Niagara Falls, Ottawa og naturskønne Ontario

9 dages kør-selv-forslag i skønne Ontario

Voldsomme vandmasser, vidunderlig vin og fantastisk natur – oplev Ontario! Provinsen med flest indbyggere i Canada. Med udgangspunkt i Toronto tager denne rundrejse jer med forbi store vandfald i Niagara Falls og op gennem Ontario provinsen med sine mange charmerende landområder og den imponerende natur i Algonquin Provincial Park. I besøger Canadas hovedstad Ottawa og de billedskønne 1000 øer i St. Lawrence-floden, inden I slutter tilbage i Toronto.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas imponerende landskaber. 

Fra 17.490 kr.
i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage og forplejning, 8 hotelovernatninger på gode standardhoteller, bådtur ved Niagara Falls og Niagara Falls Adventur Pass, sejltur ved 1000 Islands, entré til Upper Canada Village, en ud af 3 mulige udflugter i Ottawa, 8 dages leje af en mellemstørrelse bil inkl. fri km. og forsikring, dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantiloven.

Rejseperiode: 
Primo maj - medio oktober.
Vi anbefaler juni - september.

Startdag:
Daglig

Varighed: 
9 dage/8 nætter

Længde:
1.300 km

Klimapåvirkning:
4.400 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Højdepunkter på turen:

  • Niagara Falls
  • Niagara-on-the-Lake
  • Algonquin Provincial Park
  • Ottawa
  • 1000 Islands ved Kingston 
     

Vi skræddersyr     
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Toronto – Niagara-on-the-Lake (130 km)

Velkommen til Canada. Efter ankomst henter I jeres bil og kører mod syd langs kysten af Lake Ontario. Turen går mod Niagara-on-the-Lake, der ligger blot 20 km fra de brølende vandfald ved Niagara Falls.  Undervejs passerer i et fremragende vinområde med flere vingårde, bl.a. ned mod den historiske by Niagara-on-the-Lake, hvor der venter jer 2 overnatninger. 

I nærområdet her kan I opleve duften af modning af druer til vin og smagen af saftig frisk frugt, og for historieinteresserede er det de 20 historiske museer og to rekonstruerede forter. For sportsudøvere er der over 40 golfbaner, og fiskeriet på Lakes Ontario og Erie.

Overnatning i Niagara-on-the-Lake

Oplevelser ved Niagara Falls (45 km)

I dag går turen til et af verdens syv vidundere, Niagara Falls. Her skal I helt tæt på vandmasserne med Hornblower Niagara Cruises (inkluderet) og opleve de brølende Horseshoe Falls og American Falls.  Efter nærkontakten med Niagara Falls kan I gå en tur igennem hovedgaden og se, hvordan cana­dierne også kan tivolisere et område med bizarre turistattraktioner og andet gøgl. Resten af dagen kan I fx bruge på at besøge så berømte attraktioner som Butterfly Conservatory med mere end 40 sjældne sommerfuglearter og Skylon Tower med den imponerende udsigt ca. 250 m over vandfaldene.

(I dag er der inkluderet en tur med Hornblower-båden samt et Niagara Falls Adventure Pass, der giver adgang til en række forskellige oplevelser).

Overnatning i Niagara-on-the-Lake

Niagara Falls – Huntsville (328 km)

I dag kører I lidt tilbage mod Toronto, for at komme ind i det storslåede Muskoka-land med funklende klare søer, der glitrer under strålende blå himmel. Dette område har længe været en favorit for befolkningen i det sydlige Ontario til ferier og weekendture i sommerhuset ved søen. I kommer gennem Ontarios kendte og charmerende landområder med de hyggelige hytter gennem Orillia og Gravenhurst. Herfra fortsætter I til Huntsville, hvor to overnatninger venter. 

Overnatning i Huntsville 

 

Oplevelser i og omkring Huntsville

Dagen er til fri disposition og en oplagt udflugt kunne sagtens gå til Arrowhead Provincial Park med de utallige rekreative aktiviteter eller Muskoka Heritage Place, en rekonstrueret landsby i det smukke skovområde, som på fornemmeste vis afbilder en typisk Muskokas-bebyggelse fra 1890’erne.

En anden mulighed er, at I kører en tur til Algonquin Provincial Park og nyder dagen der. Næsten uanset hvilket område I vælger på denne egn, vil der være mulighed for at leje en kano og sejle en tur på en af de smukke søer, eller I kan vælge at vandre på en af de mange afmærkede vandrestier.  

Overnatning i Huntsville

Huntsville - Ottawa (298 km)

I fortsætter turen, der i dag går mod øst og storbyen Ottawa. Nåede I ikke ind i Algonquin Provincial Park i går, er der mulighed igen i dag, for ruten ad den smukke Highway 60 går direkte gennem en del af parken. Tag jer god tid og nyd landskabet. Overvej eventuelt at lægge vejen forbi Algonquin Logging Museum, som I passerer undervejs. 

Dagen slutter fremme i Ottawa, den canadiske hovedstad, der er noget mindre end sine storbykolleger Toronto, Montréal og Québec City. Ottawa blev først udråbt til hovedstad i 1857, og da byen nærmest er bygget som hovedstad, kan den godt føles lidt pæn og poleret. Til gengæld har byen en række spændende bygninger og institutioner, som det cana­diske parlament, hvis tårn rager op over alle andre bygninger i Ottawa.

Overnatning i Ottawa

Oplevelser i og omkring Ottawa

En række af Canadas store museer og monumenter er samlet her, så her er rigeligt at gå i gang med. Canadian Museum of Civilization er her et absolut must, både pga. udstillingen, der fortæller om civilisationens udvikling i Canada de sidste 1.000 år, men også for sin helt specielle arkitektur. 

I dag kan I vælge én af disse tre oplevelser, som er inkluderet i turens pris:

  • Ottawa River Cruise, en sejltur med en spektakulær udsigt over byen.
  • En afslappede cykeltur i Ottawa (ca. 12 km) hvor I kommer forbi mange af Ottawas hovedattraktioner.
  • Billet til Hop On|Off. Oplev Ottawas originale og mest omfattende Hop-on-Hop-off City Tour.


Overnatning i Ottawa

Ottawa - Kingston/Gananoque (283 km)

Nu forlader I Ottawa og kører ned til St. Lawrence-floden, hvor I på den modsatte side af floden har udsigt til den nordlige del af New York State i USA. Ved byen Morrisburg kan I besøge Upper Canada Village, en rekonstruktion af en typisk canadisk by fra 1860’erne. (Entre til Upper Canada Village er inkluderet).

Fortsæt turen langs floden og I ankommer til Kingston. Her kan I besøge Fort Henry National Historic Site, et levende militært museum. Fortet blev bygget i 1832-34 for at afværge en mulig amerikansk invasion, der dog aldrig kom. 

Overnatning i Kingston/Gananoque

Oplevelsee i og omkring Kingston/Gananoque

I dag venter en afslappende dag, hvor I kan nyde en timelang sejltur omkring smukke 1000 Islands lige på grænsen til USA. 

Efter den smukke tur på vandet kan I gå en tur i Kingstons gader og se de fine kalkstensbygninger fra århundredeskiftet.

Overnatning i Kingston/Gananoque

Kingston/Gananoque – Toronto for hjemrejse - Danmark (261 km)

Turen nærmer sig sin afslutning, og tilbage i Toronto afleveres bilen og vender næsen hjemad. 

Fik I ikke oplevet Toronto i starten af turen, vil vi anbefale jer, at tage en nat eller to her, så I kan se lidt af byen, der er Canadas største by. Toronto har mange spændende seværdigheder og ikke mindst CN Tower, byens vartegn på ikke mindre end 553 m. Besøg også Torontos havnefront, der er en af Nordamerikas største rekreative havnefronter, men Toronto har også museer og kunstgallerier i massevis, herunder The Royal Ontario Museum, et af de bedste museer i verden; Art Gallery of Ontario, Canadas ældste kunstgalleri og Ontario Science Centre.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 17.490 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup-Toronto retur
  • Håndbagage samt 1 stk. indchecket bagage per person
  • Forplejning ombord på flyrejsen (de fleste strækninger)
  • 8 hotelovernatninger i dobbeltværelse
  • 8 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
  • Hornblower Niagara Cruise
  • Niagara Falls Adventure Pass
  • Én af følgende udflugter i Ottawa: Ottowa River CruiseEn afslappede cykeltur eller Billet til Hop On|Off.
  • Èntre til Upper Canada Village
  • Sejltur ved 1000 Islands
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden 


Prisen inkluderer ikke

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider
  • Entré til nationalparker
  • ETA forhåndsgodkendelse til Canada, 7 CAD pr. person
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter

 

Overnatninger 

  • 2 nætter Niagara-on-the-Lake
  • 2 nætter Huntsville
  • 2 nætter Ottawa
  • 2 nætter Kingston/Gananoqou

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen. Afrejse fra København. Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller anbefalet af vores rejsespecialister.

Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Kontakt os for et skræddersyet tilbud i jeres rejseperiode.

FDM-Medlemsrabat

Som medlem af FDM får du følgende rabat på denne tur.

  • 10% på billejen

Er I ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.  

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse. 


Niagara Falls Adventure Pass inkluderer:
– White Water Walk
 – Journey Behind the Falls
 – Niagara Fury
 – WEGO bus transportation

 

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011