Bryce Canyon Nationalpark
”Et helvedes sted at miste en ko.” Selv mormonerne måtte tage eder i anvendelse, når de skulle beskrive det besynderlige landskab, som Bryce Canyon i…
”Et helvedes sted at miste en ko.” Selv mormonerne måtte tage eder i anvendelse, når de skulle beskrive det besynderlige landskab, som Bryce Canyon i Utah er. Fantastiske, rødlige klippetårne, der rækker mod himlen. Det er det syn, som møder dig, i nationalparken – og allerede når du nærmer dig nationalparken, kan du ane de karakteristiske røde klippeformationer ude i horisonten bag de grønne træer og fornemme, hvilket fascinerende landskab der venter dig. Det er især ved solopgang, at du kan glæde dig over farvespillet i Bryce Canyon, da parkens kløfter vender mod øst.