Kør-selv-ferie med vandring på Via spluga

9 dages Kør-selv-ferie med 4 dages vandring på Via Spluga

En fantastisk vandreferie fra Thusis i Schweiz til Chiavenna i Italien.

At vandre på Via Spluga er en vandretur på en historisk rute i de centrale Alper, hvor ruten gennem århundreder har forbundet byerne Thusis i Schweiz og Chiavenna i Lomabardiet i Italien. Det meste af Via Spluga snor sig blidt langs det gamle muldyr-spor, gennem skovstrækninger og små bjerglandsbyer, der lever et stille og roligt liv, som de har gjort gennem generationer. 

 

Fra 6.375 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 8 nætter jvf. program

Rejseperiode:
12. juni til 24.oktober 

Startdag:
Alle dage

Varighed:
9 dage/8 nætter

Sværhedsgrad.
O O O
O

Turens længde i bil:
2.295 km fra Flensburg
2.065 km fra Puttgarden

Vandreturens længde:
58 - 60 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Fulda - Thusis, Schweiz (515 km)

Fra Fulda fortsætter I mod syd og via Würzburg, Rothenburg ob der Tauber, forbi Ulm og ned til Lindau ved Bodensøen. Her slår I et lille smut ind i Østrig forbi Bregenz, inden I når til grænsen til Schweiz. Herfra følger i grænsen til Lichtenstein og fortsætter direkte mod syd og kommer frem til Thusis.

Vandreturen starter i Thusis eller nabobyen Sils (720 m.o.h) hvor I har vandreturens første overnatning. Ved ankomst får I en informationspakke (én pr. værelse) med kort og rutebeskrivelse, samt vouchers med entré til de forskellige seværdigheder og det termiske bad i Andeer. I skal ikke bruge kortet for at finde vej, men følge skiltene og de hvid/rød/hvide afmærkninger på sten og træer undervejs.

Thusis er dannet af to hovedelementer. Dels som centrum for det omliggende landområde, og dels for dens position som alpin korsvej. Specielt byens betydning som transitby har givet centrum en næsten urban fornemmelse, med huse tæt ved hinanden og brede gade, hvor hestetrukne køretøjer og pakheste kunne mødes, flankeret af store kældre og lagerbygninger. En del nyere bygninger er kommet til, bl.a. efter en brand i 1845. 

Overnatning i Thusis

Thusis - Andeer (10 km - 12 km vandring)

Efter morgenmaden får I udleveret jeres madpakke til turen. Dagens vandring byder på to muligheder.

Tag ruten via Verlorenes Loch, det er ca. 10 km med en højdeforskel på +850/-590 meter og tager ca. 4,5 timer. Verlorenes Loch (det tabte hul) er en smal passage i en tunnel, der løber over den gamle handelsvej, der blev anlagt mellem 1811 og 1823 som den første vej til køretøjer. Idag er strækningen mellem Thusis og Rongellen et arkitektonisk monument, lukket for trafik.

Eller I kan vælge at gå via Traversina som er på ca. 12 km med højdeforskel på +990/-730 meter og tager omkring 5,5 time. Denne rute er ikke for folk med alvorlig højdeskræk, da I skal gå over en hængebro over en dyb slugt. Via Traversina hængebroen er 60 m lang og er en helt fantastisk oplevelse. Via Traversina er bedst i godt vejr, den er længere og mere krævende med stærkere stigninger, men det er den rute der giver de største naturoplevelser.

I Zillis kan I besøge en kirke fra det 12. århundrede med et meget flot restaureret loft. Som slut på begge ture skal I vandre yderligere 6 km med lille højdeforskel på +200/-100 meter fra Zillis til Andeer, det tager ikke mere end ca. 1,5 time. Er I trætte af at gå, kan man tage den lokale bus fra Zillis til Andeer. Valget er jeres, men en ting er dog sikkert; I vil få fantastiske naturoplevelser undervejs.

I har entré til:
* Gola della Viamala, et imponerende naturfænomen med 300 m høje klippevægge hvor vandet får lyset og farverne til at spille. 
* St. Martino kirken og egnsmuseum i Zillis.
* Termalbadet i Andeer.

Overnatning i Andeer

Andeer - Splügen (13 km vandring)

Klar til afgang med jeres madpakker. Dagens vandring er på ca. 13 km med højdeforskel på +700/-200 og tager ca. 5,5 timer. I vandrer langs små veje og ad bjerg- og skovstier. Hvis I ikke besøge termalbadet i Andeer i går, kommer I forbi i dag. Bagni termali Andeer lokker med sit 34 grader varmt mineralske vand, med bassiner både udendørs og indendørs, en sauna og et helsecenter, hvor I kan få behandlinger med hydroterapi. En foryngende oplevelser for både krop og sjæl.

Dagens helt unikke oplevelse er Gola della Roffla med det smukke vandfald. Gola della Roffla er en smal sti brudt gennem klipperne for at gøre vandfaldet i bunden af slugten til en berømt turistattraktion på lige fod med Niagara-vandfaldene. 

Mellem Roffla-slugten og Sufers ligger museet Crestawald Fortet, i 60 år en stor hemmelighed, men i dag er det åben for offentligheden. Dagen slutter i Splügen hvor middagen venter på jeres hotel.

I hele Alpe-regionen er det svært at forstille sig en by, der er mere påvirket og karakteriseret af færdsel imod og over bjerget. De elegante og stilfulde palæer, typiske for Spluga Pass, som ses i udkanten af Sustenbach og de andre huse i "Walser" stilen Bsetzi, som ses i bydelen vest for det historiske centrum, med de brostensbelagte gader. Det lokale museum, Rheinwalder Heimatmuseum, er absolut et besøg værd. 

I har entré til:
* Roffla-slugten inkl. rundvisning

Overnatning i Splügen

Splügen - Isola, Italien (15 km vandring)

Efter morgenmaden på hotellet starter I dagens vandring mod Isola, en tur på ca. 18 km med en højdeforskel på +700/-900 højdemeter, turen tager ca. 6 timer. Det er en eventyrlig tur over Splügen passet, ad den gamle sti som H.C. Andersen også har vandret på (beskrevet i hans dagbog). De første 9 km er op ad bjerget og på toppen går man fra Schweitz ind i Italien.

Efter passet kommer I til den lille by Montespluga, og her er det velfortjent med en dejlig pause og måske et glas øl eller vin. Selv om landsbyen Montespluga ligger 1.900 m.o.h. er det her de rejsende indånder den første 'talienske' luft. Fra tidligere tiders ensomhed er byen i dag et hyggelige pusterum med sin egen afslappede atmosfære.

Herfra går det ned ad bjerget til Isola. I vandrer en fantastisk smuk tur over toppen og ned gennem kløften Val Cardinello. Cardinallo-kløften var engang langt det farligst sted på Via Spluga. Den første sti blev anlagt i 1709, og det skabte en del røre da den franske general McDonald i december 1800 under en voldsom snestorm bragte 15.000 soldater over passet, med tabet af mange soldater til følge.  

Efter en skøn dags vandring, med næsten drømmeagtige panoramaer og ufattelig smuk natur kommer I til, Isola hvor jeres hotel venter med en dejlig middag.

Overnatning i Isola

Isola - Chiavenna (20 km vandring)

Efter morgenmaden starter I ud på turens sidste vandring, en tur på ca. 20 km med en højdeforskel på +225/-875 der tager ca. 6,5 time. Undervejs kommer I igennem Compodolcino, en gammel by, der idag er en populær turistby. Besøg MUVIS (inkl. i turen), et museum om Via Spluga og Val San Gioacomo (idag Valle Spluga). Et besøg er som at træde tilbage i historien med fortællinger om mennesker liv og kamp for dagligdagen. 

Længere sydpå passerer også nogle fine gamle kirker, som er værd at besøge, bl.a. i Gallivaggio og San Giacomo Filippo. Santuario di Gallivaggio er en hellig bygning, der viser at Via Spluga ikke bare var for rejsende og handlende, men også en pilgrimsrute. Her kan I bl.a. se malerier helt tilbage fra 1600-tallet.

Den sidste del af turen byder lige på en enkelt stigning op bag Chiavenna og så, selvfølgelig, ned igen, inden I er fremme ved jeres hotel, som ligger i centrum af byen. Der er ikke inkluderet middag i opholdet, så måske det er i aften I skal finde et hyggeligt pizzeria. Bliver I trætte undervejs, kan I let finde ud til landevejen og tage en bus eller taxi til Chiavenna, hvor jeres vandretur slutter.

I har entré til:
* Via Spluga museet i Campodolcino
* "Paradiso" botanisk-arkæologiske park
* Palazzo Vertemate Franchi nær Piuro, ca. 2,5 km fra Chiavenna, i smukke naturlige omgivelser. Paladset er et pragteksempel på renæssancestil med smukke freskoer på væggene , imponerede loftmalerier med dramatiske scener fra græsk mytoligi og vægpaneler med snørklede indlægninger. Vælger I en taxa til paladset, tager turen ca. 10 min.

Overnatning i Chiavenna

Chiavenna - Thusis - Freiburg im Breisgau, Tyskland (290 km)

I slutter vandreturen med morgenmad på hotellet. Har I parkeret i Thusis, tager I bussen tilbage til dertil og henter jeres bil. 

Fra Thusis vender I nu næsen mod nord og kører ad A3 op langs Zürichersee, vest om Zürich, hvor I kører over på A1 og tager efterfølgende hovedvej 5 for at komme op til grænsen til Tyskland. I kører over Rhinen og ind i Tyskland wed Waldshut.

I befinder jer nu i den sydlige del af skønne Schwarzwald, der byder på vidt forskellige landskaber fra de langstrakte skovbjerge i nord, de brede engdale i det centrale Schwarzwald og det sydlige Schwarzwald med nøgne bjergtoppe, hvor det højeste bjerg, Feldberg, rejser sig 1.493 meter.

I kører nu ad landevejen via Titisee og idylliske Glottertal til Freiburg im Breisgau, hvor en overnatning venter.

Har I mod på en lille afstikker i de smukke omgivelser, så slå et smut omkring Schwarzwald Panoramastrasse, hvor den ene imponerende udsigt overgår den næste. I har god tid til dagens etappe, så sørg for at stoppe et par gange undervejs og gå en lille tur.

Overnatning i Freiburg im Breisgau

Freiburg im Breisgau - Hann. Münden (475 km)

Det er tid til igen at stifte bekendtskab med de tyske motorveje. Den hurtigste rute er turen op forbi Karslruhe og Frankfurt. Nær Kassel og Hann. Münden venter en overnatning.

En anden mulighed er selvfølgelig at fortsætte rejsen og besøge det herlige Alsace. Fra Freiburg er der kun ca. 65 km til Kayserberg, der ligger midt i de smukke vinmarker. På vores kør-selv-forslag Fra Riesling til Pinot, der kan køres fra nord til syd - og modsat, vil I kombinere Alsace med Rhinen. 

Overnatning mellem Kassel og Hann. Münden

Hann. Münden - Danmark (450 km/435 km)

I dag er den letteste rute mod Danmark ad motorvejen forbi Göttingen, Hildesheim, Hannover og Hamburg, og har I lyst at opleve en eller flere af byerne, så arrangerer vi gerne et ophold med en nat eller to for jer.  

Har I ikke lyst at tage hjem endnu, så kan vi foreslå mange andre spændende oplevelser fx turen til de 9 historiske byer i Niedersachsen, der kan køres både nord - syd og i omvendt rækkefølge.

kort

Vis på kort

galleri

pris

Fra 6.375 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 1 overnatning på udrejsen i Fulda 3*
  • 5 x overnatning (vandretur) på 2,5-3* hotel eller bed & breakfast
  • 5 x Morgenbuffet 
  • 4 x middage (ikke i Chiavenna på sidste dag)
  • 4 x frokostpakker (typisk en bolle, en pølse eller ost, et stykke frugt og en chokolade-müsliebar)
  • Kort over ruten og informationsmateriale (1 stk. pr. værelse, engelsk, eller tysk)
  • Entre til Via Mala kløften
  • Entre til St. Martino kirken og egnsmusset i Zillis
  • Entre til termalbadet i Andeer (max. 2 timer)
  • Entre til Roffla-slugten med rundvisning
  • Entre til Via Spluga museet i Campodolcino
  • Entre til "Paradiso" botanisk-arkæologiske park i Chiavenna
  • Entre til Palazzo Vertemate Franchi i Piuro
  • Daglig bagagetransport (1 stk. pr. person)
  • Daglig service hotline 9-19 alle dage
  • 1 overnatning på hjemrejsen i Freiburg im Breislau 3*
  • 1 overnatning på hjemrejsen mellem Kassel og Hann.  Munden 3* 
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Færge, parkering, vejafgifter og brændstof
  • Drikkevarer
  • Evt. turistskatter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring


 

Hoteller

De 5 overnatninger på vandreturen sker på 2- og 3-stjernede hoteller eller bed & breakfast's. Det er muligt, mod tilkøb, at bo på 3- og 4-stjernede hoteller i superior værelser. 
Begge kategorier har privat badeværelse.
Ca. 4 uger før ankomst får I en e-mail med hotelvouchers.

Parkering i Thusis, Schweiz 

Det er ikke altid muligt at parkere ved første hotel i Thusis. Der er lavet en aftale om speciel pris med offentlig parkeringsplads ”Marktwiese”, "Lunapark" eller "Pantunweg". Specialprisen for Via Spluga-gæster er 5 CHF pr. dag (/maks. 9 dage) og billet købes på Rhaetian Togstation, åben hverdage 08:00-18:40 og i weekenden 08:10-12:40 og 13:30-17:30. OBS: P-voucheren fra Info-Mappen skal ligge synligt i forruden.

Bus retur fra Chiavenna til Thusis: 

Efter endt tur, tager I offentlig bus fra Chiavenna i Italien tilbage til Thusis i Schweiz. Der går bus tre gange om dagen, kl. 07:50, 14.40 og 16.40 (vi tager forbehold for ændrede tider) og det tager ca. 3 timer. Turen koster ca. 16 € pr. person. 

 

 

Info-mappe 

På ankomsthotellet får I en Info-Mappe (1 stk. pr. værelse) med alt, der er vide om turen samt vouchers til seværdighederne undervejs. I mappen ligger også en parkeringsformular, der skal ligge synligt i bilen.

Påklædning

Husk tøj til alt slags vejr. Det kan regne i bjergene hele sommeren og I er højt oppe under turen, så det kan være køligt, især om aftenen. Husk badetøj til Mineralbad Andeer og vigtigst: gode vandrestøvler eller sko (ikke nye), da nogle bjergstier går langs en klippevæg og der er mange vandløb man skal passere, med og uden broer.

ekstra oplevelser 

Vandreturen på Via Spluga ligger fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter turen helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

I kan også forlænge rejsen med nogle ekstra dage f.eks. ved en af de norditalienske søer eller med en vores andre kør-selv-forslag. 

 

få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation

  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 

  • Kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011