Storbyer og natur i det østlige Canada

13 dages kør-selv-forslag i Det østlige Canada

Toronto, Niagara Falls, Algonquin, Ottawa, Québec City, Montréal og alt her imellem; her får I vitterlig det bedste af det østlige Canada. De farverige storbyer møder jer med høj puls, fransk kultur og kolonihistorie, Canadas enestående natur med smukke bjergtinder og dybblå søer inviterer til vandreture og kanosejlads, og storslåede Niagara Falls giver jer et fascinerende indblik i naturens formidable kræfter.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas smukke landskaber.

Fra 22.975 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, 12 hotelovernatninger på gode standardhoteller, Niagara Falls Adventure Pass, bådtur ved Niagara Falls og 1000 Islands, entre til Upper Canada Village samt et udvalg af udflugter i Ottawa, Quebéc City og Montréal, 12 dages leje af en mellemstørrelse bil inkl. fri km. og forsikring, dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantiloven.

Rejseperiode: 
Maj - oktober
Vi anbefaler juni-september.

Startdag:
Daglig

Varighed: 
13 dage/12 nætter

Længde:
Ca. 2.300 km

Klimapåvirkning:
4.636 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Højdepunkter på turen:

  • Niagara Falls
  • Algonquin Provincial Park
  • Ottawa
  • Quebec City
  • Montreal
  • 1000 Islands ved Kingston 
     

Vi skræddersyr     
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Toronto – Niagara Falls, Ontario (125 km/2 timer)

Velkommen til Canada. Efter ankomst henter I jeres bil og fra Toronto kører I sydpå langs bredden af Lake Ontario til et brag af en seværdighed, Niagara Falls, hvor vandmasserne vælter ud over de to legendariske vandfald Horse-shoe Falls og American Falls.

Dagens højdepunkter:

•    Ankomst til Canada
•    En lille aftentur til fods rundt i Niagara-on-the-Lake  

Overnatning ved Niagara Falls, Ontario

Oplevelser i og omkring Niagara Falls

I dag kan I komme helt tæt på de frådende vandmasser og fornemme elementernes rasen iført regnfrakker om bord på turbåden Hornblower. Efter nærkontakten med Niagara Falls kan I gå en tur igennem hovedgaden og se, hvordan cana­dierne også kan tivolisere et område med bizarre turistattraktioner og andet gøgl. Resten af dagen kan I fx bruge på at besøge så berømte attraktioner som Butterfly Conservatory med mere end 40 sjældne sommerfuglearter og Skylon Tower med den imponerende udsigt ca. 250 m over vandfaldene.

Husk at få Niagara Falls Adventure Pass'et med, der inkluderer flere attraktioner: White Water Walk, Journey Behind the Falls, Niagara Fury og WEGO bustransport.

Dagens højdepunkter:

•    Det imponerende Niagara Falls og de mange oplevelser i området

Overnatning ved Niagara Falls, Ontario

Niagara Falls – Huntsville, Ontario (335 km/3,5 timer)

I kan lige nå en morgentur ned forbi Niagara Falls, inden I kører tilbage nordpå langs bredden af Lake Ontario for at komme ind i det storslåede Muskoka-land med funklende rene søer, der glitrer under strålende blå himmel. Dette område har længe været en favorit for befolkningen i det sydlige Ontario til ferier og weekendture i sommerhuset ved søen. I kommer gennem Ontarios kendte og charmerende landområder med de hyggelige hytter gennem Orillia og Gravenhurst. Dagens mål er Huntsville  - ikke langt fra den store og meget smukke nationalpark Algonquin Park.

Undervejs kan I lave en lille afstikker til den første europæiske bosættelse i Ontario-provinsen, Sainte-Marie among the Hurons, hvor en gruppe franske jesuitter i 1600-tallet byggede en missionsstation. Stedet er nu et levende friluftsmuseum.

Dagens højdepunkter:

•    En smuk køretur gennem canadiernes ferie-område i Muskola-land

Overnatning i Huntsville

 

Huntsville - Algonquin Provincial Park - Huntsville (130 km/2 timer)

I dag kan I tage den med ro, for hele dagen er afsat til at nyde naturen i Algonquin Park. Her kan I give jer i kast med hiking eller kanosejlads eller vælge at tage en kortere gåtur i området på en af de mange afmærkede vandrestier. Overvej også at lægge vejen forbi Algonquin Logging Museum og det nærliggende besøgscenter, der fortæller om parkens natur, geografi og dyreliv.

Dagens højdepunkter:

•    Oplev Algonquin Provincial Park - evt. fra en kano

Overnatning i Huntsville

Huntsville - Ottawa, Ontario (340 km/4,5 timer)

Vi anbefaler, at I står tidligt op, så I har tid til at nyde dagens flotte etape, der lægger op til en masse stop undervejs, hvor I kan beundre den smukke natur og de flotte udsigter i det nordøstlige Ontario. I følger den snoede Highway 60 gennem det bjergrige terræn det meste af vejen til Ottawa, hvor dagen  slutter. 

Ottawa, den canadiske hovedstad, er er noget mindre end sine storbykolleger Toronto, Montréal og Québec City. Ottawa blev først udråbt til hovedstad i 1857, og da byen nærmest er bygget som hovedstad, kan den godt føles lidt pæn og poleret. Til gengæld har byen en række spændende bygninger og institutioner, som det cana­diske parlament, hvis tårn rager op over alle andre bygninger i Ottawa.

Dagens højdepunkter:

•    Køreturen ad den smukke Highway 60
•    Ankomst til Ottawa 
•    En aftentur til fods forbi det canadiske parlament

Overnatning i Ottawa

Oplevelser i og omkring Ottawa

En række af Canadas store museer og monumenter er samlet her, så her er rigeligt at gå i gang med. Canadian Museum of Civilization er her et absolut must, både pga. udstillingen, der fortæller om civilisationens udvikling i Canada de sidste 1.000 år, men også for sin helt specielle arkitektur. 

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Ottawa River Cruise, en sejltur med en spektakulær udsigt over byen.
  • En afslappede cykeltur i Ottawa (ca. 12 km) hvor I kommer forbi mange af Ottawas hovedattraktioner.
  • Billet til Hop On|Off. Oplev Ottawas originale og mest omfattende Hop-on-Hop-off City Tour.


Dagens højdepunkter:

•    En af ovenstående 3 oplevelser efter eget valg
•    Besøg på Canadian Museum of Civilization

Overnatning i Ottawa

Ottawa – Mont Tremblant, Québec (155 km/2,5 timer)

Turen fortsætter ind i Québec-provinsen mod nordøst til Laurentian Mountains. I skal op til Mont Tremblant, et meget populært feriested i 960 meters højde, hvor der er rig mulighed for at dyrke skisport om vinteren og nyde et fascinerende dyreliv om sommeren.

Undervejs kan I overveje et besøg i Omega Park ved Montebello - en slags safaripark, hvor I oplever det lokale dyreliv på tæt hold - eller tag på bjørnetur i Kenauk-reservatet.

Dagens højdepunkter:

•    En smuk køretur i Laurentian Mountains

Overnatning i Mont Tremblant

Mont Tremblant – Québec City , Québec (370 km/5 timer)

Dagens tur bringer jer ud på en meget smuk ekspedition med masser af scenisk valuta for pengene. I skal sigte efter Québec City og følge St. Lawrence-floden, der byder på masser af smukke udsigter. Vælg ruten langs vestsiden af St. Lawrence-floden, Highway 138, der er den smukkeste tur og vil bringe jer forbi byen Trois-Rivières, en af de første europæiske bosættelser i Canada. Trois-Rivières er en historisk by, men desværre lagde en brand i 1908 hovedparten af de historiske byhuse i aske, hvor der dog stadig er mange interessante historiske seværdigheder i den charmerende by.

I slutter dagen i Québec City, der i den grad er centrum for den fransktalende kultur i Canada.

Dagens højdepunkter:

•    Frokoststop i Trois-Rivières
•    Ankomst Québec City  

Overnatning i Québec City

Oplevelser i og omkring Québec City

I har en hel dag til at nyde Québec City, der i den grad er centrum for den fransktalende kultur i Canada. St. Lawrence-floden passerer igennem Québec City, der nyder godt af den smukke placering ved floden. Québec City er ekstremt europæisk med gamle byhuse i mellemeuropæisk stil fra 1700- og 1800-tallet og har sågar bymur omkring den gamle bykerne. Byen vrimler med spændende museer, men der er også en ganske anselig andel af cafeer, restauranter med fransk køkken, barer, m.v. Selvom I måske ikke taler fransk, kan I godt klare jer med engelsk i Québec, da det trods alt vrimler med engelsktalende turister.

Hvis I alligevel er ude at køre, så tag et smut ind og besøg en af de mange Sugar Shacks omkring Québec City. En Sugar Shack er en lokal virksomhed, der fremstiller den berømte canadiske ahornsirup.   

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • En historiske byrundtur i Quebec City, hvor I bl.a. besøger Latinerkvarteret, Plains of Abraham, det verdensberømte Château Frontenac, Nationalforsamlingen, Katedralen-Basilikaen Notre-Dame, La Citadelle m.v.
  • En fantastisk tur på landet, hvor I tager tilbage i tiden til det landlige Quebec langs Chemin du Roy til Sainte Anne-de-Beaupré, hvor I besøger det verdensberømte Shrine og Montmorency Falls, inden I fortsætter til øen Orléans.
  • Foodie-vandretur i Quebec City. Gennem tiden er maden i Quebec blevet påvirket af Amerikanske, britiske og franske køkkener. Forkæl jer selv med en oplevelse bag kulisserne i Quebec City, hvor I deltager i fem smagspræsentationer.
     

Dagens højdepunkter:

•    Tur til fods i den gamle bydel i Québec City
•    Montmorency Falls  
•    Besøg en Sugar Shack

Overnatning i Québec City

Québec City – Montréal, Québec (290 km/4 timer)

I dag kører I fra Québec mod Montréal på den sydlige side af St. Lawrence-floden. I kan vælge enten at tage motorvej nr. 20 eller alternativt tage den smukke tur direkte langs bredden af floden, Highway 132. Dagens mål er millionbyen Montréal.

Blot en halv times kørsel fra Quebec City kan I tage en lille afstikker og besøge Sugar Shack'en - Érablière Du Cap. Her har de lavet en lille sti langs ahorntræerne, hvor de på fransk og engelsk har beskrevet produktionen af ahornsirup gennem tiden. 

Vælger I motorvejen, kan I stoppe i Drummondville og besøge landsbyen Quebecois d'Antan (en historisk landsby og levende museum, der skildrer livet i Québec i det 19. århundrede).

Dagens højdepunkter:

•    Besøg på Sugar Shack - Érablière Du Cap
•    Besøg Quebecois d'Antan
•    Ankomst Montréal

Overnatning i Montréal 

Oplevelser i og omkring Montréal

Mens Toronto er meget engelsk, Ottawa er meget pæn og Québec City repræsenterer historien og de franske forbindelser, er der fuld knald på Montréal, der tager det bedste fra alle tre byer.

Montréal er et brag af en storby, der i den grad fyrer livsglæden af i moderne omgivelser. Montréal er en moderne storby med skyskraber-skyline og et nærmest katakombelignende netværk af tunneller under byen, så man slipper for at bevæge sig op i kulden om vinteren. Montréal er en meget frisindet og liberal by, hvor indbyggerne jævnligt ligger i top, når man undersøger begrebet livskvalitet i de nordamerikanske storbyer. Og det vrimler med cafeer, barer, natklubber og gode restauranter, så der er rig mulighed for at nyde byen.

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Montréal halvdags sightseeingtur, hvor I kan nyde en gudiet køretur til "must see" områder i Montréal bl.a. Mont Royal, Old Montréal og byens maleriske flodbred. Turen inkluderer et besøg i Notre-Dame-basillikaen og sejltur langs på den smukke St. Lawrence-flod.
  • Guidet vandretur i Old Montréal . Tag med og udforsk de snoede brostensbelagte gader i det gamle Montréal og hør historien fra Fort Ville-Marie i 1642 til nutidens moderne by.
  • 'Food tour' til fods - Byens bedste madtur tager jer til forskellige smagsprøver på Jean Talon, byens største madmarked.
     

Dagens højdepunkter:

•    En af ovenstående 3 oplevelser efter eget valg

Overnatning i Montréal

Montréal – Kingston/Gananoque, Ontario (290 km/3,5 tmer)

Nu forlader I den fransktalende del af Canada og kører langs St. Lawrence-floden, hvor I på den modsatte side af floden har udsigt til den nordlige del af New York State i USA. Ved byen Morrisburg kan I besøge Upper Canada Village, en rekonstruktion af en typisk canadisk by fra 1860’erne.

Fortsæt turen langs floden og inden I ankommer til Kingston passerer I Gananoque, hvor I kan tage på en timelang sejltur omkring smukke 1000 Islands lige på grænsen til USA. (Entre til Upper Canada Village og sejltur omkring de 1000 øer er inkluderet i udflugtspakken).

Kingston er kendt for sin smukke kalkstensarkitektur fra det 19. århundrede. Byen har i øvrigt engang var Canadas hovedstad (1841 til 1843).

Dagens højdepunkter:

•    Besøge Upper Canada Village
•    En sejltur omkring smukke 1000 Islands 

Overnatning i Kingston

 

Kingston/Gananoque – Toronto for hjemrejse (270 km/3 timer)

Den sidste køredag på rundrejsen bringer jer retur til Toronto, men inden I forlader Kingston, bør I besøge Fort Henry National Historic Site, et levende militært museum. Fortet blev bygget i 1832-34 for at afværge en mulig amerikansk invasion, der dog aldrig kom. Og så går det ellers retur til Toronto ad motorvej 401, men I kan også vælge det mere sceniske alternativ, kystvejen langs Lake Ontario, der dels består af Highway 33 og Highway 2. Fremme ved lufthavnen afleverer I den lejede bil og turen på 13 intense dage er ved at nå sin afslutning. 

Vi anbefaler dog, at I forlænger turen med et par dages ophold i Toronto, den største by i Canada, der er et etnisk kludetæppe af over hundrede forskellige nationaliteter. Med andre ord en vital storby, der vibrerer af energi og som er en velbevaret hemmelighed for de fleste europæere. En af de seværdigheder, I bare ikke må gå glip af, er CN Tower, Nordamerikas højeste fritstående bygningsværk med roterende restaurant og en af verdens højeste udsigtsplatforme i 447 meters højde, udstyret med glasbund - hvis I tør at se ned!

Nede på jorden igen har Toronto en række af Canadas absolut bedste museer og byen vrimler med spændende kvarterer og shopping muligheder - både blandt velkendte brands og butikker med lokale varer på hylderne.

Dagens højdepunkter:

•    Besøg Fort Henry National Historic Site 
 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 22.975 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet København-Toronto retur
  • Håndbagage samt 1 stk. indchecket bagage per person
  • Forplejning ombord på flyrejsen (på de fleste strækninger)
  • 12 hotelovernatninger i dobbeltværelse
  • 12 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
  • Niagara Falls Adventure Pass
  • Hornblower Niagara Cruises
  • Én af følgende udflugter i Ottawa: River Cruise, En afslappede cykeltur eller Billet til Hop On|Off
  • Én af følgende udflugter i Québec City: Historisk bytur, En fantastisk tur på landet eller en Foodie-vandretur
  • Én af følgende udflugter i Montréal: En halvdags sightseeingtur i bus, En guidet vandretur i Old Montréal eller en 'Food tour' til fods
  • Entre til Upper Canada Village
  • Cruise of 1000 Islands
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden  


Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider
  • Entré til nationalparker
  • ETA forhåndsgodkendelse til Canada, 7 CAD pr. person
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter

 

Overnatninger 

  • 2 nætter Niagara Falls
  • 2 nætter Huntsville
  • 2 nætter Ottawa
  • 1 nat Mont Tremblant
  • 2 nætter Quebec City
  • 2 nætter Montreal
  • 1 nat Kingston/Gananoqou

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister.

Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

 

FDM-Medlemsrabat

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen

Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse. 


Niagara Falls Adventure Pass inkluderer:
– White Water Walk
 – Journey Behind the Falls
 – Niagara Fury
 – WEGO bus transportation

 


 

Turen anbefales af:

Helene - rejsespecialist i Lyngby

Jeg har altid elsket at rejse og har også boet 3 år i USA, hvor jeg kom vidt omkring og oplevede så meget jeg kunne i hele Nordamerika, inkl. Canada. Canada er et af mine yndlingsdestinationer. Der er så meget at se og opleve. Alt fra fede storbyer, smuk natur, rig kultur, gæstfri befolkning og meget mere. Der er bare noget helt unikt ved at rejse derovre og jeg drømmer altid om at komme tilbage.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011