Palau Güell i Barcelona
Navnet på gaden Nou de la Rambla får automatisk de røde advarselslamper til at tænde hos nogle. I mange guidebøger står der nemlig, at man - i hvert …
Navnet på gaden Nou de la Rambla får automatisk de røde advarselslamper til at tænde hos nogle. I mange guidebøger står der nemlig, at man - i hvert fald ikke ved nattetide - skal begive sig for langt ned af den halvskumle gade i det meget multietniske kvarter, hvor kvinder af tvivlsomt erhverv og arbejdsløse mænd hænger på gadehjørnerne. Det blakkede rygte hænger ved gaden og kvarteret, der både kaldes El Raval og Barrio Chino, hvilket betyder China Town, selvom det ikke så meget er kinesere, der springer i øjnene. En der for alvor slog kvarterets lumpenhed fast, var forfatteren Jean Genet, der i romanen Tyvens dagbog fra 1949 beretter om sit liv her med kvarterets trækkerdrenge, tyvebander og øvrige beboere - alle ”ildelugtende” og ”loppebefængte”, som han beskriver dem. I dag er sandheden den, at man sagtens kan færdes i kvarterets bredere gader som bl.a. Nou de la Rambla, blot det er med agtpågivenhed og helst uden for mange kontanter på sig, en dyr iPhone i lommen eller et fristende kamera dinglende om skulderen.