Vinområdet Chianti
Når du, fra en bakketop, betragter landskabet i Chianti, markeres de snoede veje af høje, ranke cypresser. Veje omgivet af vinmarker, olivenlunde og …
Når du, fra en bakketop, betragter landskabet i Chianti, markeres de snoede veje af høje, ranke cypresser. Veje omgivet af vinmarker, olivenlunde og middelalderbyer. Zigzaggede hårnålsruter, som Chiantigiana og Le Strade del Gallo Nero, fører dig til ekstraordinære vinoplevelser, smukke landskaber og romantiske middelalderbyer. Du befinder dig midt imellem Firenze og Siena – Toscanas kunsthistoriske epicentre. Lige her vil din kør-selv-ferie blive krydret med helt særlige smagsoplevelser og pittoreske udsigtspunkter fra charmerende middelalderbyer, som Greve in Chianti og majestætiske vinslotte som Castello Brolio.