Middelalderbyen Assisi
San Fancesco-kirken, i den muromkransede by Assisi, er det første, som fanger øjet, når I krydser Valle Umbria sletten 30 minutters kørsel fra Perugi…
San Fancesco-kirken, i den muromkransede by Assisi, er det første, som fanger øjet, når I krydser Valle Umbria sletten 30 minutters kørsel fra Perugia. Her dufter af roser og røg fra stenovnene. Blomsterkaskader vælter ned fra vindueskarmene, og i enhver gyde ligger små hyggelige haver og inviterer til ro og fordybelse. I gaderne er det nonner, munke og pilgrimme, der sætter scenen i deres tilbedelse af Frans af Assisi, franciskanerordenens grundlægger. Assisi er en religiøs italiensk drøm. Gå på opdagelse i de stejle gader, nyd et glas vin i gårdhaven på Bar Sensi og dyk ned i byens vigtige historie.