Fra Crémant til Champagne

7 dages kør-selv forslag til Alsace og Champagne

I det nordlige Frankrig ligger nogle af landets lækreste vinområder, og på denne tur får I mulighed for at smage jer igennem Alsace, Moselle og Champagne. Hvert område har sit eget unikke præg med tysk charme i Alsace til fransk elegance i Champagne og byder desuden på kulturelle oplevelser, historie og cuisine i særklasse.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Frankrigs pragtfulde vinområder.

Fra 3.195 kr.
pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter.

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
7 dage

Længde:
450 km

 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

Få et tilbud

 

 

Velkommen

FDM travels forslag til en rejse gennem Alsace og Champagne giver jer rig mulighed for at smage de boblende herligheder fra begge regioner. Crémant d'Alsace kender mange som en delikat velkomstdrink og champagne i en eller anden form er nok alle bekendt og det er naturligvis kun produkter fra denne region, der må kalde sig champagne.

For at kunne opleve så meget af områdets forskellighed som muligt har vi valgt 6 overnatninger, men I kan naturligvis selv vælge til eller fra, som I ønsker det. 

God tur!

Dagsprogram

dag til dag

Dag 1: Ankomst Colmar i Alsace 
Dag 2: Frankrigs smukkeste byer - og Crément 
Dag 3: Alsace-vinruten: Colmar til Metz 
Dag 4: Frankrigs grønne by 
Dag 5: Krig eller vin? Fra Metz til Reims 
Dag 6: I hjertet af Champagne: Reims 
Dag 7: Afrejse 
 

Ankomst Colmar i Alsace

Colmar betragter sig selv som Alsaces vinhovedstad, hvilket ikke er overraskende, da byen bedst beskrives som et fortryllende centrum, hvor alt det bedste fra Alsace smelter sammen. Byen emmer af den specielle og afslappede rytme, der kendetegner området. Placeret midt i vinmarkerne og fyldt med farverige traditionelle huse, berømte vine og en hyggelig og gæstfri stemning, kan man ikke andet end elske denne ofte oversete franske perle. Byen byder på masser af kulturelle seværdigheder og er oplagt at spendere nogle timer i den gamle bydel, La Petite Venise, for at nyde den lokale vin, gastronomi og smukke arkitektur.

Overnatning i Colmar

Frankrigs smukkeste byer - og Crément

Nogle af Frankrigs smukkeste byer ligger gemt i de grønne bakkedale, der omkranser Colmar, så brug dagen på at besøge disse små nærliggende perler. Riquewihr vil bringe jer godt 400 år tilbage i tiden, da byens charmerende centrum med brostensbelagte gader mellem de farverige små huse, slottet og den gamle fæstningsmur får byen til at ligne noget fra et middelaldereventyr. Også Hunawihr er et absolut must med sin sceniske placering i vinmarkerne og de mange små vinhuse.

Hyggelige Kaysersberg og Eguisheim, der bugner af blomster i sommerperioden samt Turckheim og Munster bør også opleves. Og i hver by findes flere vinproducenter der alle tilbyder Crément, hvid eller rosé, mange af dem også økologisk fremstillede. Som et lille ekstra til de mange vine bør I også besøge Maison du Fromage, der ligger i den lille by Gunsbach i Vallée de Munster nær Colmar.
Overnatning i Colmar

Alsace-vinruten: Colmar til Metz (250 km)

Dagens rejse ligger langs den traditionelle Alsace-vinrute. Området byder på omkring 50 grand cru-vine, smukke landskaber, slotte og charmerende byer, så der vil være oplevelser for alle sanserne. Fra Colmar ligger middelalderbyer og vingårde som perler på en snor. Der er rig mulighed for at finde en personlig favorit lidt væk fra ruten, men I bør besøge småbyer som Kintzheim og Rosheim samt de smukke og historiske byer Mittelbergheim og Obernai.

Læg evt. vejen forbi Vignoble Klur i Katzenthal og smid et par af de fantastiske vine i bagagerummet. Strasbourg er et absolut must på vejen og især byens historiske centrum, øen Grand Île, med Notre-Dame katedralen og det uberørte romantiske området Le Petite France, er simpelthen billedskøn. Nyd den smukke grønne natur, der akkompagnere rejsen videre til Metz.
Overnatning i Metz

Frankrigs grønne by

Metz er én af de grønneste byer i Frankrig med et hav af smukke parker og oaser. Kulturelle og arkitektoniske seværdigheder er desuden strøget ud over byen, hvor byens stolthed er den overvældende Saint-Etienne katedral, hvis arkitekt efter sigende solgte sin sjæl til djævlen for at færdiggøre det imponerende bygningsværk. Hvis I er kunstinteresserede er et besøg i Pompidou Centret med moderne kunst i alle afskygninger et absolut must.

Men I kan også tage en hyggelig spadseretur langs floden eller ned ad Avenue Foch, hvis palæer minder om romantiske dukkehuse. Metz og faktisk hele området Lorraine, er desuden kendt for sine mirabelle-blommer, så I må selvfølgelig også smage på egnsspecialiteter som mirabelle-likør og andre søde sager baseret på den smagfulde blomme samt den regionale moselle-vin. Og så er der naturligvs den berømte quiche Lorraine, der her fås i den originale udgave. Og for netop at styrke den lokale madkultur har byen en sammenslutning af restauranter under fællesbetegnelse Les Tables de Rabelais, som alle lægger vægt på tradition og lokale specialiteter. 
Overnatning i Metz

Krig eller vin? Fra Metz til Reims (200 km)

Alle veje fører til Reims, og I kan vælge, om det er krig, idyl eller vin, der trækker mest. Den korteste rute går forbi Verdun, der satte scenen for det blodigste slag under Første Verdenskrig og er kendt for krigsmonumenter, kirkegården og mindesmærker. I kan på ruten opleve et utal af verdenskrigsmonumenter som Monument de Navarin og museer som Centre d’interprétation Marne, Sommepy-Tahure Memorial Room og Fort de La Pompelle.

Ruten byder dog også på stor skønhed, hvis I lægger vejen forbi den pittoreske Sainte-Ménehould eller farverige Barconnes, Chamery og Mourmelon-le-Grand med en overdådig flora. En alternativ rute tager jer derimod forbi Art Nouveau-byen Nancy, Châlons-en-Champagne, der kaldes for Frankrigs Venedig, og Champagnebyen Épernay. I kan evt. tage en afstikker til den karakterfulde renæssanceby Joinville eller Oger, der har vundet priser for sine farverige blomster.
Overnatning i Reims

I hjertet af Champagne: Reims

Reims ligger smukt placeret i hjertet af Champagne, og der er også rig mulighed for at smage på de skønne bobler på nogle af de mange store champagnehuse som MUMM, Tattinger, Lanson, Veune Clicquot, Pommery, Martel, Tattinger, Charles de Cazanove, Canard-Duchêne, Demoiselle og Ruinart.

Husk også at prøve en Biscuits Roses, en lille pink kage, der traditionen tro skal dyppes i et glas champagne. Byen huser også hele tre UNESCO-beskyttede bygninger, domkirken Notre-Dame, et af de førende eksempler på gotisk arkitektur, Palais du Tau og basilikaen Saint-Remi. Så brug dagen på at opleve byens smukke Art deco-arkitektur, gå på opdagelse i vinkældre og champagnens historie og nyd livet og boblerne i denne levende by.
Overnatning i Reims
 

Afrejse

Efter 6 perlende dage i det herlige Alsace-Lorraine og Champagne er det tid til nye eventyr.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 3.195 kr.

Prisen inkluderer

  • 6 hotelovernatninger

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Flybilletter
  • Billeje

 

Om rejsen

Standard, fra 3.195 kr.
pr. person i dobbeltværelse
 

ekstra oplevelser

I kan også køre ruten fra Reims over Metz til Colmar, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Nice eller kombinere med andre af vores kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Intern kommentar

Stored Criteria

Hoteller

2 overnatninger i Colmar -  fx Hotel Bristol i Colmar (HSXBBRIS) (tbx 1110)
2 overnatninger i Metz - fx Mercure Centre (tbx 920)
2 overnatninger i Reims - fx Hotel Holiday Inn Reims Centre (tbx 1125)