Sommer i Tyrol

5 dages kør-selv-forslag til skønne Tyrol

Der er dejligt i Tyrol, og den charmerende region Tirol midt i Alpernes fantastiske natur med bjergtinder, blomsterenge, smaragdfarvede søer og landidyl a la Sommer i Tyrol og Heidi på bjerget, er ingen undtagelse. Tyrol er et paradis for eventyrerne, der kan hike, cykle og paraglide, men der er også frisk bjergluft, gæstfrihed af rang og luksuriøs afslapning i vente på denne fem dages rejse til alpelandet.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Østrigs bjergtagende landskaber.

Fra 1.650 kr.
pr. person i dobbeltværelse med balkon og morgenmad i 4 nætter på Sporthotel Austria

Rejseperiode:
juni - september 

Startdag:
Daglig

Varighed:
5 dage/4 nætter

Længde:
355 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Ankomst St. Johann in Tirol

På vej til St. Johann in Tirol kommer de fleste nok fra motorvejen A12 (E60). Sydfra kommende drejer fra ved Wörgl og tager vej 178 til St. Johann, men nordfra kommende tager frakørselen ved Kufstein og derfra vej 173 til St. Johann. Herfra videre mod Leukental og St. Johann in Tirol, en by, der altid har været travl og velhavende, og som i lang tid tjente godt på minedrift. Idag er byen regionens pulserende hjerte.

Slut dagen af med en slentretur til centrum og den charmerende Marktplatz med den smukke barokkirke, forretninger og caféere og restauranter. Hvis I ikke har valgt halvpension, kan Restaurnt Villa Masianco ved jernbaneoverskæringen varmt anbefales.

Overnatning på Sporthotel Austria eller Hotel Tyrol i St. Johann



 

St. Johann in Tirol og Ellmau (35 km)

Byen St. Johann in Tirol er regionens pulserende hjerte og et paradis for de aktive eventyrer. Med sin placering i Laukentaldalen ved foden af Kaisermassivet er der rig mulighed for vandreture og mountainbike-udflugter, men også golf, paragliding, kanoture, rideture og rafting. Hvis I har lyst til udfordringer, er der i hvert fald nok at kaste sig ud i her. Alternativt kan I besøge klatreskoven Kletterwald Hornpark, hvor der er sjove aktiviteter for både børn og voksne. I kan også begive jer ud til vandfaldet Schleier ved Wilden Kaiser, hvor I enten kan klatre op ad de udfordrende klatreruter eller tage den lidt mindre udfordrende vandrerute til det spektakulære vandfald.

12 km vestpå ligger Ellmau, kendte fra tv-serien Der Bergdoktor, der forgår med udsigt til bjergmassivet Kaisergbirge. Turistkontoret i Ellmau arrangerer ugentlige ture til "Gruberhof", der til hverdag hedder Bauernhof  Köbfing. Både Ellmau og Going haldes officielt Bergdoktordorf, men også byerne Söll og Scheffau danner kulisser om tv-serien. I sommeren 2016 blev seriens 10. sæson optaget.

I Ellmau bør I også tage kabineliften Hartkaiserbahn op til bjergstationen og Ellmis Zauberwelt, et paradis for familier, men også for alle andre der vil nyde den smukke natur og de fantastiske udsigter til Wilder Kaiser bjergene. 

Overnatning på Sporthotel Austria eller Hotel Tyrol i St. Johann

Grossglockner (220 km)

Brug dagen på en udflugt til det 3.798 m høje Grossglockner, Østrigs højeste bjerg og en del af Hohe Tauern bjergmassivet, og selve bjergtinden ligger på grænsen mellem Tirol og Kärnten. Glossglockner, også kaldet det 'sorte bjerg', er omgivet af en mængde bjergtinder, alle over 3.000 m.

Alene turen derop ad "Grossglockner Hochalpenstrasse" er en spaktakulær oplevelser. Den udmærkede vej snor sig opgennem bjergene og efter hvert sving venter en ny overvældende panoramisk udsigt. Vejen er 48 km lang og fører ind i hjeret af Østrigs største nationalpark med 1.800 km2. Heroppe åbner sig en helt ny verden med is og sne, brusende vandfald, Edelweiss blomster, murmeldyrenes skingre fløjt og vindens susen i bjergtoppene. 

Vejen er typisk åben i dagtimerne fra starten af maj til begyndelsen af november og koster ca. 36 € for et dagskort til en personbil. Billetter kan købes online på www.grossglockner.at. Turen fra st. Johann in Tirol til grossglockner og retur er på et par hundrede km, men dete er alle pengene og tiden hver.

Overnatning på Sporthotel Austria eller Hotel Tyrol i St. Johann

 

 

Kufstein, Westendorf og Kitzbühel (100 km)

Efter de bjergrige naturoplevelser kan I tage en smuk lille rundtur til Kufstein, Westendorf og Kitzbühel, en tur på ca. 100 km. Første stop er Kufstein, en rigtig hyggelig by med et charmerende centrum, overvåget af Festung Kufstein, der knejser på sin klippe højt over byen. Fæstningen stammer helt tilbage fra 1200-tallet og byder på spændende historie, underjordiske tunneller og drømme om prinser og prinsesser. I den gamle bydel kan I summe rundt blandt Römergasses traditionelle huse, besøge det gamle glaspusteri Riedel Glas eller hygge jer på nogle af de charmerende vinstuer, hvor I bliver forført af ægte tyrolerstemning.

Herfra videre til den lille landsby Westendorf midt i de smukke Kitzbühler Alpen, der oser af tyroler-charme og hygge, og byen har da på et tidspunkt vundet guld som Europas smukekste landsby i den prestigefyldte konkurrence  "Entente Florale Europe". Besøger I Westendorf en torsdag i perioden juni til september, kan I mellem kl. 15:30 og 21:00 opleve det hyggelige marked "Schau zuichi Markt" med alverdens ting og sager samt lokale specialiteter. 

Sidste stop er Kitzbühel, kendt af de fleste som en ikonisk vintersportsby, ikke mindst på grund af det legendariske Hahnenkamm-Rennen. Men også om sommeren viser den verdenskendte vintersportsby sig fra sin bedste side. Gamle traditioner, glamour og urban livsstil forenes på en helt særlig måde i ”gemsebyen”, og netop denne charmerende blanding gør Kitzbühel til et eksklusivt mødested.

Overnatning på Sporthotel Austria eller Hotel Tyrol i St. Johann

Auf Wiederschauen

Eller måske et par ekstra dage. Elle en af vores andre kør-selv-ture?

kort

Vis på kort

galleri

priser

Fra 1.650 kr.

Prisen inkluderer

  • 4 nætter i dobbeltværelse med balkon på Sporthotel Austria
  • 4 x morgenbuffet
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Billeje

 

Om rejsen

4 nætter på Hotel Tyrol eller Sporthotel Austria i St. Johann in Tirol

 

ekstra oplevelser

I kan også forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

få et tilbud

Intern kommentar

Hoteller i St. Johann in Tirol

4 nætter i dobbeltværelse på Hotel Tyrol:  1500 kr. (se mere her)
eller
4 nætter i dobbeltværelse med balkon på Sporthotel Austria: Net 44 € = 1650 kr. (se mere her)

Priser juni 2019