Sverige: Idylliske Sydsverige for livsnydere

Smukke omveje, gode smage og særlige steder at bo

Sverige
5 dage
Multi-stop
1.175 km
Perfekt til par
Designet af Christina

Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.

Eller ring til os på 70 11 60 11

5 dages kør-selv-ferie gennem Skåne, Blekinge og Småland

I behøver ikke køre langt hjemmefra for at få følelsen af at være på roadtrip. Syd for de store svenske skove venter et landskab med gamle købstæder, åbne marker, skærgård, glaskunst og masser af gode grunde til at dreje væk fra hovedvejen. På denne 5-dages rejse kører I fra København gennem Skåne og Blekinge til Kalmar og Småland. Undervejs kan I opleve alt fra Lunds historiske gader og Åhus' middelalderlige centrum til Ølands særlige natur og glaspusterne i Glasriget.

Turen handler ikke kun om det, I oplever mellem hotellerne. I bor på særligt udvalgte steder med atmosfære og personlighed, hvor selve opholdet er en del af rejsen. 

Rejsens højdepunkter

Skånes bølgende landskab
Historiske byer som Lund, Åhus og Kalmar
Kunsthåndværk, og gourmet specialiteter
Naturoplevelser på Øland

Inkluderet i din rejse

4 overnatninger i dobbeltværelse
Morgenmad på hele turen
FDM Travels Tryghedspakke

Hvorfor vælge os?

Designet af eksperter
Ruter udviklet af erfarne rejsespecialister
Spar tid
Drop researchen - vi har gjort forarbejdet for dig
Fleksible valg
Tilpas tempo, oplevelser og komfort
Fast pris
Ingen skjulte tillæg – det du ser, er det du betaler
Tryghedspakke inkluderet
Nødtelefon 24/7 og hjælp undervejs
FDM Fordele
FDM-medlemmer får 10 % rabat på billejen

Galleri

Kort & Dagsprogram

Vis på kort

Dagsprogram

København til Skåne og hyggelige Brösarp (135 km / ca. 2 timer

Roadtrippet begynder allerede på Øresundsbron. På den anden side ligger Skåne, og selv om dagens direkte køretur til Brösarp er forholdsvis kort, anbefaler vi, at I giver jer god tid.

Lund er et oplagt første stop. Stil bilen og gå en tur gennem den historiske bykerne omkring domkirken og de gamle gader. Har I mere lyst til små veje og skånsk landskab, kan I i stedet søge mod syd omkring Ystad. Undervejs er der gode muligheder for at gøre holdt ved gårdbutikker og små lokale producenter. Det vigtigste er ikke at forsøge at nå det hele. Turens første dag er bevidst kort, så I kan følge lysten og tage den omvej, der ser interessant ud. Sidst på dagen kører I mod Brösarp og den første af turens særlige overnatninger, som er en del af oplevelsen, så sæt tid af til at lande efter dagens køretur og nyde aftenen i rolige omgivelser.
 

Dagens højdepunkter:

  • Lunds historiske centrum
  • Det skånske landskab
  • Lokale gårdbutikker
     

Overnatning i Brösarp: Brösarps Gästgifveri & SPA 

Brösarp til Åhus og Söderåkra (215 km / ca. 3 timer)

Efter en god gang morgenmad går turen mod nordøst. I dag skal I bevæge jer fra Skåne gennem Blekinge og videre mod Söderåkra, og der er flere gode stop undervejs.

Begynd eventuelt i Åhus. Den gamle bymidte er blandt byens store kvaliteter med brosten, gamle huse og historie fra tiden som handelsby. Åhus ligger samtidig tæt på lange sandstrande, så på en lun dag er det oplagt at kombinere en tur gennem byen med lidt frisk luft ved kysten. Herfra kan I fortsætte til Kristianstad. Byen blev grundlagt af Christian IV i 1614, og forbindelsen til den dansk-svenske historie kan stadig aflæses i byen. Gå en tur gennem centrum og kig indenfor i Den Hellige Trefoldigheds Kirke.

Har I stadig appetit på oplevelser, ligger Karlskrona naturligt på den videre vej. Byen giver et svensk modstykke til dagens dansk-skånske historie, og det maritime miljø er værd at opleve. Men I behøver ikke sætte flueben ved alle tre byer. Vælg hellere det sted, der interesserer jer mest, og giv jer tid. I har trods alt også en god overnatning i vente - Her skal I bo i to nætter. Det giver en rolig afslutning på dagen og betyder, at I i morgen kan tage på udflugt uden at skulle pakke bilen.
 

Dagens højdepunkter:

  • Middelalderstemning i Åhus
  • Christian IV's Kristianstad
  • Karlskronas maritime historie
     

Overnatning i Söderåkra: Stufvenäs Gästgifveri

På tur til Kalmar og Øland (200 km / ca. 2 timer)

I dag kan kufferten blive på værelset. I tager i stedet på dagsudflugt mod Kalmar og Øland og vender tilbage i aften. Kør først mod Kalmar ved Kalmarsund. Byen har en velbevaret historisk kerne, men dagens store oplevelse ligger på den anden side af vandet. Den seks kilometer lange bro fører jer ud til Øland, hvor landskabet hurtigt skifter karakter. Øen byder på skove og opdyrket land, men især de åbne kalkstensområder giver Øland sit særpræg. Kalmar Slot kan evt. gemmes til i morgen, hvis I hellere vil bruge tiden på Øland i dag.

Her skal bilen bruges til det, den gør bedst på en kør-selv-ferie: at give jer friheden til at følge de mindre veje og standse, når landskabet indbyder til det. Parkér bilen undervejs og oplev øen til fods, eller lej eventuelt cykler og få landskabet lidt tættere på. I bestemmer selv, hvor langt I vil gå på opdagelse. Det vigtigste er at undgå at gøre Øland til endnu en transportdag.

Når I er klar, kører I tilbage over Kalmarsund og mod Söderåkra, hvor endnu en hyggelig aften venter. 

Dagens højdepunkter:

  • Historisk Kalmar
  • Broen til Øland
  • Ølands karakteristiske landskab og dyreliv
     

Overnatning i Söderåkra: Stufvenäs Gästgifveri

Söderåkra til Växsjö og Åkersberga ved Alvesta (135 km / ca. 2 timer)

Efter nogle dage ved Söderåkra skifter rejsen karakter. Kystlandskabet forsvinder bag jer, mens I kører ind i Småland med skove, søer og gamle håndværkstraditioner. Dagens store tema er glas. Kør via Emmaboda ind i Glasriget, hvor generationer af glaspustere har udviklet det håndværk, området er kendt for. Ved Kosta Boda kan I opleve glaskunst og få et indblik i arbejdet med det varme glas. I området ligger også mindre glasværker, så I kan vælge mellem de større kendte steder og de mere intime værksteder.

Giv jer tid her. At se glaspusterne arbejde er langt mere interessant end blot at køre fra butik til butik. Når I er klar, fortsætter I mod Växjö. Byen er et godt sted til en sen frokost eller en gåtur langs Storgatan. Er I interesserede i svensk udvandrerhistorie, kan I supplere med et besøg på Utvandrarnas Hus. Herfra er der ikke langt til dagens overnatningssted lidt udenfor  Alvesta.
 

Dagens højdepunkter:

  • Glaspusterne i det smålandska Glasriger
  • De mindre veje gennem Småland
  • Växsjö og svensk undvandrerhistorie
     

Overnatning ved Alvesta: Villa Gransholm

Åkersberga gennem Småland, Skåne og hjem (260 km / ca. 3 timer)

I skal hjem i dag, men ferien er ikke slut, bare fordi bilen vender mod syd. Der ligger flere gode oplevelser på vejen gennem Småland, og kunsten i dag er faktisk at vælge fra. 

Hvis I vil begynde roligt, kan I tage til kulturreservatet Linnés Råshult og opleve landskabet omkring Carl von Linnés fødested. Det er et godt sted til en rolig formiddag og eventuelt en kop kaffe, inden I kører videre. I Älmhult finder I et helt andet stykke svensk kulturhistorie på IKEA Museum, der fortæller historien om møblerne og idéerne, som voksede ud af Småland og siden blev kendt over hele verden.

Har I mere lyst til natur, kan I vælge elgsafari ved Markaryd. Og længere mod syd, i nærheden af Hässleholm, kan I gå under jorden i Tykarpsgrottan og opleve sporene efter områdets gamle kalkbrydning.  Forsøg ikke at nå alle fire oplevelser. Vælg den ene eller de to, der passer bedst til jer, og lad dem være afslutningen på en dejlig tur i det sydsvenske. Derefter fortsætter I sydpå mod Skåne, Øresund og København efter fem dage med historiske byer, åbne landskaber, glaskunst, god mad og nogle af Sydsveriges fine omveje.

Dagens højdepunkter:

  • Linnés Råshult for natur og kulturhistorie
  • IKEA Museum for moderne svensk designhistorie
  • Elgsafari eller Tykarpsgrottan 

Pris og bestilling

Prisen inkluderer

✔ 4 overnatninger i dobbeltværelse på Countryside Hotels
✔ Morgenmad på hele rejsen
✔ Fuldt dagsprogram og rejsetips undervejs
✔ FDM Travels Tryghedspakke med 24/7 nødtelefon og pakkerejsedækning

Prisen inkluderer ikke

✖ Færge, bro- og tunnelafgifter
✖ Motorvejsafgifter
✖ Parkering (også v. hoteller)
✖ Entré til museer og attraktioner

Ønsker du at rejse på andre dage, få en skræddersyet rute eller har specifikke ønsker til rejsen.

Eller ring til os på 70 11 60 11

Designet af

Christina - Butikschef København

Sveriges landskab giver mig en helt speciel ro. Der er jo altid en fantastisk ferie-atmosfære langs skærgården, lige meget om det er øst eller vest, og så er der de store skovområder med spredte søer og små vandfald. I Sverige er det altid hyggeligt at besøge de små landsbyers gårdmuseum og handle med de lokale. Det giver ekstra krydder til oplevelsen, synes jeg.

FAQ

Hvorfor vælge et roadtrip fra FDM Travel?

Vores roadtrips er designet af erfarne rejsespecialister, der har kørt ruterne og samtidig har et stort lokalkendskab til stederne undervejs. Du får en gennemtænkt rute med nøje udvalgte stop og mulighed for at tilpasse tempo, komfort og oplevelser, så de passer til dine personlige ønsker.

Hvad sker der, når jeg har bestilt?

Efter bestilling tilpasser vi rejsen efter dine valg og bekræfter den inden for tre hverdage. Herefter modtager du dine rejsedokumenter med rutebeskrivelse, overnatninger og praktisk information, så du er godt klar til afgang.

Er alle hoteller garanteret og sikret på forhånd?

Når du bestiller rejsen online, laver du en forhåndsreservation. Herefter gennemgår og reserverer vi dine valg og bekræfter rejsen endeligt inden for tre hverdage. Enkelte overnatningssteder kan i mellemtiden være blevet udsolgt eller ikke længere være ledige af andre årsager. Hvis det er tilfældet, finder vi et tilsvarende alternativ.

Kan jeg ændre i rejsen, hvis mine planer ændrer sig?

Du kan få tilpasset rejsen både før og efter bestilling.

Som en del af FDM Travels Tryghedspakke tilbyder vi ændringer gebyrfrit frem til 30 dage før afrejse. Du kan justere datoer, hoteller og billeje, uden at det koster dig ekstra. Du skal kun betale prisforskellen, hvis ændringen gør rejsen dyrere. Hvis det er tilfældet, eller hvis den ikke kan ændres, gælder vores almindelige vilkår. Det kan du læse om disse i vores handelsbetingelser.

 

Hvornår er det bedste tidspunkt at tage på denne tur?

Det sydsvenske kan jo besøges året rundt, men vi anbefaler det sene forår, sommer og det tidligere efterår.

Hvordan er kørselsforholdene på ruten?

Vejene er som herhjemme, og ruten veksler mellem hovedveje og små hyggelige landeveje.

Hvor lange er køredagene typisk?

De fleste dagsetaper ligger på 2–4 timer, så der er god tid til stop, oplevelser og afslapning undervejs.

Hvilken type hoteller kan jeg forvente?

Du overnatter på nøje udvalgte indkvarteringssteder og hoteller, hvor beliggenhed, komfort og  svensk hyggelig stemning er tænkt ind i rejsen. Ofte bor du tæt på naturen, de lokale oplevelser eller det næste spændende stop på ruten.

Er turen egnet til børn eller kun for voksne?

Baseret dagsetaper, tempo og overnatningssteder, egner denne tur sig bedst til voksne par og evt. større børn.