West End i London
Mange steder i Southwark, især ved Bankside langs Themsen, kan du opleve vingesuset fra de mere skumle sider af det gode gamle London. I dag er mange…
Mange steder i Southwark, især ved Bankside langs Themsen, kan du opleve vingesuset fra de mere skumle sider af det gode gamle London. I dag er mange af de ting, der for 500 år siden blev betragtet som skumle og forbudte, heldigvis helt legale fornøjelser i London. Og gudskelov for det. I Southwark/Bankside kan du nemlig fornøje dig med en tur i Shakespeares teater The Globe, som dengang var forbudt, men i dag er finkultur. Du kan også drikke en pint eller to på George Inn, den ældste pub i London, eller jage en skræk i livet på dig selv i London Dungeons. Husk også det fænomenale kunstmuseum Tate Modern, højborgen for den moderne kunst i London. Southwark/Bankside på Themsens sydlige bred mellem Tower Bridge og Blackfriars Bridge er et af de kvarterer, som du bare ikke må misse, når du rejser til London.
West End er hele Londons forlystelseskvarter. Døgnet rundt kan du muntre dig med alt inden for shopping, teater, film, musik, caféer og restauranter. Tænk bare på de verdensberømte teatre, de superlækre forretninger på Oxford Street, nattelivet i Soho og de kinesiske restauranter i Chinatown. West End er ikke, som du måske kan fristes til at tro, den vestligste del af London. Det var det engang, men i dag er området nærmere Londons centrum. West End dækker områderne Soho og Covent Garden, der omkranses af Regent Street, Piccadilly Circus, Strand, Kingsway og Oxford Street.