Lago Maggiore
En krystalklar blå sø omkranset af stejle bredder, charmerende byer og skovklædte bjerge. Lago Maggiore, der ligger i Norditalien og sniger sig ind i…
En krystalklar blå sø omkranset af stejle bredder, charmerende byer og skovklædte bjerge. Lago Maggiore, der ligger i Norditalien og sniger sig ind i Schweiz, byder på sydlandsk pragt og skønhed – ja, måske det er Italiens smukkeste sø. Her er skønt og grønt, og i det herlige middelhavsklima blomstrer citroner, oliven og eksotiske planter. På en kør-selv-ferie ved Maggioresøen kan du selv bestemme tempoet og undervejs stoppe i de mange fine byer beliggende ved søbredden. Tag en tur på søen med skønne panoramaer over by, bjerg og skov og slap af på lækre strande bl.a. ved Pallanzabugten, Ghaffa og længere nordpå mellem Cannobio og Cannero Riviera, der mere er for børnefamilier.