Spreewald og Sorberne

5 dages kør-selv-forslag til Spreewald og Sorbernes land

Europas største indlandsdelta og kulturlandskab Spreewald er en overset skønhed. På denne fem dages rejse vil I opleve det fortryllende mose- og flodlandskab med et spindelvævsagtigt net af vandveje, skove og småøer, stråtækte huse og landidyl. I en region, hvor folkelige traditioner stadig lever i bedste velgående og syltede agurker er en ren delikatesse, vil I få en oplevelse, I sent vil glemme.

Geografisk ligger Spreewald i trekantsområdet Tyskland, Polen og Tjekkiet og er delt op i Nieder- og Oberlausitz, og delt i Bundeslandene Sachsesn i syd og Brandenburg i nord. Da afstandene i Spreewald-området er overkommelige, har vi valgt at lægge alle overnatniger i Lübbenau. 

Cottbus er sorbernes hovedstad, og specielt i den gamle by ser man tosprogede skilte med både tysk og sorbiske, hvor sidstnævnte ligner tjekkisk til forveksling, i hvert fald for det utrænede øje. Og med rimelige dagsudflugter når man nemt rundt i det smukke og spændende område.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands eventyrlige landskaber.

Fra 1.688 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 4 nætter

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler maj - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
5 dage/4 nætter

Turens længde:
1.500 km fra Flensburg
1.420 km fra Puttgarden
1.090 km fra Rostock

Klimapåvirkning:
198 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • evt. type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Danmark - Lübbenau (530 km / 490 km / 325 km)

Afstand: 530 km fra Flensburg / 490 km fra Puttgarden / 325 km fra Rostock

Fra Danmark er den hurtigste rute turen ned ad de tyske motorveje forbi Berlin. Byen lægger op til et stop undervejs - eller endnu bedre - en overnatning eller to. Så har I tiden, bør I overveje at besøge Berlin. Herfra er der ikke langt til Spreewald og Lübbenau, hvor I skal bo de næste 4 nætter.

Sorberne har levet i Spreewalds dybe skove i århundrede og skabt et fascinerende netværk af kanaler og småøer, populært kaldet fastlandets Venedig. Sorberne, der i dag er et anerkendt slavisk mindretal i Tyskland, har en spændende historie og kultur, og det er den, der vil danne rammen om denne rejse.

Overnatning i Lübbenau

Lübbenau

I bør starte dagen tidligt og udforske Lübbenau, hvor der venter en helt unik oplevelse i sorbernes flodland. Den charmerende by har en specielle atmosfære og traditionstung livsstil, og I får her et spændende indblik i Spreewalds historie. Hop på en pram eller en kano og sejl igennem de idylliske kanaler til minibyerne Lehde og Leipe.

Når I bevæger jer rundt i området, vil I se, at de mange steder sælger de berømte Spreewaldgurken, Det er så absolut et must at I smager mindst en af de mange varianter af syltede agurker, som egnen er så kendt for.  

Fra Lübbenau kan I også leje cykler eller vandre på en af de afmærkede ruter f.eks på Wotschofskaweg. 

Overnatning i Lübbenau

Rundtur til Cottbus, Schleife og Apremberg (155 km)

Første stop er i Cottbus, den sorbiske hovedstad, hvor det er oplagt at spendere formiddagen på at indsnuse byens fantastiske atmosfære. 

Turen fortsætter igennem det tætbebyggede og kultiverende landskab med bølgende hvedemarker og tætstående majs. Kør ned til den store Rhododendron Park Kromlau, der ligger lidt uden for Schleife. Parken er fantastisk at besøge. Fortsæt til Schleife, der byder på et sorbisk kulturcentrum, en sengotisk kirke og flere naturbeskyttede områder.

På hjemvejen er det oplagt at lægge vejen forbi Spremberg, med sin lille Altstadt på Spreeinsel i centrum. 

Overnatning i Lübbenau

Rundtur til Bautzen og Görlitz (285 km)

I dag venter en dejlig tur til skønne Bautzen, hvor I på det Sorbiske Museum kan få et utroligt godt indblik i det vendiske/slaviske folkefærd. Sørg for også at besøge slottet Ortenburg, der våger på toppen af bakken.

Fortsæt til den fine grænseby Görlitz og gå en tur rundt i den smukke gamle by med brosten og farvestrålende byhuse inden I returnerer til Lübbenau.

Overnatning i Lübbenau.

Lübbenau - Danmark (530 km / 490 km / 325 km)

Afstand: 530 km til Flensburg / 490 km til Puttgarden / 325 km til Rostock

Efter fire dage i det smukke Spreewald går turen hjemad. Undervejs kan I gøre stop i Potsdam, der oftest blot står i skyggen af Berlin. Det er virkelig synd og skam, for Potsdam har så meget at byde på. I kan også vælge at køre længere mod nord og gøre stop i den gamle Hanseby Rostock.

En tredje mulighed er at tage videre på en af vores andre kør-selv-ture, f.eks. "Tyskland oversete Juveler", "Tysklands Romantische Strasse" eller et par dage med "Nordtysk Nydelse langs Østersøkysten".

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 1.688 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 4 overnatninger på 3* hotel
     

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

4 overnatninger i Lübbenau
 

Ekstra oplevelser

I kan forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre kør-selv-forslag, f.eks. Tysklands oversete Juveler.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011