Tropiske Queensland for aktive

14 dages kør-selv-ferie og aktiviteter i Queensland - fra Brisbane til Cairns

Queensland er lig med solskin, vand, varme og alsidige oplevelser. Tag på aktiv opdagelse i solskinsstaten og oplev fabelagtigtig natur, smukke strande, unikt dyreliv og ikke mindst den verdenskendte tilbagelænede australske livsstil. Oplev den frodig natur med 4WD på verdens største sand-ø og amfibiesejlads ved Agnes Water. Nyd Whitsundays fra en Jetski og dyk ned til verden største koralrev med snorkeltur på Great Barrier Reef. 

Turen er vores forslag til en kør-selv-ferie i Queensland i Australien, hvor der venter masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.

Fra 40.774 kr.

Pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse i 13 nætter, billeje, færge til Fraser Island, 4WD tur, amfibiesejlads, jetski, vandring og snorkeltur på Great Barrier Reef

 

Rejseperiode:
Hele året

Startdag:
Daglig

Varighed:
14 dage/13 nætter

Længde:
Ca. 2.323 km

Klimapåvirkning:
13.790 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier  

 

Kør-selv-forslaget kan skræddersyes til dine ønsker.
 
Du vælger selv:
•    Fly med lejebil/autocamper
•    Rejserute
•    Antal dage
•    Hotelstandard
•    Oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Noosa - K’gari (Fraser Island), Queensland (196 km)

I fortsætter nordpå med endnu en forholdsvis kort køretur gennem Toolara og Tuan State Forest til Maryborough. Herfra kører i mod Hervey Bay og færgelejet ved Rivers Heads, som danner ramme om transport til verdens største sand-ø K´gari (Fraser Island). Ved ankomst til River Heads finder I en parkeringsplads til bilen, før afgang med Kingfisher Bay katamaranen til eventyr og aktiviteter på K´gari (Fraser Island). 

Overnatning: K´gari (Fraser Island).

K’gari (Fraser Island)

I dag har vi inkluderet en heldags privat oplevelsestur med firehjulstrækker til nogle af de mange højdepunkter på K´gari. Med ca. 1500 km spor på sandøen, er der masser af muligheder for at udforske. I møder jeres guide og chauffør i hotellets reception, og kan sammen planlægge dagens program.

Nogle af dagens oplevelser kunne være, at nyde den fabelagtige udsigt over sandklitter og van fra Indian Heads, kører langs spektakulære Seventy-Five Mile Beach,
og svømme i Eli Creek og Lake McKenzie. Undervejs mellem dagens oplevelser er også inkluderet en picnic frokost omgivet af øens ubeskriveligt smukke natur. Dagens aktiviteter slutter tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

Overnatning: K´gari (Fraser Island).

 

K’gari (Fraser Island) - Agnes Waters, Queensland (260 km)

I forlader K´gari (Fraser Island) med katamaranen, og henter bilen fra parkering. Fortsæt turen nordpå af Bruce Highway. Vejen fører jer til den historiske by Bundaberg, hjemsted for Bundaberg rom. Vejene er omgivet af sukkerrørsmarker. Dagens mål er Agnes Water og byen af 1770  en hyggelig lille kystby med skøn strand og hele 267 solskinsdage om året. 

Godt fremme i byen af 1770, har vi inkluderet en sjov introduktion til området, en times kørsel og sejlads med et Larc amfibiekøretøj. Afgang fra 1770 marinaen og over Round Hill Creek. I sejler via Eurimbula Creek langs Eurimbula National Park. Nyd den spektakulære natur og dyrelivet. 

Overnatning: Agnes Water / 1770.

Agnes Waters - Rockhampton, Queensland (247 km)

Idag forlader I kysten og via Bruce Highway kører I lidt ind i landet gennem landbrugsland og småbyer som fx Boyne Island. Gør stop, og nyd det lokale liv undervej til Rockhampton.
Rockhampton ligger ved bredden af Fitzroy floden. Nyd livet på promenaden langs floden, eller tag på eftermiddags vandretur i Mount Archer National Park udenfor byen.

Overnatning: Rockhampton.

Rockhampton - Airlie Beach, Queensland (482 km)

Idag går turen igen mod kysten og nordøst via Bruce Highway. Lidt nord for Rockhampton kan I oplev Capricorn Caves, et imponerende klippekompleks. Igen bliver I nu pakket ind i sukkerrørsmarker mens I kører gennem centrum af Mackay´s landbrugsområde med kurs mod Airlie Beach ved den sydlige del af Great Barrier Reef.
Airlie Beach er udgangspunktet for adgang til Whitsundays, en verden i hvide sandstrande, 74 tropeøer af varierende størrelse og klart blåt vand. Et himmerige af oplevelser og aktiviteter i og omkring strand, hav og rev.

Overnatning: Airlie Beach.

Airlie Beach (Whitsundays)

Dagen er på egen hånd, hvor I enten kan udforske Airlie Beach, slappe af eller evt. tage på en heldagstur til Whitsunday Islands med en af de imponerende katamaraner, speedbåd eller sejlskib. 
Øgruppen består af 74 øer og ligger blot 10-50 km fra kysten og langt de fleste er ubeboede og fredede som nationalparker. Daydream Island og Hamilton Island er de største af øerne og har en spændende blanding af seværdigheder og aktiviteter.

Vi har inkluderet en god introduktion til kystlinjen, med en times guidet sejlads på Jetski. Alle kan deltage og de moderne Sea-Doo jetski er lette og sjove at sejle på. Her er mulighed for at møde det lokale marineliv i form af fx havskildpadder, og selvfølgelig helt unikke fotomuligheder undervejs.

Overnatning: Airlie Beach.

Airlie Beach - Townsville, Queensland (274 km)

I dag kører I tilbage mod Proserpine, fortsætter ad Bruce Highway og kører gennem byerne Bowen og Ayr, før I når Townsville, der er den næststørste by i Queensland og det kommercielle centrum i Northern Queensland. I Townsville kan I fx besøge Castle Hill, der ligger ca. 300 m over landskabet og har en fantastisk udsigt over byen. Great Barrier Reef Wonderland er en af de mest populære attraktioner og er bestemt også et besøg værd med den specielle undervandstunnel af glas, hvor man kan gå tørskoet og betragte det imponerende syn af smukke koraller og farverige fisk. Slut dagen af med en aften gåtur på esplanaden langs havnefronten.

Overnatning: Townsville.

Townsville - Mission Beach, Queensland (234 km)

Fortsæt mod nord og nyd Queenslands smykke kystlinje. Gør stop i nogle af småbyerne langs vejen fx Ingham kendt i området som "Little Italy" grundet den store andel af italienske emigranter. Ud for kysten ligger store og små øer, som Palm Islands, Orpheus Island og Hinchinbrook Island.  Med ankomst fremme i den lille by Mission Beach, er I også nået til frodige del af Queensland. Her strækker regnskoven sig helt ned til den lækre strand og Stillehavet.

Overnatning: Mission Beach.

Mission Beach

Nyd dagen på den skønne strand med regnskoven som nabo, eller tag på tur ind i landet til vandfald, treetop walks med fantastiske udsigtspunkt i Paronella Park. Besøg den gamle spanske slot fra 1913, nu delvis ruin. Nyd strandlivet tilsat gode restauranter og shopping.   

Overnatning: Mission Beach.

Mission Beach - Port Douglas, Queensland (263 km)

I er nu nået til den nordlige del af Queensland, og dagens tur tager jeg yderligere nordpå. Vi anbefaler at I tager turen lidt ind i landet, og kører op i Atherton Tableland. Her vil I finde et landskab og en levevis som er meget forskellig fra kystlinjen. Det bløde bakkede landskab, markerne og vandløb minder mest af alt om den engelske countryside. Nyd de små landsbyer som Ravenshoe og Yungaburra, de frodige skove og vandløb på vej mod Mareeba og tilbage til kysten og Port Douglas.

I kan også vælge den lidt hurtigere og kortere vej via kystlinjen til byer som Innisfail samt udkanten af Cairns. Mellem Cairns og dagen mål Port Douglas vil I igen stifte være blandt sukkerrørsmarker, og små lokale togbaner beregnet på sukkerhøsten.

Vel fremme i Port Douglas er der dømt afslapning, I en hyggelige ferie- og badeby med fokus på forkælelse og dejlige strande.

Overnatning: Port Douglas.

Port Douglas

Nyd livet i dette smukke ferieparadis helt tæt på Great Barrier Reef.

Vi har inkluderet en heldagstur til det fascinerende ydre koralrev. Selvom I måske ikke har snorklet før, er dette en oplevelse I ikke må snyde jer selv for. Med afgang fra Port Douglas Marina, sejler I mod det ydre rev. Undervejs serveres morgenkaffe og te mens det er muligt at høre om revet og livet omkring dette. I løbet af dagen besøges tre forskellige områder på revet, med rig mulighed for at udforske undervandslivet på guidede snorkelture. Snorkeludstyr udleveres ombord. Frokost serveres ombord fulgt af flere oplevelser i vandet. Sidst på eftermiddagen kommer i tilbage til Port Douglas.

Den sidste del af dagen og aftenen kn I med fordel bruge på den lille hovedgade, eller til en gåtur på Four Mile Beach.

Overnatning: Port Douglas.

 

Port Douglas - Cape Tribulation, Queensland (86 km)

Dagens køretur er kort, men meget smuk og frodig så tag jer god tur. Gør et stop ved Mossman Gorge Centre, og hør Aborigernes Dreamtime historier på Dreamtime Legend Walk turen, som vi har inkluderet i dagens oplevelser.

Ved ankomst til Daintree River skal I med kabelfærgen over den forholdsvis smalle flod. Floden er hjemsted for en del Saltvandkrokodiller, og man kan være heldig at se nogle af disse ikke langt fra færgelejet. Nu kommer I helt ind i regnskoven, når I kører mod nord til Cape Tribulation, som har noget af verdens ældste regnskov.  Nyd eftermiddagen og aftenen omkring både strand, mangrove og regnskov.

Overnatning: Cape Tribulation

Cape Tribulation - Cairns, Queensland (139 km)

Turens sidste dag er kommet og I kører nu sydpå tilbage mod Cairns. Tag evt. en afstikker op i højdedragene bag kysten med stop i nogle af de smukke landsbyer, eller besøg Kuranda med mulighed for at betragte vandfaldene i området. Lige nord for Cairns ligger en række små badebyer med gode strande, som absolut også er et stop værd.
Vel fremme i Cairns kan I aflevere bilen og nyde havnepromenaden (bedst ved højvande), shoppe i gågaderne eller nyde den kunstige lagune.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 40.774 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup-Brisbane / Cairns-Kastrup
  • 13 overnatninger i dobbeltværelse 
  • 14 dages billeje
  • Heldags guidet 4WD tur på K´gari (Fraser Island)
  • Eftermiddagssejlads med amfibiekøretøj ved Agnes Water
  • 1 times guidet Jetski ved Airlie Beach
  • Dreamtime Walk med guide ved Mossman Gorge
  • Heldags snorkeltur ved Great Barrier Reef fra Port Douglas
  • Lokale skatter
     

Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Visum

Om rejsen

Denne tur er beregnet på gode standard hoteller.
Ønsker I Budget, Superior hoteller eller unikke overnatninger undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i storbyen Brisbane eller Cairns, på Fraser Island eller på en af de andre destinationer undervejs. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011