Charleston, South Carolina
Charleston blev grundlagt tilbage i 1670, og når du besøger byen i dag, vil du se, at byen har formået at bevare dens smukke, gamle bygninger og den …
Charleston blev grundlagt tilbage i 1670, og når du besøger byen i dag, vil du se, at byen har formået at bevare dens smukke, gamle bygninger og den historiske stemning. Slentrer du ned langs strandpromenaden, hvor du går under en stribe høje palmer, kan du se store sydstatspalæer ligge side om side. I Charleston venter også lækre restauranter og fine shoppingmuligheder i den mere mondæne ende af skalaen. Stemningen og arkitekturen i Charleston er nærmest europæisk tilsat et stænk af Caribien, og husenes karakteristiske smedejernsbalkoner er udført af slaver fra Barbados. Klimaet hører til i den caribiske afdeling med varme og blide briser.