Monument Valley
Monument Valley på grænsen mellem Arizona og Utah er ikke en traditionel dal, men et unikt landskab af rødlige, fritstående klipper spredt rundt i om…
Monument Valley på grænsen mellem Arizona og Utah er ikke en traditionel dal, men et unikt landskab af rødlige, fritstående klipper spredt rundt i området. Landskabet er formet af erosion gennem flere millioner af år. I forhistorisk tid lå jordoverfladen i samme højde som de højeste af klippetoppene, men siden har vand, vind og vejr fået den bløde overflade til at forsvinde, så kun de hårdeste strukturer står tilbage. Kør igennem Monument Valley og oplev, hvordan de kæmpe klipper vokser sig større og større i horisonten.