Vin, vandfald og velvære omkring Toronto

6 dages kør-selv-forslag i Ontario 

Voldsomme vandmasser, vidunderlig vin og fantastisk feriestemning – oplev Ontario! Provinsen med flest indbyggere i Canada. Med udgangspunkt i Toronto tager denne rundrejse jer med forbi store vandfald i Niagara Falls og op gennem Ontario provinsen med sine mange vingårde og charmerende landområder.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Canadas imponerende landskaber. 

Fra 9.499 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 6 dages kør-selv-ferie med hotel og billeje.

Rejseperiode:
Maj - oktober.

Startdag:
Daglig

Varighed: 
6 dage/5 nætter

Længde:
681 km

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

Dagsprogram

Toronto – Niagara Falls (129 km)

Turen bringer jer i dag til et af verdens syv vidundere, Niagara Falls. Her skal I helt tæt på vandmasserne med Hornblower Niagara Cruises og opleve de brølende Horseshoe Falls og American Falls. Resten af dagen kan I fx bruge på at besøge så berømte attraktioner som Casino Niagara, Butterfly Conservatory med mere end 40 sjældne sommerfuglearter og Skylon Tower med den imponerende udsigt ca. 250 m over vandfaldene.

Niagara-on-the-Lake

I dag kan I besøge Niagara-on-the-Lake, en smuk by fuld af frodige parker og haver, historiske steder, prisvindende vingårde og noget af Canadas fineste victorianske arkitektur, som har placeret byen som nr. 2 på listen over ”Prettiest Town in the World”.

I har også mulighed for at tage på en deluxe tur til to af områdets velkendte vingårde (inkluderet i udflugtspakken). I starter jeres vintur på Chateau des Charmes Winery med en guidet tur, der naturligvis inkluderer smagsprøver. Herfra tager I til Inniskillin Wines, hvor I foruden rødvin og hvidvin smager områdets specialitet, den søde ice wine. Der ligger mange flere vingårde i området, og det er vældig populært at besøge dem for at få en smagsprøve eller to. Det siges, at mere end 500.000 personer hvert år besøger vingårde i Ontario, som for de flestes vedkommende har åbent året rundt og tilbyder vinsmagning i deres vinbutikker. 

Niagara Falls – The Muskokas (331 km)

Landskabet skifter, og I skal i dag køre gennem Ontarios kendte og charmerende landområder med de hyggelige hytter gennem Orillia og Gravenhurst. Herfra fortsætter I til Huntsville, hjertet af Lake of Bays turistområde, et sted hvor I i bogstaveligste forstand kan vælge mellem forlystelserne. Turen slutter ved det smukke ”Resort of the Muskokas” Deerhorst Resort, hvor I skal tilbringe de næste to nætter.

The Muskokas

Dagen er til fri disposition og en oplagt udflugt kunne sagtens gå til Arrowhead Provincial Park med de utallige rekreative aktiviteter eller Muskoka Heritage Place, en rekonstrueret landsby i det smukke skovområde, som på fornemmeste vis afbilder en typisk Muskokas-bebyggelse fra 1890’erne.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 9.499 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup-Toronto retur
  • 5 hotelovernatninger
  • 1 uges billeje inkl. forsikring


Prisen INKLUDERER IKKE

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

Hotelkategori:
Superior.

Rejsebeskrivelse
Med i købet får I en detaljeret rejseplan på engelsk. Det er muligt at tilkøbe kort over området samt en Lonely Planet travel guide, som beskriver området og de mange seværdigheder undervejs. Materialet, der er på engelsk, vil blive leveret på jeres første hotel i Canada.

Pris: 485 kr.

ekstra oplevelser

Udflugtspakke

  • Entre til CN Tower 
  • Niagara Falls Adventure Pass
  • Besøg på to udvalgte vingårde (deluxe tur) inkl. smagsprøver. 

Pris pr. person fra: 1.710 kr.

Forlæng rejsen

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i storbyen Toronto.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Vi er altid tæt på dig med 4 butikker
  • Få personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 
  • Vi er kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau 2019

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011