Spreewald og Sorberne

Inspiration

5 dages kør-selv-forslag til Spreewald og Sorbernes land

Europas største indlandsdelta og kulturlandskab Spreewald er et en overset skønhed. På denne fem dages rejse vil I opleve det fortryllende mose- og flodlandskab med et spindelvævsagtigt net af vandveje, skove og småøer, stråtækte huse og landidyl. I en region, hvor folkelige traditioner stadig lever i bedste velgående og syltede agurker er en ren delikatesse, vil I få en oplevelse, I sent vil glemme.

Geografisk ligger Spreewald i trekantsområdet Tyskland, Polen og Tjekkiet og er delt op i Nieder- og Oberlausitz, og delt i Bundeslandene Sachsesn i syd og Brandenburg i nord. Da afstandene i Spreewald-området er overkommelige, har vi valgt at lægge alle overnatniger i Lübbenau. 

Cottbus er sorbernes hovedstad, og specielt i den gamle by ser man tosprogede skilte med både tysk og sorbiske, hvor sidstenævnte ligner tjekkisk til forveksling, i hvert fald for det utrænede øje. Og med rimelige dagsudflugter når masn nemt rundt i det smukke og spændende område.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands eventyrlige landskaber.

Fra 1.295 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 4 nætter sommer 2020

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler maj - oktober 2020

Startdag:
Daglig

Varighed:
5 dage/4 nætter

Længde:
Ca. 600 km  

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Ankomst Lübbenau

Sorberne har levet i Spreewalds dybe skove i århundrede og skabt et fascinerende netværk af kanaler og småøer, populært kaldet fastlandets Venedig. Sorberne, der i dag er et anerkendt slavisk mindretal i Tyskland, har en spændende historie og kultur, og det er den, der vil danne rammen om jeres rejse.

Overnatning i Lübbenau

Lübbenau

I bør starte dagen tidligt og udforske Lübbenau, hvor der venter en helt unik oplevelse i sorbernes flodland. Den charmerende by har en specielle atmosfære og traditionstung livsstil, og I kan her få et spændende indblik i Spreewalds historie. Spring på en pram eller en kano og sejl igennem de idylliske kanaler til de nærmest eventyrlige minibyer Lehde og Leipe. På øer, kun forbundet af labyrintiske kanaler og små gangbroer, står de charmerende byer forholdsvis uberørt af tid. Indbyggerne gør en dyd ud af at holde traditioner og traditionelt håndværk i live, og det er et must at smage de berømte Spreewaldgurken, syltede agurker, og besøge agurkemuseet. Det er ganske enkelt som at træde tilbage i en anden tid.

Hvis I har tid kan I også leje cykler eller vandre på en af de afmærkede ruter ved Lübbenau, f.eks på Wotschofskaweg hvor man på turen frem til Gasthaus Wotschofska passerer 14 træbroer, deraf fem trappebroer. Turen kan kun gøres til fods og er 7,2 km lang frem og tilbage. En lidt anderledes oplevelse får I i den fine saltgrotte og den paradisiske Lübbenauer Hofgarten. Hele turen kan I afslutte med en læskende øl fra byens lokale bryggeri og skåle på en skøn oplevelsestur i Spreewalds eventyrlige verden.

Overnatning i Lübbenau

Cottbus -Schleife - Görlitz (300 km)

Første stop er i Cottbus, den sorbiske hovedstad. I denne pulserende universitetsby med en livlig cafe- og barscene trives kulturen i teatre og museer. I de gamle stræder inden for bymuren summer det af historie og tysk charme, men også de mange grønne oaser ved Spree-flodens bredder er et attraktivt sted at spendere et par hyggelige timer. 

Brug formiddagen på at indsnuse den fantastiske atmosfære i Cottbus. Turen fortsætter igennem det tætbebyggede og kultiverende landskab med bølgende hvedemarker og tætstående majs. Kør vis Schleife, der byder på et sorbisk kulturcentrum, en sengotisk kirke og flere naturbeskyttede områder, og hvis I har lyst til en lidt længere tur, bør I besøge den fine grænseby Görlitz og vandre rundt i den fine bymidte med brosten og farvestrålende byhuse. Byen lå oprindeligt på begge sider af floden Neisse, men efter grænsedragninge i 1945 blev byen delt. På den anden side af floder hedder byen Zgorzelec og er polsk. Byerne er forbundet af to broer, og i dag er der livlig traffik mellem de to byer.

Læg hjemvejen kan I lægge vejen forbi Spremberg, med sin lille Altstadt på Spreeinsel i centrum. I byen finder man bl.a. den originale mindesten der markerer midten af det tyske rige 1871 - 1920.

Overnatning i Lübbenau

Bautzen (300 km)

I dag går turen til skønne Bautzen, og I bør starte med det Sorbiske Museum, hvor den fascinerende lokalhistorie med alt om musik, religion og hverdagstilværelsen giver et utroligt indblik i dette vendiske/slaviske folkefærd. Herfra går turen til slottet Ortenburg, der våger på toppen af bakken. Fra de to stentårne får I en formidabel udsigt over området og byen, der udfolder sig neden for slottet. Et af byens must sees er det skæve tårn Reichenturm, der er endnu et spændende blik ind i Bautzens fortid, hvorefter I kan besøge det gamle vandværk fra 1558, der er et fint arkitektonisk monument og indeholder et lille museum. 

Bautzen ligger på et granitplateau og skuer ud over landskabet og den sorbiske kultur mærkes stadig i de labyrintiske gader bag den gamle, men velbevarede bymur med tårne og broer. Brug lidt tid på at trille rundt i byen blandt historie, butikker og masser af hyggelige restauranter, og prøv de lokale specialiteter, fx på Senfstube, hvor hele menuen er baseret på den berømte lokale sennep.

Overnatning i Lübbenau.

Hjemrejse

Efter fire dage i det smukke Spreewald går turen hjemad. Eller måske videre på en af vores andre kør-selv-ture, f.eks. "Tyskland oversete Juveler" eller "Tysklands Romantischer Strasse".

kort

Vis på kort

galleri

Priser

Fra 1.295 kr.

Prisen inkluderer

  • 4 overnatninger på 3* hotel
     

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Billeje

 

Om rejsen

4 overnatninger i Lübbenau
 

ekstra oplevelser

I kan forlænge opholdet med nogle ekstra dage eller kombinere med andre kør-selv-forslag, f.eks. Tysklands oversete Juveler.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

få et tilbud

Intern kommentar

Stored criteria (Spree)

Best Western Spreewald ( by i tbx = Spreewald)

OBS: HVis BW Spreewald er udsolgt -  benyt evt.

  • Radisson Blu Cottbus (ca. 40 km syd for Lübbenau)
  • Van der Valk Hotel Brandenburg, Blankenfelde (syd for Berlin, ca. 75 km nord for Lübbenau)

Pris primo juli 2020