Sydnorge i Autocamper

14-dages kør-selv-forslag med autocamper gennem naturskønne Norge

Denne 14 dages autocamper-tur har fokus på den sydlige del af Norge. Her vil I komme til at opleve imponerende fjorde, dramatiske fjelde samt den skønne Sørlandskyst med charmerende kystbyer og hvidmalede træhuse.

På denne tur vil I komme forbi Fjeldplateauet Hardangervidden, det smukke vandfald Vøringsvossen, Fjeldplateauet Preikestolen, Dyreparken i Kristiansand, klatreparken Høyt og Lavt samt meget mere.

Denne tur egner sig til den naturelskende familie, da man undervejs vil opleve noget af den smukkeste natur Norge har at byde på, samtidig med, at er fokus på børnevenlige oplevelser undervejs.

På denne tur er hotellerne byttet ud med autocamper, så I er fri for at checke ind og ud hver eneste dag. I kan selv vælge campingpladser og rute og bedst af alt så vil I konstant have adgang til toilet, soveværelse og køkken.

Fra 9.454 kr.
pr. person ved 4 personer i autocamper

Rejseperiode: 
Vi anbefaler maj-september

Startdag:
Daglig

Varighed:
14 dage/13 nætter

Længde:
1.200 km t/r Oslo 

396 kg CO2 samlet for 4 person - mere om grønnere kør-selv-ferier


 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type autocamper
  • rejserute
  • antal dage
  • campingpladser
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

Dagsprogram

Udrejse Danmark - Oslo

I dag rejser i fra Danmark til Norge.

Fra Sjælland og Fyn er der gode motorveje hele vejen til Oslo igennem Sverige, og turen tager ca. 7 timer fra København. Starter I tidligt, anbefaler vi at I laver et stop ved Akershus Slot og fæstning eller ved Grænsefæstningen Fredriksten undervejs. Hvis I ønsker at undgå den lange køretur fra Danmark til Norge, kan I vælge at hoppe ombord på Oslobåden eller alternativt flyve til den norske hovedstad.

Fra Jylland kan I tage færgen fra Hirtshals til Larvik med Colorline. Sejlturen tager ca. 4 timer, og fra Larvik til Oslo er der 130 km.

Vel ankommet til Oslo anbefaler vi, at I overnatter på hotel bestilt gennem FDM travel - på den måde er I dækket af pakkerejseloven, da i både har hotel og autocamper på samme ordre.

Autocamperen skal først afhentes næste dag, derfor foregår overnatning på hotel i Oslo på feriens første dag.

Oslo - Flå (118 km)

I starter dagen med at afhente jeres autocamper i Oslo. Når I har fundet jer til rette i jeres nye hjem på hjul, anbefaler vi, at I køre direkte til det nærmeste supermarked for at proviantere. 

Herefter skal I blot følge Rigsvej 7 og sætte kursen mod nordvest. Det er vigtigt, at den første overnatning på en autocamper tur, ligger forholdsvis tæt på udgangspunktet, da det ofte tager en del tid af afhente autocamperen og derudover bruger man også tid på at proviantere.

Langs Rigsvej 7 anbefaler vi at I tager et smut forbi Bjørneparken i Flå, som er blandt de mest populære familieparker i Norge. Her kan I opleve mange forskellige rov- og husdyr, samt en masse forskellige aktiviteter. 

Overnatning i nærheden af rute 7, fx. "Krøderen Camping", "Ørpen Camping eller "Stavn Camping". Alternativ kan I vælge en af de mange "Bobilplasser" i Norge: www.bobilplassen.no 

Flå - Eidfjorden (192 km)

I dag fortsætter i langs Rigsvej 7 og de snoede veje, der tager jer gennem småbyer, frem til fjelde og fjorde.

Undervejs bør I ligge vejen forbi Torbo Stavkrike, der er en af de mest originale og ældste stavkirker i Norge.

I vil også komme forbi Hardangervidda, der er en køreoplevelse i sig selv. På vej ned mod Eidfjorden kommer i forbi et af de mest kendte vandfald i Norge - Vøringsfossen. 

Selvom afstanden kun angives til 192km. på jeres GPS, skal I sætte det meste af dagen af til at køre denne smukke strækning. 

Vi anbefaler I bliver i området de næste 2-3 dage.

På den hele dag i har til rådighed forslår vi I kører et smut til Bergen for at opleve den smukke by der ligger ud til kysten. På vejen til Bergen anbefaler vi at køre langs Hardangervejen og via. vandfaldet steindalsfossen.

Alternativ kan I bruge dagen, på at opleve Flåmsbanen der er en af de mest ikoniske jernbaner i hele verden. På vejen til Flåm skal I ligge vejen forbi Stalheimskleiven, som er en utrolig smuk bjergvej (vær opmærksom på, at det er en af de stejleste veje i Nordeuropa, så man bør tænke sig om inden man begiver sig ud på den smukke strækning)

Overnatning på campingplads i nærheden af Vøringsfossen fx. "Sæbø Camping" eller "Myklatun Camping". I kan også vælge en campingplads som ligger en smule tættere på Bergen fx. Kvanndal Camping der ligger smukt placeret ud til Hardangerfjorden. 

Eidfjord - Røldal (93 km)

Efter nogle dejlige i dage i området omkring Eidfjorden og Hardangerfjorden anbefaler vi, at I køre ned langs Riksvei 13. 

Her kan I vælge at ligge vejen forbi Trolltunga, som er et must, hvis man kan lide at vandre. Trolltunga er et af de mest kendte klippefremsping i Norge. Den 10-14 kilometer lange vandretur til toppen af Trolltunga er hånd og krævende, så det er vigtigt at man er godt forberedt. Vi anbefaler at man arrangerer en guided tur. Erfarende vandre kan tage turen på egen hånd. Vandresæsonen varer fra den 01. juni til den 31 august. Man skal være opmærksom på at fra Skjeggedal er hele vandreturen ca. 27 km lang, med en højdeforskel på 800 meter.  

Overnatning på campingplads i nærheden af Riksvej 13 fx. "Trolltunga Camping" eller "Røldal Hyttegrend camping & Caravan". Alternativt kan I vælge en af de mange" bobilplasser" www.bobilplassen.no

Røldal - Preikestolen (161 km)

I dag fortsætter I sydover, langs rute 520 hvor målet er Preikestolen, også kaldet Prædikestolen. 

Læg vejen forbi Svandalsfossen som har et fald på 180 meter. Gå langs det imponerende trappeanlæg, der fører op til den øverste del af vandfaldet. Her bliver I belønnet med et frisk bad og en smuk udsigt over Saudasøen. Der går også trapper ned til fjorden igen. Det er en meget turistvenlig attraktion, som børn og voksne vil nyde.

Når I ankommer til området omkring Lysefjorden, anbefaler vi at I bliver her i i 2-3 dage. 

Den første dag som I har til rådighed kan I bruge på at vandre op til Preikestolen. Turen er 8 km. lang og I bør afsætte minimum 4 timer til turen. Det er en middelkrævende tur. Ruten omfatter stigninger på ca. 500 meter og nogle steder er stien stejl. Vandresæsonen varer fra maj til oktober. 

I kan også vælge at tage ind til den charmerede by Stavanger. Besøg "gamle Stavanger" og gå langs de hvidmalede træhuse, eller tag et smut forbi "Fargegate" som de lokale kalder gaden der ligger i Øvre Holmegate. Her finder du en masse lækre cafeer, gallerier og butikker. 

Overnatning i nærheden af Preikestolen fx. "Perikestoen Camping",  "Tysdal Camping" eller Stavanger by camping. 

 

Preikestolen - Kristiansand (269 km)

Dagens køretur tager jer til regionen Sørlandet. 

I kan vælge den hurtige vej via E39. Alternativt kan I følge Rigsvej 44  - denne vej følger i større grad kysten, hvor den første del frem til Egersund går over Jærens flade landbrugsområder med hvide sandstrande med klitter, som man kender det fra Danmark. Fra Egersund til Flekkefjord går Rigsvej 44 via flere mindre fjorde, blandt andet den smukke Jøssingfjord. En lille fjord, som spillede en central rolle i optakten til 2. verdenskrig. Her finder du også den spektakulære bopladsen Helleren. Følger I Rigsvej 44 hele vejen til Flekkefjord skal I regne med nogle times ekstra kørsel. 

Når I ankommer til Kristiansand anbefaler vi at I bliver i området i et par dage så I har mulighed for at opleve kardemomme by, i dyreparken i Kristiansand. På lunere dage kan I vælge at tage på stranden, i den charmerede by.

Overnatning i nærheden af Kristiansand fx. "Hamre Familiecamping" eller "Kristiansand Feriesenter". Alternativ kan I vælge en af de mange "Bobilplasser" i Norge: www.bobilplassen.no  

Kristiansand - Krangerø (137 km)

Køreturen fra Kristiansand til Kragerø byder på nogle utrolige charmerede kystbyer.

Læg først vejen forbi Grimstad og gå en tur langs de brostenbelagte gader eller gå på opdagelse i "Raet maritime nationalpark", som er Sørlandets mest populære rekreative område.

Dernæst kan I vælge at besøge byen Arendal, hvor I kan hoppe i vandet i den store swimmingpool på havnefronten. I kan også vælge at tage den lille færge til Tromøya eller Hisøy, hvor I kan købe friskfanget krabber eller rejer på havnen. En god familie-aktivitet er "Vitensenteret Sørlandet", som er et viden- og oplevelsescenter der har fokus på matematik, naturvidenskab og teknologi.

Vel ankommet til Kragerø, anbefaler vi at bruger de næste par dage i den skønne by, hvis moler er forbundet af broer. Den Maritime atmosfære er helt fantastik og det er et must at nyde et dejligt måltid, på en af de små fiske restauranter. 

Overnatning i nærheden af Kragerø  fx. "Lovisenberg Familie Camping". Alternativ kan I vælge en af de mange "Bobilplasser" i Norge: www.bobilplassen.no

Kragerø - Oslo (201 km)

I dag går turen mod Oslo hvor I skal returnere jeres autocamper. 

På vejen kan I vælge at lave et stop ved Høyt og Lavt klatrepark i Vestfold, som er en af Skandinaviens største klatreparker. Børnene vil helt sikkert få en kæmpe oplevelse. 

Alternativt kan I vælge at køre forbi Mølen der er Unesco-beskyttet natur og kulturområder. I kan vælge at kombinere Mølen med Nevlunghavn, som kun ligger et par kilometer derfra.

Når I har afleveret jeres hjem på hjul, kan I afslutte jeres autocampertur med en overnatning på hotel inden hjemrejsen. Alternativt kan I køre retur til Danmark i egen bil ad motorvejen gennem Sverige. Hvis I ankom fra Jylland, anbefaler vi, I tager færgen retur fra Larvik til Hirtshals med Colorline (sejltid ca. 4 timer). 

kort

Vis på kort

Galleri

priser

Fra 9.454 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 13 dages autocamperleje fra Oslo-Oslo
  • Ubegrænset kørsel;
  • Skatter
  • Klargøringsgebyr
  • Standardforsikring for autocamper

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Afbestillings- & rejseforsikring
  • Selvrisiko reduktion
  • Sengelinned og håndklæder
  • Køkkenudstyr
  • Babysæde/børnesæde
  • Overnatning på campingpladser
  • Camping gas
  • Brændstof
  • Vejafgifter, broer og færger
  • Udflugter og entrébilletter

 

Om Rejsen i autocamper

  • 1 nat ved Flå
  • 2-3 nætter ved Eidfjorden
  • 1 nat langs Riksvej 13
  • 2-3 nætter ved Preikestolen
  • 2 nætter ved Kristianssand 
  • 2-3 nat ved Kragerø
     

Bemærk, du skal selv finde og evt. reservere campingpladser og "bobilpladser" undervejs.

ekstra oplevelser

I en autocamper er ruten fleksibel og I kan derfor også køre ruten i omvendt rækkefølge eller vælge en helt anden rute.

Forlæng evt. kør-selv-ferien med nogle ekstra dage i autocamper eller på hotel i Oslo og få flere oplevelser med i bagagen.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011