Vandring i Salzkammerguts Verdensarv-region

10 dages kør-selv-ferie med 6 dages Vandring Salzkammergut rundt

En pragtfuld vandretur ad velafmærkede stier med krystalklare søer, imponerende bjergmassiver og drømmeagtige landskaber. Bagagen bliver kørt fra hotel til hotel, så I skal bare nyde naturen gennem regionen "Hallstatt - Dachstein / Salzkammergut" der er UNESCO Verdensarv.

Turen er uden store tekniske sværhedsgrader, omend med et par enkelt stigninger, så almindelig god form og lidt udholdenhed er naturligvis nødvendig. Turen byder på krystalklare søer, grønne og frodige alme, eventyrlige landskaber og imponerende bjergpanoramaer, der strækker sig imponerende 3.000 m op mod himlen.

Fra 6.855 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 9 nætter inkl. arrangement.

Rejseperiode: 
Ultimo april - medio oktober 

Sværhedsgrad
O O O O

Startdag:
Daglig

Varighed:
10 dage/9 nætter

Turens længde i bil:
2.240 km fra Flensborg
2.210 km fra Puttgarden
2.070 km fra Rostock

Vandreturens længde:
66 km

Klimapåvirkning:
339 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Danmark - Halle (515 km/500 km/365 km)

Afstand: 515 km fra Flensburg / 500 km fra Puttgarden / 365 km fra Rostock.

Kommer I med færge til Rostock kører I ned forbi Berlin og Potsdam mod Leipzig for at komme til Halle, hvor en overnatning venter. Kommer i Fra Puttgarden eller Flensburg går turen forbi Hamburg, Hannover og Magdeburg, inden I når til Halle.    

l Händelbyen Halle an der Saale, der lokker med UNESCOs verdensarv, charme og en historie, der går over 1.200 år tilbage i tiden. Mest kendt er den berømte komponist Georg Friedrich Händel, der blev født her i Halle. Er I interesseret I at se lidt nærmere på den spændende by, så vil vi anbefale en ekstra nat her. 

Overnatning i Halle

Halle - Abersee ved Wolfgangsee (595 km)

Fra Halle fortsætter I mod syd af den korteste rute forbi byerne Hof og Regensburg, der ligger langs Bayerischer Wald. Har I lyst til at strække benene og opleve en bid af den skønne natur, så kan I besøge 'Worlds longest Tree Top Walk' i Baumwipfelpfad ved Neuschönauen. I fortsætter ad A3 forbi Passau ned mod Suben og her kører ind i Østrig. Herfra er der godt 105 km til Abersee. 

Efter ankomst i Aberssee modtager I rejsedokumenter samt informationsmateriale. Nu venter en overnatning, inden I i morgen skal snøre vandreskoene og på oplevelse i de skønne omgivelser.  

Overnatning i Abersee/St. Gilgen
 

Abersee - St. Wolfgang - St. Gilgen - Abersee (10 km vandring)

Fra Abersee tager I med færge til St. Wolfgang på søens modsatte bred. Herfra vandrer I til Ried, hvor Vandreruten over Falkenstein til Gasthof Fürberg begynder. Derfra langs søbredden til St. Gilgen.

Med skib tilbage til Gschwendt (Abersee). I kan også vælge at fortsætte til fods de ekstra ca. 7 km fra St. Gilgen til Abersee. 

Dagens tur: 10km. Ca. 2-3 timer med en højdeforskel på +352/-352 m. 

Overnatning i Abersee/St. Gilgen

Abersee - Schwarzensee - Strobl - Bad Ischl (14 km vandring)

Fra Abersee igen med færge til St. Wolfgang. Herfra vandrer I til Schwarzensee (ved Gasthof Zur Lore kan I nyde friskfangede foreller). Videre mod Strobl, rundt om Bürglstein til Promenaden i Strobl. Herfra tager I med bus til Bad Ischl.

Dagens tur: 14 km, ca. 5-6 timer, med en højdeforskel på +573/-573 m. 

Overnatning i Bad Ischl

Fridag i Bad Ischl

I dag kan I slappe af i Bad Ischl, men vi anbefaler et besøg på Kaiserville (inkluderet), den berømte Café Zauner eller das Museum (tidl. Hotel Austria).

Overnatning i Bad Ischl
 

Bad Ischl - Bad Goisern (9 km vandring)

Start fra Esplanaden i Bad Ischl og fortsæt langs Traun til dalstationen ved Katrin Seilbahn. Videre ad smalle skovveje til den lille by Lauffen med en berømt valfartskirke. Videre til Weissenbach og langs floden Traun til Bad Goisern (Bad Goisern er en del af Verdensarvregion Dachstein).

Dagens tur: 9 km, ca. 3 timer, med en højdeforskel på +201/-188 m. 

Overnatning i Bad Goisern

Bad Goisern - Ostuferweg - Hallstatt - Bad Goisern (19 km vandring)

Fra Bad Goisern vandrer i mod Halstättersee og langs Ostuferwanderweg med pragtfulde udsigter til Hallstatt og Dachsteingletsjer og videre til Obertraun og Hallstatt. Vil I afkorte turen lidt kan I tage færgen fra Hallstatt Bahnhof til Hallstatt Markt (8 km sparet). Færge betales direkte. Med tog retur til Bad Goisern.

Dagens tur: 19 km. ca. 5 timer med en højdeforskel på +127/102 m.

Overnatning i Bad Goisern

Bad Goisern - Bad Ischl - Abersee (18 km vandring)

Dagen starter med en bustur fra Bad Goisern til Bad Ischl. Videre til fods langs Elisabethwaldvejen over Pfandl og videre til Aigen-Voglhub. Derfra langs Bachweg til Strobl og videre langs Wolfgangsee gennem Blinking Moos til Abersee. 

Dagens tur: 18 km. ca. 5 timer, med en højdeforskel på +128/-68 m. 

Overnatning i Abersee

Abersee - Fulda (565 km)

Det er blevet tid til afrejse eller måske ønsker I et par ekstra nætter i det skønne Salzkammergut. I kan også fortsætte på et af vores andre kør-selv-forslag fx Tysklands 'Alpenstrasse' eller Tysklands 'Romantische Strasse'.

Vælger I at vende næsen hjemad, så anbefaler vi ruten, hvor I fra Abersee passerer Salzburg for at komme tilbage til Tyskland. Har I lyst til en nat eller to i Salzburg, kan vi naturligvis hjælpe med at arrangere overnatningen. 

I Tyskland sætter I nu kurs mod nord og passerer byerne München og Nürnberg, inden I kommer frem til Fulda, hvor en overnatning venter. 

Overnatning i Fulda

Fulda - Danmark (565 km/550 km/545 km)

Afstand: 565 km fra Flensburg / 550 km fra Puttgarden / 545 km fra Rostock

I dag er den letteste rute mod Danmark ad motorvejen forbi Kassel, Hannover og Hamburg, og har I lyst at opleve en eller flere af byerne, så arrangerer vi gerne et ophold med en nat eller to for jer.  

Har I ikke lyst at tage hjem endnu, så kan vi foreslå turen til de 9 historiske byer i Niedersachsen, der kan køres både nord - syd og i omvendt rækkefølge.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 6.855 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 7 x overnatning 
  • 7 x morgenbuffet
  • Bagagetransport på vandredagene (max 2 stk. pr. person)
  • 2 x færge på Wolfgangsee
  • Færge fra St. Gilgen - Abersee-Gschwendt
  • Bus fra Strobl - Bad Ischl
  • Entre til Kaiservilla i Bad Ischl
  • Entre til Salzwelten i Hallstatt
  • Tog fra Hallstatt til Bad Goisern
  • Bus fra Bad Goisern til Bad Ischl 
  • Vandrekort over Salzkammergut samt informationsmateriale (1 pr. værelse, engelsk/tysk)
  • Service-hotline 8-18 alle dage
  • Turistskatter
  • Plant et træ
  • 1 overnatning på udrejsen i Halle (3 stjernet)
  • 1 overnatning på hjemrejsen i Fulda (3 stjernet)

 

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Turistskatter (1-3 € pr. person pr. dag)

 

Parkering

Det er ikke altid muligt at parkere ved Service Centeret eller første hotel. I så fald benyttes offentlig p-plads og evt. omkostninger betales på stedet.
 

Hoteller

3- og 4-stjernede Gasthöf og hoteller, fortrinsvis beliggende på vandreruten. Værelser med privat badeværelse. Halvpension kan tilkøbes. 

OBS: Hotelliste fremsendes ca. 2 uger før ankomst.

 

Ekstra oplevelser før eller efter

Vandreturen i Salzkammergut ligger fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter turen helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

I kan også forlænge rejsen med nogle ekstra dage f.eks. i Salzburg eller Wien.
 

OBS: Et træ for hver bestilling

For hver solgt vandretur planter vores samarbejdspartner i Østrig et træ. Træet er nummereret og I kan besøge stedet hvor det er plantet. Hør nærmere ved ankomst.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011