Kør-selv-ferie i Quebec

Det fransktalende Canada - Parlez-vous français?

I Québec taler størstedelen af indbyggerne fransk, og især i storbyerne Montréal og Québec City kan du mærke de franske stemninger. Québec-provinsen er Canadas største og spækket med naturoplevelser. Godt 15 % af arealet er dækket af flere end en halv million søer og tusindvis af floder. Hermed råder provinsen over en pæn del af verdens ferskvandsforsyning. Det bedste alpine skiløb øst for Rocky Mountains finder du i Laurentian Mountains nordvest for Montréal.

En kør-selv-ferie i Québec kan passende starte i storbyerne Montréal og Québec City, hvorfra der er gode muligheder for at køre videre ud på oplevelser i Québec-provinsen og andre dele af Canada. Fra Québec er det ret overkommeligt at køre til naboprovinsen New Brunswick og fortsætte til Nova Scotia, hvor tidevandet i Fundy Bay og hvaler kan opleves. 

Inspiration

Vis på kort

Kør videre fra Montreal

Med en lejebil i Montreal er det nemt at udforske Quebec-regionen og den østlige del af Canada.

Vestpå til Ottawa og Algonquin Provincial Park

Du kan være i Canadas hovedstad Ottawa på et par timer, besøge de nationale museer og parlamentet, men du kan også fortsætte til provinsparken Algonquin og snuppe en stor naturoplevelse i fred og ro.

Nordøstpå til Quebec City

Fortsæt langs St. Lawrence-floden i 2-3 timer. Du kommer stadig længere ind i det fransktalende Nordamerika og kan af og til føle dig hensat til Bretagne. Kør ind til centrum af Quebec City, for så er du i hjertet og kan begynde opdagelsen af det ældste Canada.

Østpå til Nova Scotia

En køretur på godt 1.200 km skiller dig fra Halifax i Nova Scotia ved Atlanterhavet. Du kommer igennem naboprovinsen New Brunswick og kan skyde genvej ved at sejle over Fundy Bay fra Saint John. Verdens højeste tidevand får du oveni oplevelsen og måske ser du hvaler.

Sydvestpå til Toronto og Niagara Falls

5-6 timers kørsel er ingenting at regne i Nordamerika, så inden du ser dig om, er du i Canadas største by, Toronto. 1. stop kan være i Upper Canada Village kort før Morrisburg: Et levende friluftsmuseum med herlige guider. 2. stop kan være Thousand Islands inden historiske Kingston, der kortvarigt var hovedstad. Fra Toronto kan du fortsætte mod ét af verdens største vandfald – Niagara.

 

Kør videre fra Quebec City

Med en lejebil i Quebec City er det nemt at udforske Quebec-regionen og den østlige del af Canada.

Østpå til Nova Scotia

En køretur på knap 1.000 km skiller dig fra Halifax i Nova Scotia ved Atlanterhavet. Du kommer igennem naboprovinsen New Brunswick og kan skyde genvej ved at sejle over Fundy Bay fra Saint John. Verdens højeste tidevand får du oven i oplevelsen på din rejse og måske ser du hvaler.

Sydvestpå til Montreal og Ottawa

Køreturen langs St. Lawrence-floden er flot. Halvvejs i Montreal passerer du Trois-Rivières, hvor op mod 10 procent af verdens avispapir bliver fremstillet. Gør en afstikker mod vest ind i Laurentian Mountains. Herfra er der kun en kort rejse til Montréal eller hovedstaden Ottawa.

kontakt