Rejser til Alberta
Porten til den store natur. Når du rejser til Alberta, ser du store flokke af kødkvæg og cowboys til hest. Præriens enorme hvedebælte ender i Alberta…
Porten til den store natur. Når du rejser til Alberta, ser du store flokke af kødkvæg og cowboys til hest. Præriens enorme hvedebælte ender i Alberta, og provinsen har store naturoplevelser i vente til dig med med den canadiske del af Rocky Mountains, hvor Nationalparkerne Banff og Jasper med store bjerge, turkise bjergsøer og vilde dyr vil sætte sig fast på nethinden med smukke oplevelser. Smukke naturscener får du også i områdets andre nationalparker, som er mindre kendte - og mindre turistede - men ikke mindre kønne end Banff og Jasper. Naturen er Albertas store trækplaster, men er du til storbyer, kan du også få opfyldt det behov i Alberta. Med Calgary og Edmonton som provinsens mest kendte byer er der rig mulighed for storbyliv, kultur og shopping. Edmonton, der er Albertas hovedstad, er hjemsted for verdens største indkøbs- og forlystelsescenter under samme tag: 800 butikker, 100 spisesteder og 9 forlystelser. Og Calgary afholder verdens største rodeo, Calgary Stampede, der hver sommer sætter ekstra liv i byen. En million besøgende ser både det moderne cowboy-liv og de traditionsrige rodeokonkurrencer.