Aloha til Hawaii og oplevelser i verdensklasse
Hawaii er stedet, hvor du kan dase på kridhvide sandstrande, tage en dukkert i det lune dybblå hav og bare nyde livet. Du kan tage på opdagelse i en mangfoldig natur med frodige regnskove og fascinerende aktive vulkaner med damp, røg og flydende lava. På Hawaii er der mange muligheder på de forskellige øer, der hver især har noget at tilbyde. Mest kendt er Oahu og Maui, men Hawaii Big Island og Kauai er også noget for sig med deres naturområder, og de mindre turistede øer Lanai og Molokai må bestemt ikke glemmes.
Hawaii har et fantastisk klima hele året, hvilket gør øerne til det perfekte rejsemål - hele året rundt. Så drømmer du om at rejse til Hawaii? Vores USA-specialister har hjulpet mange til Hawaii og fået deres drømme til at gå i opfyldelse.
Det kan du glæde dig til:
- Pukkelhvalerne der kommer i hundredevis til Maui i vinterhalvåret.
- Hawaii Volcanoes National Park.
- Pearl Harbour
Gratis rejseforedrag
Ønsker du mere inspiration til din rejse til USA, så deltag på et af vores gratis rejseforedrag. I november afholder vi online foredrag.
Hvorfor vælge en pakkerejse?
Køb altid en pakkerejse, så er du sikret, hvis det uforudsete pludseligt sker. Læs mere her
Udvalgte øer på Hawaii
Rejseformer
"Hawaii kan sagtens stå alene på en daseferie. Men når I nu er rejst hele vejen om på den anden side af kloden, kan I lige så godt kombinere Hawaii med fx lidt storbyferie i San Francisco eller Los Angeles - eller måske tage 14 dage og få nogle af USA’s fantastiske nationalparker med også."
- Carina Hector, USA-specialist i Lyngby
Få masser af inspiration til USA rejsen
Skal vi hjælpe med at skræddersy din rejse?




