Farverige Andalusien

Mauriske paladser, sanselige byer og skønne strande

Spanien
12 dage
Multi-stop
2.000 km
Perfekt til par
Designet af Pernille

Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.

Eller ring til os på 70 11 60 11

12 dages roadtrip gennem Andalusiens sjæl

Andalusien er berømmet for sine badestrande. Men denne spanske region er også arkitektoniske mesterværker, passioneret flamenco og tapas i særklasse. Her er arabiske drømme smeltet sammen med sydeuropæisk charme og har skabt et kulturelt paradis, der emmer af historie og lokalkolorit. På denne rejse igennem olivenlunde, citronplantager og små autentiske byer, vil I opleve alt det bedste, som regionen kan byde på og blive forført af den unikke andalusiske stemning.

I rejser i eget tempo og følger en gennemprøvet rute med velvalgte køredage, gode hoteller og plads til spontane stop undervejs. Turen er sammensat, så I oplever både de klassiske hvide bjergbyer og de historiske storbyer – Et ideelt roadtrip for jer, der ønsker at dykke ned i den sydspanske folkesjæl. og historie.

Rejsens højdepunkter

Malaga: Storbyens historiske gader
Granada: Alhambra og Maurerernes historie
Cordoba: Den gamle bydel og katedralen
Cádiz: Den gamle by og fiskemarkedet

Inkluderet i din rejse

Flybillet inkl. bagage
12 overnatninger i dobbeltværelse
Morgenmad på hele rejsen
11 dages lejebil, inkl. fri km og forsikringer
Entrebillet til Alhambras haver og Generalife i Granada
Sevilla byvandring med tapas
Fuldt dagsprogram og rejsetips undervejs
FDM Travels Tryghedspakke

Hvorfor vælge os?

Designet af eksperter
Ruter udviklet af erfarne rejsespecialister
Spar tid
Drop researchen - vi har gjort forarbejdet for dig
Fleksible valg
Tilpas tempo, oplevelser og komfort
Fast pris
Ingen skjulte tillæg – det du ser, er det du betaler
Tryghedspakke inkluderet
Nødtelefon 24/7 og hjælp undervejs
FDM Fordele
FDM-medlemmer får 10 % rabat på billejen

Galleri

Kort & Dagsprogram

Vis på kort

Dagsprogram

Ankomst og Malaga

Velkommen til Malaga, Andalusiens hovedby og et paradis for badegæster, men også et kulturelt mekka af arkitektur, tyrefægtning, taps og spanske toner. Bysbarnet Pablo Picasso har sat sit tydelige præg på byen, men det er især sammensmeltningen af spansk, romersk og arabisk æstetik og kunst, der giver byen og især det historiske centrum sin charme. Oplev den majestætiske katedral Manquita, eller brug eftermiddagen på shopping, tapasbarer, spansk paella eller autentisk flamenco.

Gå en tur i den gamle bydel, hvor I kan besøge museet om den berømte kunstner Pablo Picasso, se et par af byens meget flotte kirker og historiske cafeer. Besøg også byens mest berømte vartegn – den mauriske fæstning Alcazaba, der tårner sig op over byen. I kan også gøre lidt indkøb, eller bare sidde på en cafe og lade livet passere forbi med en kop kaffe eller måske en god vin i glasset.

Dagens højdepunkter:

  • Gaderne i Malaga
  • Picasso Museet
  • Alcazaba fæstningen
     

Overnatning i Malaga - vælg mellem: 


 

Malaga til Granada (150 km)

Hvis ikke I nåede at lægge vejen forbi i går, bør I bruge formiddagen på at besøge det gamle borganlæg Castillo de Gibralfaro, der har et fantastisk vue over byen og havet samt den gamle mauriske fæstning Alcazaba.

Vejen til Granada kan I lægge langs den spektakulære kyst og besøge nogle af de charmerende hvide byer som Torrox og Nerja, der kaldes for Europas balkon. Her finder I også den berømte drypstenshule Cueva de Nerja. Tag gerne en afstikker til den imponerende by Frigiliana der ligger hvid og uskyldig med det 
dramatiske bjerglandskab som bagtæppe og kør videre til den forladte by Acebuchal lidt længere oppe i bjergene, før I tager det sidste stræk til Granada.

Dagens højdepunkter:

  • Nerja
  • Frigiliana
  • Gadeliv i Granada
     

Overnatning i Granada - vælg mellem: 

Oplev Granada, Albaicin og Alhambra

Brug dagen på at lade jer opsluge af Granada og lade byen vise jer sine mange ansigter. Gå en tur i Albayzín, det UNESCO-beskyttede netværk af smågader, der summer af mellemøstlig stemning.

Alhambra er Granadas vartegn, smukt beliggende på et plateau lidt uden for selve byen. Alhambra-borgen ligner noget fra 1001 nats eventyr med et magisk brug af lys, vand og rum. Vi har her inkluderet éntrebilletten Alhambras haver og Generalife, de meste spændende områder af dette fabelagtige borgkompleks. Her kan I bruge mange timer på at fortabe jer i gårdhavernes skønhed. Alhambra er sit eget lille paradis og uden tvivl Granadas mest fantastiske seværdighed. Paladset repræsenterer det ypperste inden for spansk-islamisk kunst, som ledsages af den rislende lyd fra fliseklædte bassiner, springvand og kanaler.

Brug også lidt tid i Granadas bazar og aftenen med en drink i hånden, på én af de mange små cafeer eller barer, hvor gratis tapas altid følger med.

Dagens højdepunkter:

  • Albayzin´s små historiske gader
  • Alhambra
  • Stemningen i Granada
     

Overnatning i Granada - vælg mellem: 

Granada til Cordoba (300 km)

Dagens køretur tager jer fra Granada til hjertet af Andalusien igennem dramatiske bjerge, smuk natur og olivenplantager. På vejen bør I besøge byerne Jaén, Úbeda og Baeza, hvis UNESCO-beskyttede renæssancebydele er interessante at udforske.
Byen Cordoba er en smuk sammensmeltning af fortid og nutid og et produkt af de mange kulturer, der igennem tiden har regeret i regionen. Dette symboliseres f.eks. af den UNESCO-beskyttede Moské-katedral La Mezquita; her blev der i sin tid bygget en katedral midt inde i den imponerende moské.

Dagens højdepunkter:

  • Olivenlunde
  • Byerne Jaén og Úbeda
  • Cordoba´s gamle bydel
     

Overnatning i Cordoba - vælg mellem: 

Cordoba til Sevilla (155 km)

Inden i kører videre fra Cordoba bør i besøge den fantastiske katedral og også forvilde jer ud i både det jødiske og det muslimske kvarter, der er et virvar af små hyggelige gader med hyggelig atmosfære. Hvis ikke I fik set alt det, som Cordoba har at byde på i går, kan I passende bruge formiddagen på at nyde byen.

På vejen mod dagens mål i Sevilla anbefaler vi, at I lægger første stop ved ruinerne af den muslimske by Medina Azahara lige uden for Cordoba. Her kan I få indtryk af en af de mange bosættelser, som er tilbage fra den tid, hvor Spanien var besat af maurerne - en tid der også har sat sig mange smukke arkitektoniske spor, som I støder på undervejs i Andalusien. Dagens køretur ender i den historiske Sevilla.

Dagens højdepunkter:

  • Cordobas kvarterer og katedralen
  • Ruinerne Medina Azahara
  • Sevilla
     

Overnatning i Sevilla - vælg mellem: 

Oplev Sevilla

Sevilla tæller flere af turens højdepunkter såsom Alcázar paladset, Spaniens største katedral og Giralda tårnet. Ægte folkelige stemning finder I i bydelene Triana og La Macarena. Brug besøget til at summe rundt i de snævre labyrintiske gader i Sevillas gamle jødiske kvarter, Barrio Santa Cruz. Sevilla er desuden den uofficielle flamenco-hovedstad, så her er rig mulighed for at finde en opvisning. Vi har idag inkluderet en skøn uhøjtidelig byvandring gennem byens gader med fokus på historie og ikke mindst tapas her i tapasens fødeby.

Dagens højdepunkter:

  • Alcázar paladset
  • Bydelene Triana og La Macarena
  • Tapas med historie
     

Overnatning i Sevilla - vælg mellem: 

Sevilla til Cadiz (130 km)

Turen går sydpå i retning af Cadiz er ikke lang, men på vejen skal I forbi byen Jerez de la Frontera. Besøg en af byens mange bodegaer og bliv klog på den lokale sherryproduktion og benyt lejligheden til et par smagsprøver på stedet eller tag en flaske med, som I kan nyde om aftenen i Cadiz.  Fortsæt nu til kystbyen Cadiz, hvor I kan nyde nærhed til havet samtidig med de historiske gader i centrum af byen og måske planlægge det videre besøg i morgen med et godt glas vin.

Dagens højdepunkter:

  • Jerez de la Frontera
  • Cádiz by og promenaden
     

Overnatning i Cadiz - vælg mellem: 

Oplevelser i Cadiz

I dag står der Cádiz på hele dagen, så I har godt tid til at nyde byen ved Atlanterhavet.

Byen Cádiz er kendt som ”tacita de plata” – sølvbægeret - og bag oprindelsen til navnet er flere fortolkninger. En forklaring er, at Cádiz var den ældste fønikiske bosættelse i Vesteuropa og byens datidige navn blandt grækerne var Kado, hvilket betyder kop, bæger eller glas. På det lokale sprog svarer det til Cádiz. En anden og mere nutidig forklaring er fra det 17. århundrede, hvor Cádiz var en af de vigtigste by i Spanien efter de store hovedstæder. Handlen med de spanske kolonier i Amerika betød at byen blev overstrømmet af sølv, der var blandt de vigtigste handelsvarer fra kolonierne i Amerika.

Resultaterne fra denne rige handelstid kan ses tydeligt i Cádiz i dag i byens barokpaladser og ikke mindst byens katedral med den flotte flisebeklædte kuppel. Brug dagen til at nyde historien i Cádiz og tag en slentretur gennem byens kvarterer som Pópulo, den ældste del af byen, Santa María med sine smukke barokhuse og pladser som San Juan de Dios, hvor I absolut skal prøve stegt fisk "pescaíto" frito. Slut dagen af i Zorrilla Street, hvor barer og tapas vil fuldende den andalusiske stemning.

Dagens højdepunkter:

  • Byens historiske kvarterer
  • Fiskemarkedet og restauranter
  • Promenade, havne og strandmiljø
     

Overnatning i Cadiz - vælg mellem: 

Cadiz til Ronda (165 km)

Idag forlader I igen kysten og kører ind i landet. På turen fra Cádiz til Ronda kan I køre på De Hvide Landsbyers Rute, Byerne her - Pueblos Blancos - Olvera, Setenil og Grazalema - er nogle af de smukkeste eksempler på klassiske andalusiske byer med hvidkalkede huse og fantastiske udsigter. 

Dagens etape ender i Ronda, der ligger på et plateau i Rondabjergene vest for Malaga. Rondas gamle bymidte er placeret på kanten af en dyb kløft med et fald på op til 100 meter, og forbindelsen til den nyere del af byen går over kløften med den imponerende bro, Puente Nuevo. Ronda byder på alt fra historiske seværdigheder til livlige caféer. Så uanset om I er til kulturelle oplevelser eller hyggelige stunder, er Ronda et besøg værd. Spaniens mauriske fortid er allestedsnærværende i byen og kan opleves i alt fra den bombastiske bymur til de arabiske bade. 

Dagens højdepunkter:

  • De hvide byer, Olvera, Setenil og Grazalema
  • De bjergrige landskab
  • Ronda
     

Overnatning i Ronda - vælg mellem: 

Ronda til kysten og Marbella (135 km)

Idag går turen igen mod kysten og området Marbella. I kan vælge at tage den direkte vej ned gennem Parque nacional de la Siera de las Nieves, men vi anbefaler en lille omvej op i landet til den berømte vandresti, Caminito Del Rey. Er har i muligheden for at nyde den fantastiske vandretur på  stierne, som hænger på klippekanterne,. Dette er en meget populær vandretur, så husk at  få bestilt billetter. Udover vandringen er området utroligt smukt med små søer og skove.

Efter en tur på klippekanten, kan I nu fortsætte ned mod kysten og Marbella, hvor Middelhavet og stranden venter.

Dagens højdepunkter:

  • Caminito Del Rey
  • De bjergrige landskab
  • Marbella
     

Overnatning i Marbella - vælg mellem: 

Oplevelser ved kysten

Nyd dagen med afslapning på stranden, i de mange butikker og restauranter.  Kysten linjen byder på adskillige hyggelige områder.  
 

Overnatning i Marbella - vælg mellem: 

Marbella til Malaga (60 km) og hjemrejse

Det Andalusiske eventyr er slut for denne gang, og I kan køre det sidste stykke tilbage mod Malaga og lufthavnen hvor bilen afleveres før afgang til Danmark.

Pris og bestilling

Prisen inkluderer

Flybillet inkl. bagage pr. person
11 overnatninger i dobbeltværelse
Morgenmad på hele rejsen
11 dages lejebil, inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
Entrébillet til Alhambra´s haver og Generalife
✔ Byvandring i Sevilla med tapas
Fuldt dagsprogram og rejsetips undervejs
FDM Travels Tryghedspakke med 24/7 nødtelefon og pakkerejsedækning

 

Fra 9.734 kr. pr. person

 

Reservér rejse

Prisen inkluderer ikke

✖ Turistskatter på hoteller
✖ Motorvejsafgifter
✖ Parkering (også v. hoteller)
✖ Entré til museer og attraktioner
✖ Selvrisiko ved skader og tyveri på lejebil


 

 

 

OBS: 

På kyststrækningen omkring Marbella er der flere mulige veje. Nogle af de nye motorveje er betalingsveje, her kan man også vælge at tage de lidt mindre veje uden betaling. 

 

Designet af

Pernille - Butikschef i Odense

Jeg har designet denne rejsen for dig som ønsker at opleve det ægte Andalusien. Jeg synes Andalusien er så meget mere end sol og strand, kør ind i landet og oplev de historiske og smukke områder, store og små byer - her oplever du det ægte Andalusien, og så kan du slutte af på en af de dejlige strande.

FAQ

Hvorfor vælge et roadtrip fra FDM Travel?

Vores roadtrips er designet af erfarne rejsespecialister, der har kørt ruterne og samtidig har et stort lokalkendskab til stederne undervejs. Du får en gennemtænkt rute med nøje udvalgte stop og mulighed for at tilpasse tempo, komfort og oplevelser, så de passer til dine personlige ønsker.

Hvad sker der, når jeg har bestilt?

Efter bestilling tilpasser vi rejsen efter dine valg og bekræfter den inden for tre hverdage. Herefter modtager du dine rejsedokumenter med rutebeskrivelse, overnatninger og praktisk information, så du er godt klar til afgang.

Er alle hoteller garanteret og sikret på forhånd?

Når du bestiller rejsen online, laver du en forhåndsreservation. Herefter gennemgår og reserverer vi dine valg og bekræfter rejsen endeligt inden for tre hverdage. Enkelte overnatningssteder kan i mellemtiden være blevet udsolgt eller ikke længere være ledige af andre årsager. Hvis det er tilfældet, finder vi et tilsvarende alternativ.

Kan jeg ændre i rejsen, hvis mine planer ændrer sig?

Du kan få tilpasset rejsen både før og efter bestilling.

Som en del af FDM Travels Tryghedspakke tilbyder vi ændringer gebyrfrit frem til 30 dage før afrejse. Du kan justere datoer, hoteller og billeje, uden at det koster dig ekstra. Du skal kun betale prisforskellen, hvis ændringen gør rejsen dyrere. Hvis det er tilfældet, eller hvis den ikke kan ændres, gælder vores almindelige vilkår. Det kan du læse om disse i vores handelsbetingelser.

 

Hvornår er det bedste tidspunkt at tage på denne tur?

Det er muligt at tage på denne tur hele året. Men med de efterhånden meget varme somre, anbefaler vi forår og tidligt efterår.

Hvordan er kørselsforholdene på ruten?

Ruten har går gennem meget varierende områder med både landevej, motorveje og bjergveje. vejforholdene i Andalusien er genelt meget fine. Tempoet er roligt, og dagsetaperne er planlagt, så også kørslen er en del af oplevelsen.

Hvor lange er køredagene typisk?

De fleste dagsetaper ligger på 2–6 timer, så der er god tid til stop, oplevelser og afslapning undervejs.

Hvilken type hoteller kan jeg forvente?

Du overnatter på nøje udvalgte indkvarteringssteder og hoteller, hvor beliggenhed, komfort og stemning er tænkt ind i rejsen. Ofte bor du tæt på naturen, de lokale oplevelser eller det næste spændende stop på ruten.

Du kan vælge mellem forskellige hotelkategorier, så rejsen passer til dine ønsker til komfort og budget.
 

Er turen egnet til børn eller kun for voksne?

Baseret dagsetaper, tempo og aktiviteter, egner denne tur sig bedst til voksne par eller familier med større børn.