje en ekstra overnatning i Voss og tage den ikoniske jernbanestrækningen Flåmsbanen.

Overnat i Voss eller i nogle af hotellerne langs Hardangerfjorden.

Voss-Bergen (119 km)

Fra Voss kan I tage hovedvejen E16, som via en uendelig række af korte og længere tunneller tager jer til Bergen på ca. 1,5 time. I Bergen venter et væld af oplevelser på dig.

En lidt mere interessant rute er Hardangervejen - officielt Rigsvej 7 via Nordheimsund.

Vi kan også varmt anbefale at udvide opholdet i Voss med en eller to dage hvor man vi kan hjælpe til med at bestille udvalgte aktiviteter i området - konkret kan vi anbefale zip-line eller vandretur til Trolltunga eller tur med RIB-båd på Hardangerfjorden. Kontakt os for os for mere information

Overnatning i Bergen.

Bergen-Haugesund (139 km)

Turen sydover fra Bergen tager jer over flere fjorde og indebærer en færge fra Halhjem til Sandvikvåg (sejlturen tager ca. 45 min.) samt Bømlafjordtunnelen fra øen Føyno til Dalshovda på fastlandet. Den undersøiske tunnel er ca. 8 km lang. Regn med mindst 3 timers rejsetid

Haugesund er en hyggelig by i sig selv, men kommer I tidlig frem kan vi anbefale et besøg på Nordvegen Historiecenter på Avaldsnes. Dette gamle centrum for de første norske konger ligger blot 10 minutter i bil fra Haugesunds centrum.

Overnatning i Haugesund.

Haugesund-Stavanger (153 km)

Fra Haugesund kan I enten tage den direkte vej til Stavanger, hvor I er fremme på to timer inklusiv en kort færgetur på ca. 25 min. fra Mortavika til Arsvågen.

Vi vil dog klart anbefale at I tager en omvej via sydspidsen af Karmøy og besøger den historiske sejlskibsby Skudneshavn.

Overnatning i Stavanger.

OBS: Ca. 15-20 min. kørsel fra Stavanger ligger det dejlige Sola Strand Hotel lige ud til en lækker sandstrand. Så hvis I har lyst til en lille badeferie undervejs er dette et godt bud på et par nætter!

Stavanger og udflugt til Preikestolen (77 km)

I kan bruge dagen på at udforske den charmerede by Stavanger, der byder på flere museer, som dækker de forskellige epoker i byens historie. Norsk Hermetikkmuseum og Norsk Oljemuseum er begge værd at besøge.

Er I mere til natur, så brug dagen til at besøge Preikestolen i smukke og smalle Lysefjorden lige vest for Stavanger.

Vi arranger også guidede ture til både Preikestolen og en længere og mere krævende guidet tur til Kjerag-bolten inderst i Lysefjorden. Kontakt os for mere information.

Overnatning i Stavanger.

Stavanger-Farsund (183 km)

Dagens køretur tager jer til regionen Sørlandet, hvor et naturlig overnatningssted er den lille by Farsund. I kan vælge den hurtige vej via E39, som efter en kort motorvejsstrækning overgår til snoet landevej væk fra kysten. De ca. 180 km tager lige under 3 timer.

Alternativt kan I følge Rigsvej 44 dele af vejen - denne vej følger i større grad kysten, hvor den første del frem til Egersund går over Jærens flade landbrugsområder med hvide sandstrande med klitter, som man kender det fra Danmark. Fra Egersund til Flekkefjord går Rigsvej 44 via flere mindre fjorde, blandt andet den smukke Jøssingfjord. En lille fjord, som spillede en central rolle i optakten til 2. verdenskrig. Her finder du også den spektulære bopladsen Helleren. Følger I Rigsvej 44 hele vejen til Flekkefjord skal I regne med 1 times ekstra køretid.

Overnatning i Farsund

Farsund-Kristiansand (92 km)

Fra Flekkefjord er der en kort køretur på E39 til Kristiansand, der er Norges femtestørste by og Sørlandets "hovedstad". En anbefalet oplevelse undervejs er Lindesnes Fyr, som er Norges sydligste punkt. Fyret ligger omgivet af barsk natur og indeholder fyrmuseum og diverse udstillinger.

Overnatning i Kristiansand.

Hjemrejse til Danmark

Fra Kristiansand går der færger flere gange dagligt til Hirtshals med henholdsvis Fjordline og Color Line.

Skal I retur med Oslobåden eller sydpå gennem Sverige er der ca. 320 km til Oslo.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 9.026 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 9 overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad er inkluderet 
     

Prisen inkluderer ikke

  • Eventuelt færge til/fra Norge
  • Lokale færger i Norge (2 på denne rute)
  • Kørselsafgifter i større byer, på nyere motorveje samt ved større tunneller og broer
  • Entréer mm.
     

Færger og vejafgifter

Pris på færger, tunneller, broer og nyere motorveje afhænger af om I har benzin/diesel eller el-bil. I tillæg er vejafgift ind til byerne afhængig af tid på døgnet. Vejledende pris for lokale færger på denne kør-selv tur er ca. 400 norske kroner og vejledende vejafgifter for en diesel-bil er ca. 800 norske kroner, mens el-biler vil være billigere og autocampere dyrere.

 

Om priser og hotelkapacitet

Udenfor Oslo og Stavanger er priserne i højsæsonen juli og august væsentlig højere end i for- og eftersæsonen. I Oslo og Stavanger er en stor del af hotel-markedet baseret på erhvervsrejsende, og ferieperioder samt weekender er derfor normalt billigere.

Færger

Færger i Fjord-Norge sejler ofte og man kan ikke bestille plads.



Læs mere om færger og vejafgifter i Norge her.

 

Ekstra oplevelser

I kan også køre ruten "omvendt", forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Hardanger eller Bergen eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011